Udsatte børn får gratis hjælp i Projekt UNIK. Læs mere

Børns Trivsel – rådgivning til børn og unge

Mette Abildgaard (KF) ambassadør for Projekt UNIK

Blog forfatter

Foreningen Børns Trivsel kan nu med stor begejstring offentliggøre at Mette Abildgaard er ny ambassadør for Projekt UNIK. Mette er både engageret og har hjertet på rette sted, når det gælder nuværende og tidligere anbragte børn og unge.

”Jeg er utrolig stolt over, at være ny ambassadør for Projekt Unik! Mit hjerte banker virkelig for de børn og unge, hvis forældre ikke kan tage sig af dem, og de derfor er eller har været anbragt uden for hjemmet. Dem har vi som samfund et helt særligt ansvar over for! Vi skal hjælpe dem til at blive mønsterbrydere og sikre dem en lys fremtid, hvor de kan stå på egne ben og skabe deres egen familie. Desværre svigter vi som samfund alt for ofte i dag. Derfor har vi brug for Projekt Unik. Projekt Unik griber disse børn og unge, som på papiret er trådt ind i de voksnes rækker, men som har brug for et fællesskab med andre, som forstår dem. Jeg har fulgt Projekt Unik i et halvt år nu, og jo bedre jeg lærer dem at kende, jo mere imponeret bliver jeg. Den måde de via fællesskabet hjælper de unge til at åbne op, hvad end det er over aftensmaden eller i en terapigruppe, men også hvordan stedets mange frivillige hjælper den enkelte unge. Uanset om det gælder hjælp til en eksamen, en uoverskuelig flytning eller noget helt tredje. Den type ting, vi andre ofte beder mor eller far om hjælp til. Jeg glæder mig meget til det videre samarbejde.”, udtaler Mette Abildgaard.

Vi er så glade for, at Mette har sagt ja til at være vores Ambassadør da hun selv har personlig erfaring med området, da hendes forældre også er plejefamilie. Derfor er det meget værdifuldt for os i Projekt UNIK at Mette vil bruge sin dyrebare tid på at gøre en forskel sammen med os og de unge i projektet. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at kunne sætte et øget fokus på efterværns- og anbringelsesområdet.

Læs mere om Projekt Unik lige her: https://boerns-trivsel.dk/projekt-unik/

Kærligst Heidie Graversen
Initiativtager til UNIK & Formand i Børns Trivsel NGO

Fakta om Mette Abildgaard
Mette  er 29 år og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti. Mette har altid engageret sig i frivilligt arbejde og har et stort hjerte for tidligere og nuværende anbragte unge, da Mettes familie er plejefamilie og Mette selv er vokset op med tre skønne plejesøstre.

Fakta om Foreningen Børns Trivsel og Projekt UNIK
Foreningen Børns Trivsel blev stiftet i 2012 for at gøre en forskel for udsatte børn og unge.
I 2015 modtog Børns Trivsel satspulje midler til Projekt UNIK en dokumenteret og effektiv Efterværns indsats til nuværende og tidligere anbragte unge i alderen 18-30 år. Projekt UNIK samarbejder med Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Frederiksberg og Københavns Kommune. Projekt UNIK har kontor i Herlev og i Københavns Kommune.

__________________________

Børns Trivsel NGO;
T  +45 4580 3333
Mail: HG@boerns-trivsel.dk
Hjemmeside: https://boerns-trivsel.dk/

Relaterede artikler efter område


Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Udsatte børn får gratis hjælp i Projekt UNIK. Læs mere