Hvad er meningen?

Forleden dag tog jeg toget ind til et bestyrelsesmøde i Psykologforeningen. Undervejs standsede toget ved Nørreport, og jeg befandt mig pludselig i den noget overraskende situation at sidde ansigt til ansigt med mig selv i kæmpeformat. Lige udenfor kupeen hang nemlig et såkaldt billboard med mit smilende kontrafej på.

Før jeg nåede at samle mig, udbrød en medpassagerer:"Det er jo dig! Nej, hvor sjovt. Hvor må det være fantastisk at se sig selv på den måde." Mit svar var: "Øhhh..", for sandt at sige var jeg mere overrasket end glad og mere forlegen end stolt. Og pinligt opmærksom på denne noget "mangelfulde" reaktion.

Resten af dagen kunne jeg ikke lade være at spekulere på, hvorfor jeg ikke var jublende glad og stolt, hvorfor jeg ikke fortalte vidt og bredt om billboardet, og hvorfor jeg ikke havde solet mig i den beundring, jeg mødte. Var jeg blevet et utaknemmeligt skarn, en selvfed sig-selv-nok'er, korrumperet af den velvilje og medvind, jeg har oplevet? Det passede dårligt med min selvopfattelse, men alligevel havde jeg svært ved at forklare det, der skete.

Langsomt gik det dog op for mig, at det var selve præmissen, der var noget galt med: At jeg skulle føle det som at nå et mål, når jeg så mig selv på plakaten.

Det var jo ikke og har heller ikke været mit mål at være på en plakat. Lige så lidt, som det havde været mit mål at komme i aviser, blade, radio og tv.

Det var nogle andres mål, og de kunne være stolte og glade over deres produkt.   

Mit mål har hele tiden været at skrive og få udgivet bogen "Bliv en vinder", som det hele handlede om, for at flest muligt kunne få glæde af dens budskab.

At blive eksponeret forskellige steder var en del af nogle andres proces: Forlaget ville sælge bøger, aviser og blade ville sælge sig selv, radioen ville have lyttere og tv ville have seere. De skulle bruge blikfang - i denne situation: mig. Det var deres mål.

Som det så ofte er tilfældet, kom deres mål imidlertid til at spille en rolle i min proces, fordi det indirekte hjalp til at få tankerne fra bogen ud over rampen til andre; det var nogle muligheder, der var opstået spontant på min vej, men ikke et mål i sig selv.

Og netop gennem de tanker blev det som så ofte før klart for mig, hvor vigtigt det er:

  • at gøre sig sine personlige mål klart.
  • at det ikke er opnåelsen af målet i sig selv, der gør os stolte og glade.
  • at processen er det meningsfulde 

At gøre sige sine mål klart betyder jo i stort og småt, at man altid ved, hvor man er på vej hen, hvornår opståede muligheder bærer i den rigtige retning og ikke mindst hvor man kan forvente at føle glæde og stolthed, - og hvor det er naturligt ikke at gøre det!

At man ikke behøver vente til målet er fuldbragt, før den forventelige glæde bryder frem, kan være en stærk motiverende faktor, når man står og skal i gang med en proces, som man måske forventer er lang og omstændelig.

At det er lige så meget vejen hen til målet, processen, der giver mening og hensætter os i den fantastiske tilstand, der kaldes lykke.  

Lykken og glæden ligger i at gøre noget meningsfuldt. At gøre noget er meningsfuldt, så længe det bevæger os i retning af det, vi ønsker os.  Det er ikke resultatet, men handlingen, der er det virkeligt væsentlige, og det synes jeg godt, man kunne tænke lidt over....

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvad er meningen?