Coaching Indre barn og Healingsmassage i København

Ind i Essensen - ny udviklingsgruppe - Charlottenlund

22/06/2018 - 14:00

Ny udviklingsgruppe - "Ind i Essensen"

3 weekend moduler pr år

23-25 marts, 22-24 juni og 2-4 november

Fredage 14-20, lørdage 10-17 og søndage 10-16

Dette forløb henvender sig til både nye og tidligere kursister- og er et tilbud til dig, som har lyst til at få selvindsigt, inspiration og mulighed for at fordybe dig ind i essensens mange kvaliteter og værens-tilstande. Gruppen er for dig som længes efter at kunne forblive i et åbent nærvær midt i hverdagens gøremål og udfordringer.

Temaerne vil være forskellige fra gang til gang og alligevel er der en fællesnævner som går igennem hele forløbet. Nemlig at få genetableret kontakten til din væren, din essens og sande natur. 

 

Selvindsigt og transformation
Ved at få kontakt med essensens mange kvaliteter og få indsigt i, hvordan vi har tabt den fulde kontakt til disse og i stedet har opbygget vores personlighed omkring tabet og adskillelsen fra essensen, kan vores sande naturs kvaliteter igen få mulighed for at blive frisat og integreret.

Vi vil åbne ind til hjertets forskellige kvaliteter af væren, via meditation, oplæg og inquiry (selvundersøgelse), så du kan lære at hvile mere i dig selv og leve i kontakt med din egen dybde og integritet.

 

Forestillinger og bekymring
Vi har mange forestillinger, ideer og bekymrende tanker, som forhindrer os i at bevare kontakten med vores essens kvaliteter. Men jo mere vedvarende kontakt du får med dit nærvær, jo nemmere bliver det at frisætte dig fra fortidens begrænsninger og indflydelse.

 

Mekanismer som tager dig væk
Mange af os mister igen og igen kontakten med os selv. Vi fortaber os i gamle roller og mønstre, som sjældent giver os det, vi inderst inde længes efter. 

Derfor vil vi have fokus på bestemte essens kvaliteter og samtidig bevidstgøre de mekanismer, som bringer os væk fra os selv og de kvaliteter, der er i fokus den pågældende aften eller kursusdag.

 

Kærlig som kraftfuld intelligens
Du opdager, at din essens ikke er betinget af eller frembragt af noget ydre. Det er en værens form, som altid er til stede som et levende og vågent nærvær.

Essensen har vi altid længes efter, bevidst som ubevidst. 

Vi kan aldrig finde vores værens-kerne udenfor os selv, men kun ved at vende opmærksomheden indad, får vi adgang til den uendelige skønhed, kraftfuldhed og kærlige intelligens, der findes i os alle, lige her og nu.

 

Alle er velkomne og vil kunne få stort udbytte af modulerne.

 

Se de praktiske oplysninger her 

 

 

__________________________

Kasha Hansen
Psykoterapeut (MPF), NLP træner, ID-Life Coach, Stress Coach & MFN-Instruktør
www.kashahansen.dk




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Essens, udviklingsgruppe, Charlottenlund