Hvad er Motivationspsykologi

Hvad er Motivationspsykologi

Mange af vores handlinger giver sig selv ved, at vi er udstyret med bestemte behov. Nogle af dem har biologisk oprindelse, fx vores selvopholdelsesdrifter: sult og tørst. Andre behov er af social art, fx behovet for tryghed, venskab og kærlighed. Den mest berømte sammenkædning finder vi hos Abraham Harold Maslow (1908 –1970 ) som var den amerikanske psykolog, der opfandt “behovspyramiden”.

Ifølge Maslow har mennesket både mangel- og vækstmotiver. Sidstnævnte er behovene for evner og handlemuligheder. Følelser, er selvfølgelig et vigtigt område, men sært nok er dette område kun sparsomt behandlet inden for psykologien. Det kommer sig af, at man fra gammel tid og især inden for filosofien har betragtet følelser som noget subjektivt, som ikke lader sig entydigt bestemme. Hvis man forestiller sig to mennesker, der har set den samme film i biografen eller på tv, er det jo velkendt, at den ene kan føle, at det var en dårlig oplevelse, hvorimod den anden kan føle sig beriget. Hvem af dem der har ret, er svært at afgøre da der ikke findes en tredje (objektiv) målestok at holde de to op imod. Bestemmer de sig for at spørge en tredje, der også har set filmen, vil denne tredje person jo også svare subjektivt. Så er man lige vidt.

Anderledes med frygt og angst. Her skal det blot nævnes at, der er en klassisk forskel mellem frygt og angst. Frygt er altid rettet mod noget bestemt i yderverdenen, fx kan man frygte, at den hund som står og glammer udenfor supermarkedet en lørdag eftermiddag vil bide en, når man kommer ud.

Men angst er genstandsløs og uafhængig af forhold i yderverdenen. Angst kan man betegne som en ubegrundet frygt, fordi angsten mere har med forestillinger og bange anelser at gøre end noget reelt som vi kan tage og føle på. Eksistenspsykologer betegner derfor angst, som en angst netop for ”Intet” - fordi man i angsten ikke frygter for noget her og nu. Efter at have været angste, siger vi jo også: "pyha, det var jo ingenting". Angsten kommer af, at man ængstes for sig selv. Freud opererer også med kastrationsangst, neurotisk angst osv. Endelig arbejder psykoanalysen med begrebet drift. Mest kendt er Freuds teori om "Libido" som den kraft, der behersker det ubevidste. (Den senere Freud opererede også med dødsdriften (Thanatos) som modpol til Libido (Eros); som er karakteriseret ved lystfølelser).

Værdier og holdninger som motiverende faktorer er et andet og meget overset felt inden for psykologien. Dog har der de seneste år været en stigende interesse netop inden for dette område. Holdninger til forskellige situationer og ting, kan få os til at handle eller undlade at handle. Studiet af holdningers og værdiers indflydelse kan vise sig at være meget frugtbart, eftersom holdninger og værdier kan ændres således, at det menneske der før var demotiveret p.g.a. en bestemt holdning, netop gennem en holdningsændring kan blive motiveret til at gøre noget bestemt som personen ellers ikke havde lyst til eller ikke mente at kunne magte, som vi også ser indenfor coaching.

Man skal være opmærksom på, at der nødvendigvis finder en vis overlapning sted, når man beskæftiger sig med motivationspsykologi. Fx når man behandler emner som holdninger og værdier. Disse behandles nemlig også i socialpsykologien, der fokuserer på menneskets adfærd som medlem af grupper og i sociale kontekster. Desuden finder der en anden overlapning sted mellem motivationspsykologi og indlæringspsykologi, eftersom den måde vi handler på hænger tæt sammen med, hvad vi har (ind)lært. Her skal det dog siges, at der inden for forskning og undervisning i psykologi har været tradition for at adskille menneskets forståelse af sig selv og sin omverden i kognitiv og emotionel psykologi. Hovedvægten inden for den kognitive psykologi ligger på udviklingen af den måde vi bearbejder vores sanseindtryk på (perception). Derudover i måden, hvorpå perceptionen hænger sammen med tænkning og sprog, altså de intellektuelle funktioner.

Drifter, behov og motivation hører traditionelt ind under den emotionelle psykologi. Men en sådan skelnen lukker øjnene for en sammenhængende og mere helhedspræget forståelse af menneskets handlemåder som anført af psykologen Piaget.

Læs også videre herunder om

Psykologi og motiver - hvad får os til at handle

Hvad er eksistentiel psykologi?

Forskellen mellem bevidste og ubevidste handlinger


Psykologi og konflikter i parforholdet
 


Psykologi, karakterneuroser og symptomneuroser 

Psykologiens Problem

Psykologi - hvad er psykologiens historie og baggrund


Hvad er erhvervspsykologi

Relaterede artikler efter område



Motivationspsykologi - hvad er Motivationspsykologi. Læs mere