Hvad fokuserer du på?

Hvad fokuserer du på?

Jeg har siden i vinters vidst at jeg brænder for at formidle til andre, hvordan vi via vores tanker, følelser og overbevisninger hele tiden er skabere af ikke kun vores eget liv, men også medskabere af hvordan  vores børns og vores families liv udformer sig og ikke mindst alt hvad der sker i verden...... Ja, det er noget af en mundfuld - det er jeg godt klar over. Det er et ansvar der kan skræmme de fleste.... hvis man da væger at se det som noget skræmmende ;-)

Det vi har fokus på er det der bliver mere af - siges der.... og så er det at jeg tænker at vi virkelig må sørge for kun at fokusere på det vi ønsker i stedet for det vi ikke ønsker! Blive mere bevidste om det liv vi gerne vil leve og i vilken slags verden vi gerne vil leve i og holde op med at holde focus på alt det negative vi alligevel ikke ønsker i vores liv!


Jeg havde en meget interessant oplevelse i foråret da min søn på 6 år skulle på koloni med børnehaven i 3 dage.
Jeg var noget "nervøs" for om han overhovedet ville med da han ikke er særlig glad ved at sove ude (uden sin mor).
Ganske rigtigt, ugen før de skulle afsted meddelte han at han altså ikke ville med på koloni fordi han ikke ville sove andre steder end hjemme hos sig selv.....
Da var det at det slog ned i mig at jeg via min bekymring var med til at skabe dette i ham - det var virkelig en af de store aha oplevelser, der sank helt ind i min bevidsthed og jeg besluttede på steddet, at det ville jeg ikke skabe i ham og jeg gav bevidst slip på denne ubrugelige bekymring.
Det der skete de efterfølgende dage var virkelig bevis for mig på, hvordan vi påvirker vores børn uden egentlig at være klar over det og ville det. De efterfølgende dage begydte han at tale om, at han glædede sig til kolonien, at han skulle sove sammen med den og den, at de skulle lave det ene og det andet og han ville tage sin kuffert frem så han kunne pakke i god tid ;-) så da dagen kom og han skulle på koloni afleverede jeg en glad dreng i børnehaven med selvpakket kuffert der bare sagde: "nu må du godt gå. Vi ses på fredag! Hej hej Mor!"  Og jeg gik derfra med en følese af  "ha ha, det var da nemt nok! Jeg skal jo bare holde op med at bekymre mig  på hans vejne" ;-)

Men det er lettere sagt end gjort.... Gang på gang finder jeg mig selv tilbage i det gamle mønster af bekymring, men jeg må samtidig sige at jeg også er blevet mere bevidst om at stoppe min negative indflydelse på mine børn ;-)
 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvad fokuserer du på?