

Hvordan får du dine relationer til at lykkes...
Lær din intuition at kende. Brug den og stol på dine indre impulser.
Hvordan ved du om de mennesker du møder er gode for dig, kan psykoterapeuten spørge, når du starter et psykoterapeutisk forløb.
Oplever du pludselig drama, konflikter og kaos, når et nyt menneske træder ind i dit liv, så tag dig selv alvorligt, mærk ubehaget, reflekter over det der sker og handl. Flyt dig hen hvor der er rart at være, du kan ændre dig selv men aldrig et andet menneske.
Begynder du at bruge tid på at lede efter, hvorfor dit liv pludseligt er blevet fuldt af ubehag. Begynder du at lede efter løsninger og årsager, så kig på om der er kommet et nyt menneske ind i dit liv, der sætter gang i noget i dig, der ikke er behageligt. Noget du ikke umiddelbart genkender, men føler er rigtigt skidt, noget der vender op og ned på dit liv…
Måske føler du dig styret og kontrolleret, måske kommer skyldfølelsen snigende…
Måske føler du dig forkert og utilstrækkelig...
Måske fornemmer du forholdet er en magtkamp…
Måske undre du dig over, du tit går over dine grænser, at de pludselig bliver svære at holde fast i.
Lyt til din intuition, vær opmærksom på om det der bliver sagt og adfærden hos din nye ven/kæreste hænger sammen og giver mening for dig.
Siger hun hun elsker dig og bebrejder, kritiserer og nedgører dig, så er det nok ikke kærlighed.
Undre du dig over, hvad det er der foregår, så tag din undren alvorligt. Mærker du en følelse af uro og usikkerhed fordi noget ikke stemmer, uden du måske kan sætte en finger på hvad der er galt, så hold opmærksomheden ved dette, sid ikke dine egne fornemmelser overhørigt.
Du er ikke lige pludselig blevet dum og uintelligent. Dit selvværd er ikke pludselig forsvundet. Dit velordnede liv har ikke slået en koldbøtte, fordi du har ændret dig eller uden grund.
Overvej i stedet for om du har lukket et menneske ind i dit liv, der bringer støj og magtspil med sig.
Du har mødt et dejligt charmerende menneske og måske forelsket dig. Din nye kærlighed/ven indeholder også en anden side nemlig konflikt, drama og kaos. Hun opfatter et forhold som en magtkamp, tror det er kærlighed.
Nu kommer du ud for et af livets svære valg, du bliver nød til at se på, hvor meget du kan holde til uden at gå i stykker.
Måske kommer du til at tage beslutningen om at forlade din nye kærlighed/ven, fordi der følger så meget med, som slet ikke giver mening og fratager dig roen og trygheden i dit ellers gode liv.
Hvordan ved du, hvilke signaler du skal være opmærksom på…
Du har kun din intuition, din mavefornemmelse, din indre impuls som guide, og din erfaring, så sid det ikke overhørigt, det er dine bedste rådgivere i livet.
Nedenfor giver jeg dig nogle eksempler, du kan reflektere over, mærk hvad de gør ved dig, når du læser dem. Nogen kan du måske nikke genkendende til og mærke et ubehag i kroppen og andre er ukendte for dig.
Nogen vil du måske senere komme i tanke om, når du møder en ny ven, hvis adfærd forekommer fremmed og ubehagelig.
Måske forelsker du dig og oplever der er for meget af det vedkommende bringer med sig, der ikke beriger dit liv, noget der ikke er godt for dig, noget der udsletter dit selvværd.
Reager på dette, det kan ende med at blive rigtigt svært at komme videre i livet, hvis du overhører signalerne om fare alt for længe.
Opmærksomhedsøvelse
Sæt dig godt til rette og mærk i kroppen, hvad der sker, når du læser videre. Mærker du gode eller dårlige følelser og fornemmelser…
Lav noter undervejs, hvis du har lyst og du syntes det er brugbart for dig.
Vold og misbrug bliver måske synligt hen af vejen, så bliver forholdet rigtig svært at være i også meget svært at komme ud af.
Måske oplever du, at din ven svinger mellem offerrollen, krænkerrollen eller redderrollen – drama og kaos… der skaber afstand, uro og forvirring.
Dramaet er roller, ægte kærlighed og venskab er kontakt, nærvær og omsorg. Når vi tager ansvar for os selv og det vi byder ind med, skaber vi nære relationer.
Hvordan passer du på dig selv...
At udvikle din intuition og blive opmærksom på dine følelser er en personlig proces sammen med mig som psykoterapeut. Brug tid på at finde balancen mellem tillid og mistillid og bruge en kritisk opmærksomhed.
Giv dig tid til at kigge ind i dig selv, måske er der forhold og mønstre, der er værd at kigge nærmere på.
Jo mere selvindsigt jo lettere vil dit liv føles.
Det vil hjælpe dig til at opdage, hvordan det kan være, der er bestemte signaler du generelt overser eller bliver tiltrukket af, når du møder nye mennesker.
Jo flere usunde mønstre du gør op med, jo mere plads kan der blive til sunde relationer.
Du vil opdage at dejlige mennesker, der vil dig det godt, dukker op med glæder, muligheder og ressourcer, du ikke troede var noget, du kunne blive en del af – som du ikke havde forstillet dig, kunne være dit liv.
Når du i psykoterapi lære de signaler at kende, der er farlige for dig og lære at stoler på at din intuition vil guide dig, kan du gå ud i verden stærk og fri. Så kan du med fuld opmærksomhed vælge, hvem du vil være ven med, hvem du vil være kæreste med eller hvem der bare skal være en fjern overfladisk bekendt, det giver dig frihed til at være dig.
Så behøver du ikke længere frygte at møde dem, der ikke vil dig det godt. Så behøver du ikke at isolere dig fra andre mennesker af frygt for ikke at kunne beskytte dig og sige nej og manifestere dine grænser.
Når du kan mærke. hvad der er godt for dig og sige ja tak til mere og sige nej tak og forlade det ubehagelige uden frygt, vil du opleve en øget livskvalitet.
Så bliver livet spændende og interessant at indtage og gå på opdagelse i.
Hvis du føler du bliver den bedste udgave af dig selv sammen med et andet menneske, så er det et menneske der er værdifuldt at være tæt på for dig.
Lad dig dog aldrig nøje med at den anden siger hun føler sig veltilpas i dit selskab, mærk efter om du oplever forholdet på samme måde.
Er du blevet inspireret til at kigge på dine egne mønstre, er du hjertelig velkommen til at kontkte mig for at høre om jeg er den rette psykoterapeut for dig.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen
Psykoterapeut i København
__________________________
Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer