

Det er pinefuldt at have en indre kritiker i sit system. I min praksis møder jeg mange mennesker, som har en stor indre kritiker. Især mennesker, som er særligt sensitive. Det er ofte en hård og nådesløs side, som ikke tolererer fejl eller svaghed. En side, som aldrig rigtig bliver tilfreds. Denne side er typisk forbundet med tanker om, at man bare skal tage sig sammen og knokle derudaf. At det ikke nytter noget at være så følsom og nærtagende. At man må lade være med at tage kritik så personligt. At man må holde op med at være så usikker. Tanker om, hvorfor man ikke bare kan gøre som alle andre, der godt kan finde ud af deres liv.
Disse selvdestruktive tanker sætter følelser i gang af utilstrækkelighed, følelser af at være uduelig, forkert, ikke god nok, ikke noget værd og pinlighed og flovhed over at have det sådan.
Det kan være meget pinefuldt for et menneske at have denne indre kritiker i sit system, og det kan være en meget negativ spiral, som dræner for energi og overskud. På længere sigt kan det føre til sygdom, udbrændthed og stress.
Identificér din indre kritiker
Hvis du ikke længere vil leve i din indre kritikers hårde greb, er første skridt at blive bevidst om, hvornår den indre kritiker har fat i dig. Hvilke tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd er forbundet til denne side. Dernæst handler det om, at være nysgerrig på denne kritiker.
Hvordan er den opstået? Er det din mors eller fars “stemme”?
Det tager tid at bløde denne side op, for den er blevet opbygget gennem mange år som en form for beskyttelse af dit dybere selv. Den er formentlig skabt af frygten for at miste din mors og fars og senere kammeraters accept og kærlighed. Den er skabt af frygten for at blive “lukket ude” af fællesskabet, hvis du ikke passede ind og gjorde, som der blev forventet.
Når du har “identificeret” denne side, er næste skridt at anerkende det, som den side har gjort for dig i dit liv. Hvad den rent faktisk også har givet dig udover bøvl. Måske har den sørget for, at du ikke følte dig udenfor. Måske har den sørget for, at du er nået langt i din karriere og har opnået succes og anerkendelse.
Hvad har din indre kritiker gjort for dig i dit liv?
Hvis du negligerer frygten "opruster" din indre kritiker og strammer grebet
Som var din indre kritiker et rigtigt menneske, er det afgørende, at du er nysgerrig på, hvad der ligger til grund for denne hårde side i dig selv. Måske opdager du, at denne side faktisk er vokset ud af angst og frygt. Når du har kontakt med disse følelser, har du fat i selve roden. Jo mere omsorg og medfølelse, du kan have til disse følelser, uden at lade dem styre det hele, jo mere vil kritikeren trække sig tilbage.
Hvis du der imod negligerer angsten og frygten har din indre kritiker endnu mere grund til at opruste sit forsvar for at “passe på dig".
Lad os tage et eksempel. Du er på arbejde og føler dig lige idag ekstra sårbar. Du har måske ikke sovet så godt eller haft et skænderi med kæresten. Din chef kalder dig ind og fortæller, at en kunde/klient/forælder/studerende har ringet og er utilfreds med dit arbejde. Chefen virker irriteret, og du føler dig rigtig ramt og ked af det. Tårerne presser sig på, og du mærker varme i ansigtet. Du prøver at forklare dig, men kan godt høre din stemme er usikker. Da du går ud af hans kontor banker dit hjerte hurtigt, og du har svært ved at styre dine følelser. Tårerne presser sig på, og du får tanker om, at alle kan se det, og at det er pinligt. Du forstår ikke, hvorfor du ikke bare kan tage dig sammen. Hvorfor du skal være så nærtagende og ikke tåler kritik. Du er vred på dig selv, på kunden, på din chef. Og så kommer tvivlen. Om du virkelig har lavet en fejl. Om du overhovedet er god nok til dit job. Om du overhovedet dur til noget. Din indre kritiker kværner løs med selvdestruktive tanker, og følelserne af skam og utilstrækkelighed tager bare til i styrke, og dit system er under stort pres.
Anerkend dine følelser og bryd den negative spiral
For at bryde den negative spiral, er det afgørende, at du er bevidst om, hvad der er ved at ske, og at du trækker dig lidt væk for dig selv. Ud på toilettet eller udenfor. Her fokuserer du på din vejrtrækning og beroliger dig selv. Du anerkender dine følelser, og at det er ok, du er blevet ramt. Forestil dig, at det er din indre lille pige eller dreng, som reagerer. I dine tanker, siger du til dit indre barn, at det er ok, at du føler som du gør. Du viser dit indre barn og følelserne omsorg og medfølelse. Du trækker vejret igennem disse følelser.
Når du har tilladt dit “barn” og dine følelser at være, som de er og mærker en større ro, mærker du din voksne side. Du minder dig selv om, at du ikke er i barndommens land længere. Du adskiller fortid og nutid. Forestil dig, at du tager dit indre barn i hånden, så det mærker, du passer på det, og at du nok skal klare det. Mærk så efter, hvad der vil være godt for dig at gøre lige nu. Så du både anerkender din sårbarhed og ikke presser dig til at være på en måde, som gør vold mod dig selv samtidig med, at du heller ikke lader frygten og følelserne/dit indre barn styre dine handlinger.
Det kan være, det er at spørge en god kollega om I lige kan gå for jer selv og tale det igennem. Det kan være at prioritere dine arbejdsopgaver den dag anderledes, så du gør det nemmere for dig eller at du beder om at du arbejder hjemme resten af dagen eller beder om at få ekstern supervison, hvis du har brug for at en professionel hjælper dig videre. Eller noget helt andet, som virker godt for dig.
Jo mere, du lærer at håndtere dine følelser og din indre kritiker på denne måde, jo mere vil den destruktive side trække sig tilbage, og du vil opleve, at følelserne hurtigere falder til ro. Du vil på sigt blive bedre til at mærke dine grænser og leve i større balance mellem din følsomhed og de krav, der stilles. Et liv med mere glæde og frihed til at være den, du er. Et liv, hvor følsomheden bliver din styrke og en ressource.
Kh Lotte
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer