Identitet og værdighed i en krisetid

Hvilket fundament hviler din identitet og værdighed på? Grundlæggende kan menneskets identitet og værdighed hvile på to former for fundament:

· Naturlig værdighed, som hviler på væren og stilhed.

· Ego værdighed, som hviler på mereværd eller mindreværd.

I perioder hvor vi kommer i krise, bliver vi ofte bevidste om vores værdigheds fundament, det er muligheden. Når vi mister vores arbejde, vores indkomst, partner eller bliver alvorligt syge, konfronteres vi ligeledes med hvad vores identitet hviler på eller er bundet til. 

Naturlig værdighed og naturlig identitet

Naturlig værdighed og naturlig identitet er værdig og sund fordi dets fundament hviler i væren, i stilhed, i os selv. I væren er vi ligeværdige, i væren dømmer, vurderer og analyser vi ikke os selv eller andre. Vi hviler, iagttagende og nærværende i os selv, i vores natur, som er væren. Ud af væren kommer sand værdighed, en sund værdighed som giver os følelsen af, at det er en ære at være. Du står her i verden, som den du er, du kan ikke andet, hvis du vil være sand over for dig selv!

Ego identitet og ego værdighed

Ego identitet og ego værdighed er uværdig og usund fordi dets fundament er mindreværd eller mereværd. Egoet måler sig hele tiden med andre og er kun interesseret i hvad det føler, at få opfyldt egne emotionelle behov, som altid handler om magt og kontrol, hvilket i virkeligheden kommer af frygt og angst for ikke, at være god nok, ikke at få nok, ikke at være værdig. Det er en sindslidelse, som de fleste mennesker er fanget i. Men det er muligt, at bryde med det. Vejen ud af ego identitet og ego værdighed er et identitetsskifte fra en, ofte bevidstløst, identitet bundet i ego sindets rastløshed; tankemyldret, de følelsesmæssige bindinger til ydre ting og andre mennesker, søgen efter magt og kontrol, til en identitet, som hviler i væren.

Samvær med stilhed   

Nøglen til en sund og naturlig identitet og værdighed er samvær med stilhed gennem f.eks. meditation eller anden form for fordybelse. Hvordan kan vi invertere og være sammen med stilhed? Ved at slukke for tv’et, mobilen, computeren og lade ugeavisen vente. Ved i perioder, at lade sindets støj være; holde en pause med al sniksnakken, ved at slippe alt det, som vi mener at skulle, burde og bør. Vi er alle sammen, mere eller mindre, fanget (en usund identitet) i mentale og følelsesmæssige programmeringer, som kommer fra familie- og kulturarv – bl.a. underholdnings- og reklameindustrien. Fra medierne får vi hele tiden at vide hvordan vi skal se ud, hvad vi bør eje, hvad vi skal med vores liv, hvordan vi skal leve. Det er en form for sjælelig forurening, som tager os bort fra vores sande værdighed og sande identitet. Hvis vi ikke er årvågne og nærværende sælger vi os selv (vores sjæl) til verdens ønske om at kontrollere og forbruge os. Årsagen til denne art prostitution, finder vi i os selv. Hvorfor? Hvordan? Fordi vi er blev opdraget og skolet af måske nok velmenende, men ubevidste mennesker. Fordi vi endnu ikke er årvågne. Fordi vi endnu ikke er fuldt selvansvarlige. Fordi vi endnu ikke har taget vores sande, sunde og fulde værdighed på os. Når vi ikke er årvågne, drømmer vi. Vi lever i en drømmeagtig tilstand, ofte i fremtiden eller fortiden. Men sand værdighed og en sund identitet kan aldrig være i fremtiden eller have sit fundament i fortiden. Sand og sund værdighed og identitet kan kun være og udfolde sig i nuet, i væren.

