Se kontaktoplysninger og profil for Psykolog i København Camilla Bruun

Følelser er en vigtig del af livet. De er afgørende for vores velbefindende og trivsel. De optræder stort set konstant. Selvom nogle mennesker er mere følelsesorienterede end andre, er følelser en essentiel del af alle menneskers oplevelser.

Vi er i vores kultur generelt ikke så opmærksomme på og bevidste omkring vores følelsesliv, og følelser devalueres og undertrykkes ofte. Ydre, målbar succes, har længe haft en tendens til at tillægges en større værdi end vores indre liv. Men følelser er stærke kræfter i os, og de eksisterer uanset, om vi er opmærksomme på dem eller har lært at ignorere og undertrykke dem.
Følelser styrer faktisk ret ofte vores handlinger, beslutninger, valg, samtaler, skænderier, diskussioner og relationer, uanset om vi vil det eller ej.

Man starter skænderier med meningsløse ordudvekslinger om opvasken eller rengøring, fordi man ikke føler sig set eller respekteret. Måske tør man ikke at være tæt på dem man elsker, fordi man er bange for at blive afvist. Vi har ofte ikke tid til at nyde og rigtig opleve vores liv, men har konstant noget vi skal nå, fordi vi er bange for ikke at have styr på og kontrol over tingene. Man kan blive i et destruktivt forhold, fordi man er bange for at føle sig alene. Eller man overspiser, drikker, ryger eller overarbejder, for ikke at mærke en indre uro. Brudte, smertefulde relationer, vold, misbrug og overforbrug, og både psykisk og fysisk sygdom er ofte udtryk for følelser, som der ikke er blevet taget ordentligt hånd om.

Så hvad skal vi stille op med dem - de følelser?

Det er et spørgsmål, som har optaget mig i lang tid, også længe før jeg blev psykolog. Det startede med en stærk undren over det paradoks – at følelserne er så magtfulde og afgørende, men samtidig ofte så uudtalte, devaluerede og ignorerede.

Katharsis

Inden for psykologien har der været den tilgang som bl.a. Sigmund Freud anvendte, som kaldes ”katharsis”. Her gælder det om at afreagere følelserne og blive ”renset for dem” ved at give udtryk for dem. Jeg har taget en kropsterapeutisk uddannelse, hvor man bl.a. anvendte denne metode, og den bliver stadig anvendt inden for en del terapeutiske retninger.

Det gode ved denne tilgang er, at man bliver bevidst om følelser og giver dem plads til at være her. Der er dog en tendens til, at man bliver ret udmattet af al den gråd, råben og skrigen. Der er også en tendens til, at man kommer til at identificere sig med, dyrke og forstærke vanskelige følelser. Freud gik selv bort fra Katharsismetoden, og forskning peger på, at katharsis i sig selv ikke er helbredende. Det er ikke tilstrækkeligt eller nødvendigvis særligt sundt for følelseslivet bare at give los for følelserne.

Den kognitive tilgang

Der har også været, og der er stadig den dominerende opfattelse, at vanskelige følelser skal kontrolleres af tankerne. Hvis man tænker positivt – føler man også noget positivt. Både den anerkendte kognitive og narrative terapiform bygger på denne opfattelse. Ifølge den traditionelle kognitive terapi skal man ændre vanskelige følelser med positive tanker. Eftersom man siger, at tanker skaber følelser, drejer det sig om at erstatte negative tanker med positive tanker.

Den narrative terapi, siger også, at der ikke eksisterer nogen ”sandhed” om noget. Sandheden er kun inde i vores hoveder og afhænger af, hvad vi tror på. Kan du ikke lide din sandhed, kan du opbygge en ny.

Der er også den ”alternative” kognitive version, der fokuserer på positiv tænkning i form af ”bekræftelser”, hvor man fx mener, at hvis man siger nok gange til sig selv: ”Jeg er glad”, så bliver man også glad.

Den kognitive tilgang har værdifulde pointer, bl.a. at man ikke behøver at tro på det, man tænker og føler, og at ens følelser og tanker ikke er det samme som virkeligheden eller sandheden. Men der er også et væsentligt problem ved tilgangen. Man kommer let op at slås med sig selv. Tilgangen bliver følelsesundertrykkende. Man bekæmper og forsøger at fjerne negative følelser, men følelser kan ikke bare fjernes. De er en del af det at være menneske. Hvis du slås med dem, slås du med dig selv, også selv om dit våben er positive tanker.

Mange mennesker med fx depression eller angst har oplevet, at når angsten eller nedtryktheden er stærk, hjælper det slet ikke på ens tilstand at forsøge at tvinge positive tanker frem, faktisk får man det værre af det.

Bruges den kognitive tilgang alene, kan den forstærke den uheldige samfundstendens med at beskæftige os så lidt så muligt med følelseslivet og undertrykke følelserne – nu blot med positive tanker.

Mindfulness-metoden

Mindfulness-metoden tager det bedste fra de to ovenstående tilgange og undgår samtidig problemerne ved dem begge. Med mindfulness kan vi undgå at identificere os med følelserne og opdage, at vi ikke er vores følelser og vores tanker, samtidig med, at vi lader være med at undertrykke dem. Du lærer, at du ikke behøver at tro på dine følelser og tanker, blive fanget i dem og dyrke dem, samtidig med, at du lærer, at slutte fred med dem og undgå at slås med dem. Du lærer, at du er større end dine følelser, og at du kan rumme dem. Som himlen er større end og ikke har noget problem med skyer og tordenvejr.

Først her optræder følelsesmæssig heling og frihed.

Stærke følelser mister deres magt over dig, når du bliver bevidst om, at du kan rumme dem. Mindfulness bringer følelserne frem i lyset, ofte fra mange års undertrykkelse, og lærer dig at rumme dem, som en kærlig forældre rummer et sårbart barn. Først her mister følelserne destruktiv magt over dig.

Rigtigt meget af det vi gør, gør vi for at undgå at mærke bestemte følelser. Når du lærer, at du ikke behøver undgå følelserne, fordi du kan rumme dem uden at blive opslugt af dem, behøver du ikke længere indrette dit liv, så du ikke mærker følelserne. Du får en kæmpe stor, ny frihed i dit liv.

Når du kan stille op for, og være sammen med, angsten for at være alene, behøver du ikke at ryge, spise eller drikke den væk, eller at blive i et dårligt parforhold. Når du kan stille op for følelsen af ikke at blive set, behøver du ikke at flippe ud på din partner over, at han eller hun har glemt at tage opvasken. Når du lærer at være der for følelsen af at blive afvist, behøver du ikke at holde dine meninger tilbage af angst for at blive afvist. Når du kan stille op for følelsen af afmagt eller uro, behøver dit liv ikke at være en konstant kamp for at få styr på tingene.

Så det vi skal stille op med følelserne er, at se dem, være kærligt opmærksomme på dem, rumme dem og blive ”større end følelserne”, så følelserne kan få plads til at være her, uden at vi bliver opslugt af dem, eller at de styrer vores liv. Ironisk nok, er det faktisk først, når vi kan give følelserne denne opmærksomhed og plads til at være her, at vi ikke længere bliver styret af dem.

Vil du vide mere om hvordan du selv helt konkret praktiserer mindfulness-tilgangen til følelser, så anbefaler jeg at du læser min tidligere artikel på Levlykkeligt ved at klikke på titlen her: Sådan helbreder du dine følelser

Camilla Bruun er psykolog med egen praksis ved Amager strand.
 
Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.