Hvem ejer dit hjerte?

For nylig coachede jeg en ressourcefuld og stærk person - lad os kalde ham Morten.

Morten kommer til mig, da han gerne vil finde motivationen med den karrierevej han har valgt. Hvis han selv kan bestemme, vil han lave noget andet end det han beskæftiger sig med nu. Han brænder ikke for det, og kan ikke finde motivationen. Faktisk har han aldrig haft den, og senere i samtalen viser det sig, at han egentlig ikke er motiveret på at finde motivationen.

Morten har især én stor forhindring, som står i vejen for hans passion. Den handler om at han skal vælge den rigtige karriere. Han føler et stort pres fra omverdenen. Morten er også begyndt at mærke ændringer i hans selvfølelse og livsglæde. Hans selvtillid er gradvist blevet mindre, fordi  han beskæftiger sig med noget, som ikke giver ham succes. Det er udenfor hans styrke og interesseområde.

For Morten handler det især om frygten for at vælge forkert. Hvad nu, hvis han dropper sit job, tager den uddannelse, som han virkelig ønsker sig og altid har drømt om - og det så går galt?         

           Men hvordan kan du vælge forkert, når du vælger med dit hjerte?

Mange af os frygter for at vælge forkert, og tage springet ud i det uvise. Men hvad er egentlig det rigtige valg? Vi kan nemt miste os selv, når samfundet dikterer, hvad den rigtige vej er og hvornår du er noget (værd). Det rigtige valg er, efter min mening, altid hvad der føles rigtigt for dig - ikke hvad der føles rigtigt for andre.

                        Hvem ejer egentlig dit hjerte - dig selv eller andre?

Måske ser du dig selv i Mortens historie? Måske mærker du mellemtilfredsheden gro indeni i dig? Måske mærker du også forandringens lyst melde sig? Hvis ja, så stil dig selv følgende spørgsmål?

Hvad vil jeg virkelig gerne, hvis jeg helt selv kunne bestemme?

Hvilken betydning vil det have for mig, hvis jeg gør hvad jeg brænder for og følger mit hjerte?

Brug måneden til at tage ejerskab over det du vil, og som føles rigtigt for dig!

Kærligst,  Danielle Spogárd 

 

  __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvem ejer dit hjerte?