

Episode nr. 3 - Denne gang fik vi så set den anden gruppe arbejde. Gruppen med Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/, Shannon Bethel http://www.medieskab.dk/, John Calmar http://www.auraskolen.dk/ , Lisbeth Schubert http://www.elmorya.dk/ og Begitte Rasmussen http://www.begitte.dk/ Første øvelse: Spot en kriminel
6 mænd stod linet op på en måde som hos politiet, når et vidne skal udpege en gerningsmand. De clairvoyante skulle en af gangen komme ind i rummet og fortælle, hvilken person af de 5 der tidligere havde haft en kriminel fortid (tyveri, hæleri m.m)
Elias var den eneste der løste opgaven. Han fornemmede straks, hvem det var.
Shannon stod faktisk også ved den rigtige person og kunne fortælle en del om hans hårde liv, men valgte så i sidste ende at vælge en anden person.Det er ligesom da jeg rejste med Sporløs ud for at finde min lillebror. Vi var af sted i 1 uge, og der blev filmet døgnet rundt, på nær når jeg skulle sove, og det hele endte med at blive til et program af en halv times varighed.
Derfor skal man huske på, at selvom nogle af deltagerne kan komme til at fremstå som ikke særligt præcise eller dygtige, når de skal løse en opgave, så kan de sagtens have sagt og gjort meget rigtigt, men som produktionsselskabet så bare har valgt at klippe fra for at give seeren det ”indtryk” de ønsker. Skal en person ”stemmes hjem” skal vedkommende jo ikke se alt for dygtig ud i programmet.Til denne øvelse med ”spot en kriminel” er jeg sikker på, at alle deltagerne har sagt/set/fornemmet en del rigtigt – for selvom der godt nok kun var 1 ”rigtig” kriminel, så kan de øvrige vel ikke have været 100 % engle? Vi har vel alle gjort, tænkt eller følt noget ulovligt / forkert i vores liv.
Øvelsen fik mig til at tænke på alle de gange, at jeg har fået opkald fra klienter der har ønsket at finde frem til ”den skyldige”.At være god til denne øvelse kan have sin fordel, for så har man en mulighed for at kunne blive rigtig god til at kunne spore og finde forsvundne mennesker, dyr og genstande.
Jeg arbejdede på et tidspunkt med at finde dyr der var løbet hjemmefra, men efter at jeg en gang havde en oplevelse med en schæfer der havde brug for at blive fundet i en fart, kunne jeg ikke klare den psykiske / følelsesmæssige belastning det var at tune ind på dyr i nød – og så ende op med ikke at kunne hjælpe dem.
Min måde at arbejde på var, at jeg ”blev hunden”. Det vil sige at jeg så og mærkede det som den så. Jeg kunne mærke, at jeg var i panik, bange, sulten og desperat. At jeg havde lyst til at skrige om hjælp, og at hvis jeg ikke blev fundet snart, ville jeg dø. Det jeg kunne se var jord og mørke. Jeg vidste, at jeg/hunden var i en skov – men præcist hvor, kunne jeg ikke sige. Den var falden ned i et hul, og kunne ikke se op over det. Hunden blev aldrig fundet – og efter den oplevelse, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere ville påtage mig opgaver med at finde forsvundne mennesker og dyr, for hvad hjælper det at kunne skabe kontakt, hvis man ikke kan opgive en præcis adresse?
Igen skal man huske på, at den deltager der først for lov at sidde med ringen, har det reneste spor at gå efter.
(vil du læse mere, så vælg fanebladet blog øverst på denne side, og du vil kunne læse alle mine indlæg der vedrører denne tv-serie)
På gensyn.
Jette Harthimmer - www.clairvoyant.dk
På min hjemmeside kan du under punktet "podcast" sidde og lytte online til ikke mindre end 65 foredrag om personlig og spirituel udvikling.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer