Forvandlingsvæsnerne

Hvilken historie fortæller du til dig selv om dig selv? Er det en historie, der giver dig fred i hjertet, eller er det en historie, der pisker en stemning op om, at du ikke er den, det lykkes for, eller har held med det, du ønsker? Eller fortæller du en historie om, at du er alene i livet?

Jeg vil dele en personlig historie med dig. Jeg vil dele tolv ord, som har ændret mit liv – ikke over en nat, men lidt efter lidt i årenes løb. Jeg kan ikke huske, hvordan det var, at sætningen med de tolv ord dumpede ned i mit hoved. Om det skete i forbindelse med et kursus, en bog eller en samtale. Jeg ved bare, at det en dag gik op for mig hvilken historie, jeg fortalte om mig selv, og hvad den gjorde ved mig.

Jeg fortalte en historie om, at jeg var alene i verden. Efter en skilsmisse boede jeg alene med min søn, og skæbnens ironi var, at selvom jeg på mange måder havde et udadvendt liv med foredrag og kurser i Skandinavien, følte jeg mig alene, når jeg var hjemme igen. Når alle de andre levede deres ”almindelige liv” med kernefamilier, påskefrokoster og hyggelige parmiddage, synes jeg, at jeg var ”ude af spillet”. Og jeg fortalte en historie til mig selv om, at jeg var det.

Du har sikkert din egen historie, du fortæller til dig selv om dig selv. Om hvordan du ser på dig selv i livet. Om hvordan du klarer dig. Min erfaring er, at vi alle sammen tumler med en eller anden version af en historie, der er endt med at blive en klods om sjælen. Men jeg tror også, at vi netop nu i denne tid har en historisk mulighed for at klippe snoren over til vores gamle historier. Dem, vi skaber i vores eget liv, og dem, vi skaber med hinanden.

Når jeg underviser, er et af spørgsmålene, jeg giver til deltagerne: ”Hvilken historie fortæller du om dig selv til dig selv?” Og jeg kan se, at mange bliver ligeså berørte og ramte af svaret, som jeg selv blev, da jeg begyndte at arbejde med min ”historiefortælling”. De fleste opdager nemlig, at den historie, de fortæller om deres liv, ikke støtter og bakker dem op. (Og måske i nogle tilfælde slet ikke er sand). De opdager, at de ikke omtaler og behandler sig selv godt. De finder ud af, at de ord, de bruger om sig selv, ikke nærer dem. De er kommet til at blive deres egen værste fjende, og hjertet er krøbet sammen om sig selv.    

Jeg besluttede mig så for at undersøge den tanke om, at jeg var alene. Det gik op for mig, at tanken var ret gammel, forstået på en måde, at jeg sandsynligvis har haft den i mig fra den dag, hvor jeg var ti år, og mine forældre blev skilt. Jeg opdagede også, at tanken var blevet en vane, for jeg blev ved med at tænke den, selvom den faktiske virkelighed viste noget andet. Ved at undersøge tanken om, at ”jeg er alene”, opdagede jeg, at den ikke var sand. Den havde været sand på et tidspunkt i mit liv, men jeg havde glemt at opdatere og justere den.

Så var det, at jeg fandt på at give mig selv en ny overbevisning om mig selv. Jeg skabte en sætning med tolv ord, der fra nu af skulle følge mig: ”Jeg er en del af et netværk med en masse dejlige mennesker”. Den sætning blev min nye medicin, som jeg dagligt doserede mig med. Der var en verden til forskel, om jeg gik til et møde med attituden ”jeg er alene”, eller ”jeg er en del af et netværk med en masse dejlige mennesker”. Når man udsender ”jeg-er-en-del-af-et-netværk” energi, virker man mere åben og imødekommende. Andre mennesker får lettere adgang til en, og skridt for skridt kan man opbygge det netværk, man ønsker.

