En lov der aldrig er vedtaget...

Jeg har i mange år overvejet følgende: Der er vist ikke en dansker der ikke kender Janteloven. Rigtig mange mennesker jeg har mødt lever med den, og overholder den!!! Jeg synes det er interessant, at så mange mennesker lever og overholder en lov DER ALDRIG ER VEDTAGET.....hvorimod jeg kender lige så mange mennesker der ikke har de store problemer med at bryde andre love, og det endda love som er vedtaget på højeste sted, og som kan give bøder og andre konsekvenser. Tænk på færdselsloven, skatteloven osv. Disse love overtrædes hver dag. Hvad er det der gør at det er nemmere at bryde den ene lov fremfor den anden?

De mennesker der ikke tør overtræde Janteloven, som dagligt går rundt og bilder sig selv ind at de ikke skal tro de er noget, og at de ikke er noget værd i sig selv, har måske ikke spurgt sig selv hvad der virkelig vil ske, hvis de blæser på denne Jantelov, det er bare blevet en vane, som de ikke tænker nærmere over.

Lever du også efter Janteloven hver dag? Hvad skal der til for at du tør overtræde den? Hvad er du bange for? Hvad kunne du tænke dig at gøre, hvis Janteloven ikke fandtes? 

Prøv og tænk på, at hvis du beslutter dig for at overtræde Janteloven, så kan du helt og fuldt være den du virkelig er og den du virkelig gerne vil være. Prøv at tag bare 1dag ud af kalenderen, forestil dig at Janteloven er forsvundet. Gør alt det du har lyst til, og se hvad der sker.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Ja, længe leve jantelovbryderne. Flere af dem!

Det kan da kun give mere lykke i verden.

Hilsener
Alice

Janteloven- blev aldrig vedtaget. Læs mere