Livskvalitet - helle for mursten

"The brick walls are there for a reason. The brick walls are not there to keep us out; the brick walls are there to give us a chance to show how badly we want something. The brick walls are there to stop the people who don't want it badly enough" - Randy Pausch

Ovenstående er et citat fra en mand der rangerer højt på min liste over personer jeg ville gøre rigtig mange ting for at møde. Desværre døde han af kræft, og citatet er fra hans foredrag "The last lecture" som han holdt 2 måneder inden han døde. Randy Pausch er et mine allerstørste forbilleder, og jeg vil anbefale jer alle at se hans "last lecture" som ligger i fuld længde på Youtube.

I mange år har jeg haft en meget fin, accepterende og rummelig måde at se tingene på. Hvis jeg ikke fik jobbet, så var det nok ikke meningen at det job og jeg skulle gå hånd i hånd hele livet. Hvis ham fyren ikke svarede på min sms, så var det bare fordi det ikke var meningen at kommende Mathilde og kommende Oliver skulle have ham som far, og ikke ham jeg skulle se på klinker med i Silvan. Hvis det ikke gik som jeg havde håbet, så var det bare fordi noget større og bedre ventede mig.

I virkeligheden er det bare en mere avanceret måde at give op på. Det er en måde at lappe såret på og slikke lidt til det holder op med at bløde. Fortælle sig selv at der ikke var noget at kæmpe for.

Leverpostej. Det er hvad jeg tænker. Hvis jeg bliver ved med at sidde fast i at "så var det bare fordi det ikke var meningen", så kommer jeg til at sidde ved det samme bord fra Biva og spise lasagnemix fra Knorr resten af mine dage. Nej måske var det ikke meningen, men hvad så næste gang du får dit første afslag? Så var det heller ikke meningen?

Lad os nu antage at du tager megafonen i den anden hånd, og begynder at gøre verden opmærksom på at du er her, frem for at sidde og vente på at nogen forbarmer sig over dig, således at den mening du leder efter, den dumper ned i din turban. Hvis nu Randy Pausch taler sandt, er det så ikke som om du pludselig har mulighed for at komme i handling, og selv gøre noget ved det job og den kæreste og de ufødte børn, og de ting der ikke gik som du havde håbet?

En mening med noget er en sovepude og en sutteklud. Det er et "helle", hvor du kan stå og trække vejret indtil du beslutter dig for at du ikke har "helle" længere. Problemet er bare, at der findes rigtig mange mennesker derude, der beslutter sig for at hende der Helle, hun laver mad for dig, vasker op for dig og gør rent for dig. Helle tvinger dig ikke til at tage nogen beslutninger, Helle har en blød sofa, og hos Helle behøver du ikke have noget på spil, for hos Helle er meningen, at det der er rigtigt for dig, det skal nok komme og banke på en dag, sammen med prinsen på den hvide hest og det halve kongerige. Men der følger noget med; et stort grønt monster, som flytter ind i din pegefinger. Og begynder at pege fingre af alle dem der ikke bor hos Helle. Dem der ikke tror på Helles helle, men derimod tror på, at hvis jeg vil have noget, så må jeg selv række ud efter det. Og nej, så kan det godt være det ikke lige lykkes i første forsøg. Eller i det tiende. Men det er blot et antal afslag, intet andet.

Hvad nu hvis Edison efter første forsøg med sin glødelampe havde sagt "nå, det var nok ikke meningen det skulle lykkes, jeg går ud og broderer videre på mit billede af en kronhjort"? At vente på meningen med noget svarer til at sidde i en kvart elendighed, og samtidig retfærdiggøre overfor sig selv at det gode liv nok skal komme, at man kun skal lide lidt endnu. Er det så ikke federe at lide, hvis vi nu antager at man skal det, og så samtidig gøre noget ved de ting man går og drømmer om?

Ja, jeg er måske lidt agressiv i mine formuleringer idag, men jeg har selv brug for det. Et kærligt los i røven.

Der er ikke nogen mening med noget som helst. Måske. Men jeg ved hvad jeg tror på, og jeg tror på The Brick Wall. Og at den blot er her for at teste om jeg vil tingene nok. Nogen gange opdager jeg, at det vil jeg ikke. Og de fleste gange opdager jeg, at ja, fandme ja, jeg er parat til at kæmpe for det her.

Og murstensvæggen har været med til at fantastiske ting er sket i mit liv. Helt igennem fantastiske ting. Hvis jeg var flyttet ind til Helle hver gang jeg havde mødt modstand eller afslag, så var jeg aldrig startet som selvstændig, jeg havde aldrig fået mit kontor, jeg havde aldrig fået mine to drømmeuddannelser. Jeg har måtte mærke efter om det virkelig var det jeg ville. Og det var det. Så jeg er brudt igennemm mure, kravlet over dem, har gavet mig under dem, og nogle mure forsøger jeg stadig at finde udan hvordan fanden... Men jeg er i handling, og det er det der sætter mig fri.

Det er blot en påstand. Bor du hos Helle eller løber du ind i en mur, som du blot skal finde en ny vej udenom eller igennem?

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Livskvalitet - helle for mursten. Læs mere