

Det eneste forhold der varer hele livet og som aldrig kan ende er det forhold du har med dig selv. Tænk over det engang. Det er faktisk så indlysende at mange af os slet ikke bemærker det. Uanset hvem du er, uanset hvad du gør, uanset hvor i verden du er, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet det er, så er du altid sammen med dig selv! Uanset hvor hårdt du prøver på det (og det er der faktisk nogen af os der gør) kan du simpelthen ikke slippe af med dig selv! Det er derfor jeg, når jeg for eksempel er ude at rejse, ofte stopper op, griner og siger, ”Wherever I go – there I am!”
Så det eneste forhold du er i der varer hele livet er det forhold du har med dig selv. Man kan sige at du er gift med dig selv og det er ikke muligt at få en skilsmisse! Du går altid i seng med dig selv og du vågner altid op med dig selv. Uanset om du er alene eller sammen med andre så er du altid sammen med dig selv. Dig, dig, dig!
Men hvor godt er det forhold som du har til dig selv så?
Hvis du nu prøvede at se på dit forhold til dig selv sådan som du ser på dit forhold til for eksempel din partner eller en god ven, hvor godt er det forhold du har til dig selv så? Kan du lide dit eget selskab? Er du en god ven over for dig selv? Elsker, accepterer og rummer du dig selv sådan som du sikkert håber at en partner eller ven elsker, accepterer og rummer dig? Støtter du dig selv og passer du godt på dig selv sådan som du sikkert ønsker at andre gør? Er du forstående over for dig selv, over for dine tanker og følelser, over for det liv du har haft og det liv du har lige nu? Er du forstående over for de udfordringer du står over for i dit liv lige nu? Er du så tro mod dig selv, mod dit hjerte og dine ønsker og drømme, som du sikkert ønsker at din partner vil være mod dig? Kan du sige til dig selv at du vil ”elske og ære dig selv, og leve med dig selv i både medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige tilskikke dig...” – resten af dine dage?
Ja, hvor godt er dit forhold til dig selv?
En meget effektiv måde at finde ud af hvor godt dit forhold til dig selv er, er regelmæssigt at tilbringe noget tid alene med dig selv i stilhed. Helt alene. Stille. Ingen snak, ingen aktivitet. Ingen fjernsyn, radio, musik, bøger, blade, internet. Bare jer to sammen. Dig med dig. Sidde i en stol og stirre ud i luften. I stilheden. I dette øjeblik. Hvem er du? Hvad tænker du? Hvad føler du? Hvordan har du det? Giv dig tid til at mærke efter.
Og hvis du ikke har det godt med at være alene sammen med dig selv, hvis du ikke har et godt forhold til den person som du er tættere på end noget andet menneske her i livet, den person som du evig og altid er sammen med, hvordan kan du så have et godt forhold til andre mennesker? Hvis du ikke har et kærligt, rummeligt, støttende og forstående forhold til dig selv, hvordan kan du så have kærlige, rummelige, støttende og forstående forhold til andre mennesker? Det kan i bund og grund ikke lade sig gøre. Fordi det forhold du har til dig selv – på godt og ondt – har du også til andre mennesker. Det forhold du har til andre mennesker – på godt og ondt – har du også til dig selv.
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerKære Katrine,
Det er en interessant tanke… Hvem er man mest fordømmende over for – sig selv eller andre? Når jeg ser på mig selv og menneskerne omkring mig virker det som om at det er forskelligt fra person til person. Mange menneskers grundholdning ser ud til at være at “det er den anden, de andres skyld”, mens nogle menneskers grundholdning ser ud til at være at “det er min skyld”. Men når jeg iagttager mig selv eller andre undersøge de fordømmelser de har om andre – viser det sig at de har præcis de samme fordømmelser om sig selv. Og når jeg iagttager mig selv eller andre undersøge de fordømmelser de har om sig selv – viser det sig at de har præcis de samme fordømmelser om andre. Er det ikke fascinerende…
Knus og kærlige tanker til dig
Tim