Hvordan er dit "parforhold" med dig selv?

Det eneste forhold der varer hele livet og som aldrig kan ende er det forhold du har med dig selv. Tænk over det engang. Det er faktisk så indlysende at mange af os slet ikke bemærker det. Uanset hvem du er, uanset hvad du gør, uanset hvor i verden du er, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet det er, så er du altid sammen med dig selv! Uanset hvor hårdt du prøver på det (og det er der faktisk nogen af os der gør) kan du simpelthen ikke slippe af med dig selv! Det er derfor jeg, når jeg for eksempel er ude at rejse, ofte stopper op, griner og siger, ”Wherever I go – there I am!” 

Så det eneste forhold du er i der varer hele livet er det forhold du har med dig selv. Man kan sige at du er gift med dig selv og det er ikke muligt at få en skilsmisse! Du går altid i seng med dig selv og du vågner altid op med dig selv. Uanset om du er alene eller sammen med andre så er du altid sammen med dig selv. Dig, dig, dig!

Men hvor godt er det forhold som du har til dig selv så?

Hvis du nu prøvede at se på dit forhold til dig selv sådan som du ser på dit forhold til for eksempel din partner eller en god ven, hvor godt er det forhold du har til dig selv så? Kan du lide dit eget selskab? Er du en god ven over for dig selv? Elsker, accepterer og rummer du dig selv sådan som du sikkert håber at en partner eller ven elsker, accepterer og rummer dig? Støtter du dig selv og passer du godt på dig selv sådan som du sikkert ønsker at andre gør? Er du forstående over for dig selv, over for dine tanker og følelser, over for det liv du har haft og det liv du har lige nu? Er du forstående over for de udfordringer du står over for i dit liv lige nu? Er du så tro mod dig selv, mod dit hjerte og dine ønsker og drømme, som du sikkert ønsker at din partner vil være mod dig? Kan du sige til dig selv at du vil ”elske og ære dig selv, og leve med dig selv i både medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige tilskikke dig...” – resten af dine dage?

Ja, hvor godt er dit forhold til dig selv?

En meget effektiv måde at finde ud af hvor godt dit forhold til dig selv er, er regelmæssigt at tilbringe noget tid alene med dig selv i stilhed. Helt alene. Stille. Ingen snak, ingen aktivitet. Ingen fjernsyn, radio, musik, bøger, blade, internet. Bare jer to sammen. Dig med dig. Sidde i en stol og stirre ud i luften. I stilheden. I dette øjeblik. Hvem er du? Hvad tænker du? Hvad føler du? Hvordan har du det? Giv dig tid til at mærke efter.

Og hvis du ikke har det godt med at være alene sammen med dig selv, hvis du ikke har et godt forhold til den person som du er tættere på end noget andet menneske her i livet, den person som du evig og altid er sammen med, hvordan kan du så have et godt forhold til andre mennesker? Hvis du ikke har et kærligt, rummeligt, støttende og forstående forhold til dig selv, hvordan kan du så have kærlige, rummelige, støttende og forstående forhold til andre mennesker? Det kan i bund og grund ikke lade sig gøre. Fordi det forhold du har til dig selv – på godt og ondt – har du også til andre mennesker. Det forhold du har til andre mennesker – på godt og ondt – har du også til dig selv.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kære Tim, Jeg tror de fleste mennesker er mere hårde og fordømmende overfor sig selv end de er overfor andre, også selvom det kan være svært at få øje på. Netop derfor er vi så sårbare overfor, hvad vi kan få hos en partner / ven / veninde, fordi vi ikke giver det til os selv. At vi skal kunne elske os selv, før vi kan elske en anden giver her rigtig god mening. Hvis vi en dag kan nå til så stor en fred med os selv, at vi kan sætte vores partner fri til at gøre hvad han / hun vil, når han / hun ikke er sammen med os (uanset om det handler om en fodboldkamp, 3 måneder m rygsæk i Sydamerika eller utroskab) , så er den ultimative kærlighed til os selv og til vores partner nået, fordi vi ikke længere har brug for den anden til at bekræfte os selv. Tanker til dig K

Kære Katrine,

Det er en interessant tanke… Hvem er man mest fordømmende over for – sig selv eller andre? Når jeg ser på mig selv og menneskerne omkring mig virker det som om at det er forskelligt fra person til person. Mange menneskers grundholdning ser ud til at være at “det er den anden, de andres skyld”, mens nogle menneskers grundholdning ser ud til at være at “det er min skyld”. Men når jeg iagttager mig selv eller andre undersøge de fordømmelser de har om andre – viser det sig at de har præcis de samme fordømmelser om sig selv. Og når jeg iagttager mig selv eller andre undersøge de fordømmelser de har om sig selv – viser det sig at de har præcis de samme fordømmelser om andre. Er det ikke fascinerende…

Knus og kærlige tanker til dig
Tim

Du har ret, der er helt klart en sammenhæng mellem mit billede på mig og det billede jeg har af verden. Hvis jeg kan rumme og holde af mig selv vil jeg med største sandsynlighed også kunne rumme og holde af andre. Det modsatte er desværre også tilfældet. Vi fortsætter vores rejse.....
JT :) Jeg oplever at de ting jeg ikke elsker eller accepterer i mig selv, som et spejl reflekteres i min fordømmelse i andre. Er blevet MEGET opmaerksom paa dette faenomen og har efterfølgende oplevet at naar jeg arbejder med disse negative følelser i mig selv og accepterer evt. mangler i mine evner saa generer de mig heller ikke mere hos andre og jeg kan bedre rumme evt. Fejl begaaet af mig selv og af mine naermeste! Det beskriver vel egentligt meget godt vigtigheden af at ha et godt forhold til sig selv! ;-)
Hey JT, Yes, det er præcis sådan mekanismen er. Kærlighed til sig selv - kærlighed til andre. Fordømmelse af sig selv - fordømmelse af andre. Og vice versa. Kærlig hilsen, Tim
Hvordan er dit "parforhold" med dig selv?