

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Søvn er afgørende for rigtig mange af kroppens funktioner. De fleste mennesker ved godt, at de ikke har samme modstandskraft hverken fysisk eller psykisk, hvis ikke de får sovet nok. Desværre oplever mange danskere søvnbesvær og søvnløshed. Her er en række gode råd til, hvordan du får prioriteret din søvn for din egen skyld.
Prioriter god søvn for din egen skyld
Det er vigtigt, at du får prioriteret din søvn, så du kan stå mod hverdagens strabadser. Det vigtigste er at komme ind i en god vane omkring sengetid. Sørg derfor for at beslutte dig for både fast sengetid, og hvornår du vil stå op. Kroppen har det nemlig bedst med faste rutiner omkring søvn, fordi den sætter gang i forskellige processer, når den lukker ned for natten. Skifter du meget rundt i sengetider, kan din krop derfor blive forvirret, og du får ikke den nødvendige ro, før du lægger dig i sengen. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget søvn den enkelte har brug for, men som udgangspunkt er 8 timer meget gennemsnitligt.
Indret dig efter den gode søvn
Mennesket sover bedst, hvis der er indrettet et sovested, der er køligt, stille og behageligt. Soveværelset skal helst udelukkende bruges til at sove eller være intim i, da det skal være et sted, hvor du finder ro og ikke eksempelvis spiller computer eller arbejder også. Mørklægningsgardiner, natbriller eller ørepropper kan hjælpe dig til mere ro, når du skal sove, hvis lyd og lys er generende for dig. Læs mere om gode råd til god søvn på Søvneksperterne.dk.
Find oaser af ro i hverdagen
Hvis din hverdag er travl med mange aftaler, planer og gøremål, kan det være nødvendigt at sætte tid af til dig selv i hverdagen. For mange er det egenomsorgen, der ryger først, når hverdagen bliver stresset, selvom det netop der er vigtigt med fokus på sig selv. Gå til fritidsinteresser der giver dig en oase i hverdagen. Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvad egenomsorg er, og det kan være alt fra croquis-tegning til hardcore CrossFit, men husk at prioriter dine egne interesser.
Lav afslappede ting før sengetid
En god ide er at sørge for, at sengetid begynder med afslapningstid en time, før du planlægger at sove. Slap af med meditation, stille musik, et dejligt bad, en god bog eller andre ting, der får pulsen ned og giver dig ro. Undgå skærme, koffein og kraftigt kunstigt lys.