

- Hjerteterapi
- Hjerte centreret
- Hjerte fokuseret
- at mærke hjertet
- Hjerte healing
- er alle sammen ord for en måde at arbejde på, hvor det er dit hjerte der går forrest, hjertet der viser vejen, hjertet der bliver lyttet til og det at kunne mærke sit eget hjerte der er særligt vigtigt.
At lære at lytte med hjertet, mærke sig selv & hjertet, at tale fra hjertet og tænke fra hjertet er en måde at være i verden på. Det betyder, at når du lytter, så er det indefra dit hjerte, at du lytter, frem for fra din hjerne eller dit Ego – som har travlt med at tolke, kommentere eller at dømme det den hører. Hjertet – det lytter bare, rummer og er kærlig. Når du mærker sig selv fra hjertet, - så er det at mærke ind i dig selv, din krop, dit sind, din sjæl og finde helt ind i dig, for derinde at genfinde dig og derfra kunne mærke hvad der er rigtigt, hvad der er godt for dig i den pågældende situation. Når du taler fra hjertet, så er alt det der kommer ud – det er jo fra hjertet, er kærligt, rummende, venligt, hensyntagen, forstående, tålmodigt, både for dig og allen andre i accept og respekt for det enkelte menneske. Så enhver ytring fra hjertet er livgivende, kærlig, varm, god energi og virker godt for dig, befordrende for din udvikling, den kan være healende og forløsende og den stopper hjernens og Egoets tankestrøm, tanke spind, negativitet og den selvnedvurderende dømmende indre stemme.
Når du lægger en hånd på dit hjerte, så er det lettere at mærke hjertet, at aktivere hjertet og få kontakt med hjertet. Det kan lyde overflødigt, at lægge hånden på hjertet, men når du lægger en hånd på hjertet, trækker vejret dybt og puster ud igen, aktiverer fingrenes berøring af dig selv, dine celler forbindelse til hjertet. Så er det lettere at få kontakt med og at kunne mærke hjertet.
UH Ha ... At mærke ind kan virke skræmmende, farligt og svært de første gange, - for tænk hvad er det mon der kommer, der dukker op. Dukker der alt det op som du er utilfreds med, alt det du ikke synes at du kan, det du er ked af det du ikke dur til? Nej, Nej, Nej – når du går ind i dit hjerte, har du mulighed for at mærke hjertets fantastiske kærlige, varme kraft, livet, livsenergien, lyset, det levende og at du faktisk er et fantastisk menneske i denne verden…. At du er en guddommeligt elsket person.
Læs mere lige her: https://www.mettemo.dk/
__________________________
Mette Olesen
Psykoterapeut på Fyn.
Læs mere: http://www.mettemo.dk