Stilheden er og forsvinder aldrig

Når vi er årvågne og tilstede i nuet, i væren, kan vi erfare nogle væsentlige eksistentielle og skønne ting omkring stilhed. Stilhed er hele tiden. Alt andet kommer og går, forsvinder igen. Lydene fra bilerne der kører forbi, et barn der griner og jubler, et fly der skærer igennem himmelrummet, lyden af vinden i træernes blade, fuglenes
sang og ligeledes vores tanker og følelser kommer ud af stilheden. Vi kan også sige, at alle ting kommer ud af ”ingenting” og forsvinder ind i ”ingenting”. I meditation, som er en bevidsthedstilstand hvor vi, fri af følelsernes- og tankernes magt, hviler i årvågen væren, er det erfaringen, at vi kan opdage, at vi selv er stilheden; Bevidstheden, som er det vi er, er stille og gennemsigtig. En sådan erfaring har store konsekvenser: Når vi, i vores sande natur, er stilheden selv eller ”ingenting”, er der intet at miste, intet at tabe. Vi kan ikke miste vores værdighed, vores sande og sunde identitet – fordi dets fundament er stilhed, er ”ingenting”. Her står vi i måske den største styrke som findes. Alligevel er det her, at mange giver op og i stedet vælger at gå tilbage og drømme videre i vanerne, og fortsætte med at give andre skylden for deres lidelse, som i virkeligheden er selvskabt pga. manglende vågenhed og nærvær. En ofte væsentlig årsag til opgivelsen er, at ego sindet vil reagere med angst og vrede: ”Hvad skal jeg med væren”, ”med stilhed”, ”med ”ingenting”, ”så er jeg jo ingenting” osv. Ego sindet er bange, meget bange for at miste dets neurotiske identitet, som er magt og kontrol,  og det er bange for, at du skal opdage hvem du i virkeligheden er og herved erkende, at ego sindet er ret uvæsentlig. Når du erkender hvem du er, erkender du, at du ikke er din krop, ikke dine tanker og ikke dine følelser. Hvem er du så? Et meget væsentlig spørgsmål og svaret ligger lige for: Du er Bevidstheden, som ser og læser denne artikel. Du er bevidstheden, som er det, der ser og oplever det liv, som du vælger at leve. Det er hvad du er! Stilhed, væren, ”ingenting” er Bevidstheden selv – dybest set dig selv. Du er ikke afhængig af tankevrimlen og du er ikke afhængig af emotionelle dramaer i forhold til f.eks. det modsatte køn. Når du slipper identifikationen med ego sindet og giver indvendig efter ind i Bevidstheden, ind i væren, ind i stilhed – så bliver du fri. Jeg ved godt, at dette  er radikale og måske provokerende usagn. Men prøv et øjeblik, at være åben overfor hvilken frihed der ligger gemt her: En fri bevidsthed, en sund og naturlig værdighed og en sund og naturlig identitet! Er det ikke hvad du i virkeligheden altid har længtes efter? 


At gøre det sunde til det usunde

Det er ofte konfronterende at bryde de vaner, som er ego sindets identitet. Ligeledes er det ofte provokerende, at lære stilheden at kende. Hvorfor? Ganske enkelt fordi vi har glemt hvad det vil sige, at være sammen med stilheden. Fordi vores krop, sind og nervesystem er påvirket og styret af sindets uro; stress, følelsernes brusen og tankernes rastløshed. Vi gør således ofte, uden at vide det, det usunde til det sunde. Vi tror at det moderne menneskes uro, angst, frygt og rastløshed er naturligt. Men det moderne menneskets sind er rent faktisk sygt – fordi det er adskilt fra menneskets sande natur, som er ren væren, væren i og med stilhedens velgørende virkning i os. Hvem kender ikke situationen hvor man sidder sammen med et eller flere mennesker og samtalen går i stå. Straks breder der sig en uro over stilheden. Vi er bange for stilheden, føler os utilpasse og ængstelige. Og forsøger straks at bryde stilheden med alle vores ord, meninger og holdninger, hvorved vi, for at sige det lige ud, forurener stilheden, freden og nuet. Mennesker som har erfaring med f.eks. meditation kender til hvilken befrielse det er, at kunne hvile i stilhed, i væren – ikke mindst sammen med andre mennesker. Det kan være en skøn og helende oplevelse, at være sammen i stilhed. Når sindet larmer sker der sjældent noget nyt og sundt. Når vi mennesker er sammen med stilheden, kan der netop ske noget nyt og sundt, fordi vi slipper kontrollen og lader virkeligheden, det som er, komme til. Stilheden kan opleves som livets livmoder: Ud af stilheden fødes alt nyt: Nye ideer, nye kreative tiltag, ny musik, nye bøger, nye tanker som ikke er tænkt før.

Stilhed og væren kan aldrig mistes

Hvis vi beslutter os for, at stoppe op og kikke på hvad vores værdighed og identitet hviler på, vil vi ofte opdage, at det er ydre ting (vores job, penge, partneren, vores bil og ligeledes vores tanker og emotionelle strukturer osv., som på et øjeblik kan forsvinde. Jobbet tages fra os, pengene forsvinder ud i den blå luft, partneren går og smækker med døren, vores binding til følelsesmæssig afhængighed af andre bekræftes ikke mere osv. Livets realitet har hugget tænderne i os. Tilbage står vi rystende i bukserne, fulde af frygt og identitetsløse fordi vi, og indtil nu har vi ikke kunnet andet, har solgt (projektionsproblematikken) vores identitet og værdighed til den ydre verden. Men vores redning er tættere på end vi ofte tror, den er her og nu: Stilhed og væren kan aldrig forgå, kan aldrig mistes, kan aldrig tages fra os. Stilhed og væren er hele tiden. Du tænker måske :”Jamen, jeg kan da ikke leve af væren, af stilhed!” Spørgsmålet kommer sandsynligvis ud af ego sindets behov for at kontrollere og bevare magten over dig, dine vaner og dit liv og din bevidsthed. Sandheden er, at det eneste du i virkeligheden har er væren, er stilhed. Alt andet forgår med tiden, går i opløsning. Selvfølgelig må du være udadvendt og handle for at kunne leve; tjene penge, motionere, tage dig af børnene, få familien til fungere osv. Men muligheden er, at være i og komme fra væren, fra stilhed mens du gør det. Det er muligt fordi væren og stilhed er det som er, det eneste, som er hele tiden. Det eneste sted hvor du kan være dig selv, fri af følelsernes- og tankernes magt, er i væren, er i nuet, i dig selv. 