Vi er jo ikke alene. Det er noget, vi bilder os ind. Det er en historie, vi har fået fortalt os selv, og som med tiden kan komme til at virke som en selvforstærkende og selvopfyldende profeti. Vi har måske oplevet svigt som børn – det har de fleste af os i en eller anden variation – og det ”print” har vi båret med os ind i voksenlivet, og det har påvirket os så meget, at vi er endt med at tro, at det er sådan, virkeligheden er. Men det, der går galt for os alle sammen, er, når vi tror for meget på vores historier. Når vi ser livet som et farligt sted og ikke et venligt sted. Når vi f.eks. glemmer, at vi som menneskehed er forbundet med hinanden, og vi har brug for at være det for, at det giver mening at være her. Men første skridt er jo, at vi skal tro på det selv. Tro på, at vi er en del af hinandens liv.

Det kræver noget, det indrømmer jeg, for livet kan ruske os og give os slag, men jeg tror på, at jo mere, vi træner os selv i at have en positiv tilgang til tingene, jo bedre vil det gå os. Den moderne videnskab har opdaget, at vores tanker afleder følelser, der laver biokemiske reaktioner i kroppen, som kan ændre både ph-værdi og hormonbalance. Så hvis vi tænker på alt det, vi ikke har, så skaber vi negative, kemiske reaktioner i vores krop, der gør os til triste vibrationsvæsener, der skaber triste ringe omkring os i vores liv. Vi er ikke født med lige vilkår, og nogle mennesker har en krævende og hård skæbne, men det, vi er født lige med, er, at vi har et valg om, hvilke tanker vi vil hælde på vores hoved.

Jeg siger stadig den nye sætning for mig selv. Jeg kan se, at jeg dag for dag har fået bygget det liv op, jeg ønsker. Og jeg ved, at det, jeg har fortalt dig her, er jeg ikke alene om. I denne tid er der tusindvis af mennesker, der opdager, hvad deres tanker og overbevisninger gør ved dem, og – hvad vigtigst er – at det kan lade sig gøre at omkode dem. Det kan lade sig gøre at starte forfra fra, hvor de er nu. Og det kan lade sig gøre at blive et forvandlingsvæsen, der forvandler sig selv indefra. Jeg tror på, at vi kan forvandle os selv med nye tanker, der afgiver nye følelser, der afgiver ny hjerteenergi, der afgiver nye handlinger, der afgiver nye resultater. Med tiden. Skridt for skridt for skridt. Som de tolv ord har gjort det for mig.

Gitte Jørgensen er freelancejournalist, forfatter og kursus- og foredragsholder og med-redaktør på levlykkeligt.dk. 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kære Gitte, Tusind tak for din dejlige historie om hvordan du undersøgte og frigjorde dig af så usand og smertefuld en overbevisning. Jeg har også selv båret rundt på nogenlunde samme hjerteknugende overbevisning det meste af mit liv. Men da jeg undersøgte den blev jeg også vidunderligt overrasket over at se at virkeligheden er det stik modsatte… Tak fordi du er en del af min familie (i cyberspace) :-) Kærlig hilsen Tim

Kære Gitte

En ualmindelig dejlig historie. Ak ja, alle de historier vi hele tiden fortæller os selv, og ikke mindst tror på som værende sande. Og du har så fuldstændig ret, heller ikke det at føle Sig alene, er du alene om ;-) Har lige købt din bog Pippi Power og glæder mig til at læse den.

Knus Britta

Kæreste Gitte Tusind tak for en klog og hjertevarm artikel. Alenfølelsen er, tror jeg, mere en regel end en undtagelse, så her kan din artikel gavne mange mennesker fordi du viser en vej. Hjertets smukke energi er aldrig alene den interagerer altid med vores sjæl hvis vi lytter rigtigt efter. Kærligst Merete
Hjertets energi: Forvandlingsvæsnerne. Gitte Jørgensen på Levlykkeligt.dk