Psykoterapeut Jonas Borup

Iboende mønstre og mod til menneskelig vækst

Blog forfatter

Iboende mønstre og mod til menneskelig vækst

Iboende mønstre får os til - igen og igen - at gentage reaktioner. Det er ganske smart, gør at vi kan håndtere situationer hurtigt og effektivt.

Bagsiden kan være unyttige og unødvendige gentagelser eller roller vi automatisk får påtaget os. Roller eller mønstre der gør at vi kan hænge fast, går skævt af os selv eller af andre, og måske ikke fuldt ud lader os selv komme ordentligt i spil. Det kan du heldigvis få sparring på - og hjælp til.

Modet er vigtigt her. Modet til at stoppe op og gå i dybden. Med nysgerrighed og åbenhed på sig selv, sine relationer og sin udfoldelse.

Det at leve er dybt forankret i kroppen. Ingen krop, intet menneskeliv. Ingen kropslig bevidsthed, ingen udvikling og menneskelig vækst.

Den kropslige bevidsthed er simpelthen adgangen til det virkelig at rumme sig selv, være med andre og være i verden.

Den dybe skam

Oplevelsen af at vi selv eller andre dømmer os forkerte – eller blot tanken om at det kan ske. Det kan får os til at skjule os og adskille os - eller styre og kontrollere.

Pludselig skal vi gøre noget for at være rigtige, for simpelthen for at få lov at eksistere. Og hvis det ikke lykkes, ja så truer skammen, angsten og forkertheden.

Det er kolossal befrielse af få arbejdet bag om dette, derhen hvor vi har ret at til blot at være. Der er virkelig et potentiale her. En dybde og integritet…

Accept

Om det at være menneske, så er der ikke altid lette løsning. Ikke alt kan fixes. Meget er her, for at vi i en eller anden form skal være med det, uden at det tager udsynet og slukker gnisten.

Det at blive mødt i dét af en psykoterapeut, af en der oprigtigt er tilstede, og kan være i det, det kan være stort. For så bygger vi bro og er ikke alene. Det er vejen til at bære dét, på en anden og mere omsorgsfuld facon. For derfra at træffe bevidste valg- og fravalg - og meningsfuld handling.

 

 

__________________________

Jonas Borup - Psykoterapeut MPF, Coach og Supervisor

Terapihuset København
Studiestræde 30A, 3. - 4. sal
1455 København K

https://jonasborup.dk - https://terapihusetkbh.dk

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Iboende mønstre og mod til menneskelig vækst