Hjælp til bearbejdelse af sorg og tab

Blog forfatter

Sorg og tab

Sørger du over tabet af din ægtefælle, din livsledsager, et familiemedlem eller din kæreste?

Ønsker du, at få livsglæden tilbage i dit liv?

I vores kultur er vi opdraget til at tro at målet er, at acceptere tabet af den elskede. Når man mister en kær ven eller ægtefælle kan man også miste en væsentlig del af ens selvfølelse og ens identitet. Normen om at man skal sige "farvel" til sine kære kan forstærke følelsen af ensomhed og forladthed.

I narrativ terapi ”hilser du på” din ægtefælle, kæreste eller et familiemedlem. Vi trækker dem ind dit liv ved at se på, hvad du har betydet for dem og hvad de har betydet for dig. Vi ser ligeledes på hvordan de har været inspirationskilde for dig i forhold til dine foretrukne værdier.

I narrativ terapi er en af de grundlæggende antagelser, at din identitet skabes gennem dine relationer med andre mennesker. I narrativ psykoterapi vil du få fokus på de familiemedlemmer, som har haft og har en positiv indflydelse på din foretrukne identitet (de personer, som ser dig med positive blikke). I narrativ terapi bliver du forbundet med vigtige familiemedlemmer i dit liv gennem jeres fælles foretrukne værdier.

Gennem en narrativ samtale får du:

  • Fokus på hvordan din tidligere ægtefælle eller et familiemedlem har været og fortsat er inspirationskilde i dit liv i forhold til det som er vigtigt og dine foretrukne værdier
  • Fokus på hvordan din tidligere ægtefælle eller familiemedlem har påvirket din identitet og hvordan du har påvirket deres identitet
  • Fokus på hvordan du er forbundet med din tidligere ægtefælles liv omkring fælles og værdsatte temaer og værdier
  • Fokus på hvordan de fælles værdier lever videre i dit liv og sammen med hvem de lever videre
  • Et nyt perspektiv på dit liv
  • Fokus på, at stå fast på dine værdier

Her får du et indblik i hvilken form for bevægelse en samtale kan skabe i dit liv:

Mine kunder siger: 
 ”Få dage efter et pludseligt dødsfald i den nærmeste familie fik jeg en coaching time hos Rikke. Det var før den svære bisættelse og alting var i kaos derhjemme. Det efterfølgende forløb omkring bodeling m.m. og ikke mindst selve bisættelsen foregik stort set smertefrit. Rikke havde formået at skabe en afklaring i mig omkring livet og døden, der fik det hele til at virke så naturligt, som det jo egentligt er. Jeg gik fra at være sønderknust af sorg til at blive glad for minderne om personen. Det medførte, at jeg blev beslutsom og havde mentalt overskud til at hjælpe de øvrige efterladte. 
Jeg vil til enhver tid anbefale Rikke Thue Schick-Hansen til coaching eller terapi inden for hendes speciale, Carsten Nielsen, 2017”.

Klik her for at bestille en tid til en samtale

Sted
Slotsmarken 14, 2970 Hørsholm.

Pris
599 kr./timen. Jeg tilbyder 200 kr. i rabat til studerende, pensionister, eneforsørgere og ledige.

Hilsen

Rikke Thue Schick-Hansen
Cand.merc.psyk, Narrativ Terapeut og Coach.

www.rikkethue.dk

 

 

__________________________

Cand.merc (psyk) Rikke Thue Schick-Hansen
Psykoterapeut og Coach i Hørsholm
http://www.rikkethue.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Hjælp til bearbejdelse af sorg