Hvilken film spiller du hovedrollen i?

Anonym

Dengang min bror helt uventet døde i 1996, oplevede jeg en ren tavle af helt nye dimensioner. Jeg stod tilbage med en følelse af, at jeg kunne gøre hvad som helst med mit liv. Det stod krystalklart for mig, at alt det, jeg havde bildt mig selv ind, jeg skulle gøre - eller ikke gøre - var uendelig ligegyldigt.

Her stod jeg med en indsigt om, at mit liv var op til mig selv, og at jeg havde det fulde ansvar for at få mine drømme til at blive virkelighed. Og samtidig med følelsen af, at selvom jeg ikke ville lykkes med mine drømme, ville det stadig være værd at gå efter dem. For i sammenligning med slet ikke at være her mere, hvor slem er følelsen af at fejle eller blive latterliggjort så egentlig?

Det begyndte langsomt at gå op for mig, at det værste, der kunne ske, hvis jeg begyndte at leve det liv, jeg ønskede, i stedet for det liv jeg troede, jeg burde ønske, måske ikke var så slemt endda. Men selvom denne nye indsigt var enorm kraftfuld, var den også forvirrende og overvældende. For hvad i alverden skulle jeg bruge den til?

På en ferie stak en veninde mig en bog. "Her!", sagde hun, "denne her bog, tror jeg, vil være noget for dig". Bogen handlede om coaching.

Den bog blev starten på en intens interesse for selvudvikling. Her fik jeg løfter om, at jeg selv kunne forbedre min tilværelse. At jeg kunne rette de ting til, som ikke var, som de skulle være. At jeg kunne finde min egen indre power og selv komme på banen i mit liv. At jeg kunne realisere mine drømme og dermed være mere for mig selv og andre.

Jeg var stadig tilmeldt danskstudiet på Københavns Universitet, men mit engagement kunne ligge på et meget lille sted. I stedet begyndte jeg at sælge vafler i Tivoli - ene og alene for at skrabe penge sammen til alle de selvudviklingskurser, jeg kunne komme i nærheden af.

På selvudviklingskurserne lærte jeg en masse. Hele tankegangen om, at jeg kunne hjælpe mig selv og andre til at få det bedre, tiltrak mig så enormt - jeg følte, jeg handlede i stedet for at føle mig som et offer.

Jeg blev mere og mere tiltrukket af coaching og den coachende tankegang. Og det virkede. Jeg fik det bedre. Følte mere power og blev mere sikker på mig selv. Jeg turde handle på drømmene i stedet for at smide dem væk, hvor mine overbevisninger tidligere bød mig at gå den trygge og sikre vej. Dengang skulle jeg ikke tro, at jeg "var noget". Nu begyndte jeg i stedet at tænke: "Hvorfor ikke mig?".

Gennem selvudviklingen kunne jeg tage hovedrollen i en ny og anderledes film. Mens titlen på den gamle film var "Stakkels mig - verden er imod mig", begyndte jeg nu optagelserne til filmen "Jeg har ansvaret i mit eget liv - jeg kan, hvad jeg vil".

Kærlig hilsen

Sofia

__________________________