Reklamebureau og PR Bureau Levlykkeligt Live

Invester i et frirum

Kolonihavehuset har i den grad fået et comeback i Danmark. Mange unge familier vælger at investere i et kolonihavehus. Her kan de nyde udelivet og skabe skønne minder sammen. I denne tekst finder du information om køb af kolonihavehus, og hvordan du nemmest kan låne penge til et.

To typer af kolonihavehuse

Der findes to forskellige typer af kolonihavehuse. De to typer har forskellige ejerforhold til grunden. Den første type kolonihavehuse ligger på kommunalt ejede grunde. De kan også være ejet af andre offentlige myndigheder som for eksempel staten. Den anden type er privatejede grunde. Dette kaldes andelskolonihavehuse, hvor alle medlemmerne ejer en del af foreningen. Det fungerer på samme måde som en andelsbolig.

Hvad koster et kolonihavehus?

Som regel er priserne på andelskolonihavehuse højere end de kommunalt ejede. Priserne på kolonihavehuse svinger dog rigtig meget. I den billige ende af skalaen koster et kolonihavehus omkring 20.000 kr. Et sådant hus behøver ikke at være en gammel rønne. Nøjagtig som med parcelhuse er det i høj grad beliggenheden, der fastsætter prisen. Det er derfor ikke overraskende, at kolonihavehusene tæt på København i reglen er langt dyrere end dem i Nordjylland. På Amager kan et kolonihavehus koste over 3 millioner, hvilket er i prisklasse med store sommerhuse.

Finansiering af kolonihavehus

Vælger man et kolonihavehus i den billige ende af skalaen, kan det i mange tilfælde finansieres med et forbrugslån. Du kan søge om forbrugslån online eller gå i banken. Hvis du søger online, skal du blot bruge dit NemID og får ofte svar på låneansøgningen allerede dagen efter. Med et forbrugslån kan du til en vis grad selv bestemme, hvor meget du betaler af hver måned. På den måde er et forbrugslån et fornuftigt lån i mange situationer.

Dit eget fristed

Dem der ejer et kolonihavehus, ser det ofte som deres personlige fristed. Den oprindelige ide med kolonihavehuse var at give byboere en mulighed for frisk luft og dyrkning af krydderurter og grøntsager til eget brug. I dag er det ikke meget anderledes. Generelt bor flere af os i de store byer og nyder fordelene ved dette, men savner alligevel en have. Kolonihaven giver netop muligheden for at kombinere to boligtyper. En kolonihave tæt på boligen åbner muligheden for, at man kan bo derude om sommeren. I flere kolonihaveforeninger kan man endda bo der hele året, hvis man har lyst til det.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Invester i et frirum