ID Psykoterapeut Pernille Young

Hjertekontakt til behandling af depression

Blog forfatter

Terapi og hjerte til behandling af depression. Jeg tilbyder individuelle- og gruppeforløb.

Der er flere grader af depression- fra let til svær. Grundlæggende er det den samme tilstand blot med forskellig styrke. De fleste oplever det som at have mistet gnisten, lysten og energien over en længere periode. Det er gennemgribende og man føler sig nærmest død indeni, fordi der er lukket ned for glæden.

Hjertet, følelserne og kroppen

Når jeg arbejder med behandling af depression, oplever jeg, at det er særligt vigtigt at få kontakt med hjertet både rent fysisk, følelsesmæssigt men også energetisk. Jeg kan hjælpe dig til at finde ind til dit hjerte ved nænsomt at guide dig. Det er det, der har hjulpet mig selv og det er det, som har hjulpet mine klienter til at få kontakt med lyset og gnisten igen.

Hjertet kan hjælpe dig med at få kontakt til kroppen og til din vejrtrækning.

Hjertet kan berøre dig følelsesmæssigt, fordi det er herfra du kan mærke de mennesker, du elsker.

Hjertet kan hjælpe dig med at få kontakt til din medfølelse, både til dig selv og til andre, som også har det svært.

Det er fra hjertet du kan få kontakt med din styrke, dine værdier og ressourcer igen. Det er helt essentielt.

Negative tanker

Den depressive tilstand er ofte ekstra svær, fordi ens tanker er meget negative. Vi arbejder derfor med de tankemønstre, som hører det depressive til.  De tanker, som kritiserer en selv, er særlig vigtige at tage hånd om.

Depressionens årsag og kerne skal behandles og heles

En depression er tit et resultat af, at du har kæmpet for hårdt for længe. Dit forsvar har bukket under og du bliver nødt til at finde en anden måde at passe på dig selv.  Der kan også være et meget lille barns stemme indeni dig, som har brug for at blive hørt og set. Uanset hvad der er på spil, vil depressionen fortælle dig noget, som er livsnødvendigt for, at du kan få din livsglæde tilbage.

Kærlig hilsen Pernille Young

Du kan kontakte mig på mobil 25139099 til en uforpligtende samtale.                                             

KLIK her: www.pernilleyoung.dk
Facebook siden: ID Psykoterapeut Pernille Young

 

__________________________

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Behandling af depression