At stå i ”ingenting”, i værdighed, i væren

I naturen og i dyrene kan vi spejle vores sunde og naturlige værdighed. I de høje og ranke træer, som i ydmyghed giver efter og bøjer sig for livets storme, kan vi spejle vores sande værdighed, vores rygrad. Stående i vores naturlige værdighed kan vi, alt efter behov, give indvendig efter eller stå fast. Vi har ikke brug for, at beskytte eller forsvare vores ego mod nogen eller noget – for vi står i ”ingenting”, i stilheden. Vi har ikke brug for, at måle os med andre fordi vi kender vores sande værdighed, hvilket gør os ligeværdige. Vi forsvarer ikke os selv med mereværd eller gemmer os i mindreværd. Vi hviler afslappet og ubesværet i væren, i værdighed.
Vi har alle iagttaget en kat, som enhver kan se hviler i sin naturlige værdighed, den er sig selv. En kat har ikke et forstyrrende sind. En kat er blot.
I skoven hører vi fuglenes sang; Her er ingen mindreværd eller mereværd. Her er Værdighed! Han skyder brystet frem og synger så alle skovens damer falder på knæ for ham. Vi har brug for naturen og dyrene til at minde os om vores egen sande og sunde natur, vores virkelige værdighed og virkelige identitet.

Det som er

Genopdagelsen af vores naturlige sunde værdighed og identitet kan altså ske når vi giver os tid til at gøre ingenting, tid til at være stille og afslappet og samtidig årvågent iagttager vores følelser og tanker – som kommer og går. Vi kan erfare det som vedbliver med at være, når krop, følelser og tanker er faldet til ro.

Øvelser

Følgende øvelser, som kan udføres på kort tid, kan være en hjælp til, at blive gode venner med stilheden, med ”ingenting” og herved bevare, styrke eller genfinde din naturlige og sunde identitet og værdighed: 
Inden du starter på øvelserne er det en god ide, at sørge for at du ikke bliver forstyrret af telefon, tv eller andre mennesker, giv dig selv alene rum. Vær ikke i tvivl  om, at du er det værd.

· Sæt hver dag tid af til stilhed og ro. I begyndelsen måske blot 15 min. Hvor du bevidst vælger, at slukke for alle støjkilder. Aftal det med familien og giv dig  selv en tiltrængt gave – en pause fra dagens gøremål. Det er erfaringen, at øvelser af denne art forstærkes ved udførelse samme sted og tid. Sid eller lig, luk øjnene og lyt til de lyde som uundgåeligt kommer og går. Det kan være ydre lyde; En bil, menneskers stemmer, fuglenes sang, vinden eller det kan være kroppens lyde f.eks. åndedrættet. Efter en tid flytter du opmærksomheden over i det som er bagved, eller om du vil, mellem lydene. Det er stilheden eller ”ingenting”, som er der hele tiden.
Hvis du er meget fortravlet og stresset, kan der opstå uro og en vis ubehag ved pludselig at stoppe op på denne måde. Men det er blot et spørgsmål om tilvænning til, at lære stilheden at kende. På den anden side kan øvelsen åbne for erkendelsen af, at du er den, der iagttager fra et stille sted indvendig.   

· Beslut dig for at gå en tur i skoven eller ved stranden. Mens du vandrer er du opmærksom på tingene, som du møder under din vandring; træerne, fuglene, lydene, vandet, duftene, luften. Efter en tid flytter du fokus over i rummet hvori alle tingene er, rummet som du vandrer i, som du er i. Det er stilheden, det er ”ingenting” – hvor ud af alle ting kommer og forsvinder ind i igen.
Øvelsen kan åbne for en skøn og dyb indre fred, ro og enhed.

· Sid, lig eller stå og vær tilstede i kroppen. Observer åndedrættets ind- og udånding – slap af og giv mere og mere slip for hver udånding.
Iagttag og mærk rummet du befinder dig i – ikke tingene i rummet – men selve rummet. Indtag rummets tomhed og stilhed, lad ”det” røre ved dine sanser, lad dig blive rørt. Mærk tomheden og stilheden indvendig. Hvis du er heldig og virkelig kommer ind i nuet, kan du erfare, at det er tomheden eller stilheden som er dit fundament, som er det, der bær dig. Endvidere kan du få erfaringen, at tomheden og stilheden er en stor styrke.


David Jæger er meditationslærer og leder af Institut for Bevidsthedsforskning i Skanderborg.
Se mere: www.bevidsthedsforskning.dk

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Identitet og værdighed i en krisetid