Konfliktmægler Signe Saxe Jessen

Gå med ind i en ny tid

Jeg tror vi alle mærker det. Obama åbner øjne og sætter vind i de sejl der kan løfte USA og det internationale samfund ind i en ny tid. Måske skulle der 8 år præget af splittelse, frygt og krig til før man i USA turde tage så overvældende et skridt: at vælge en sort præsident. En præsident der gennem livet har haft fingrene ikke bare i bøgerne, men i mulden, den sorte muld. Har arbejdet i de fattigste kvarterer og hjulpet så de kunne mærke det. En præsident der er næret af så inderligt et ønske om at kæmpe for friheden for alle.

Som Arielle i sin blog må jeg sige stort TILLYKKE. Til dig, Obama. Tillykke til det sorte folk, ja til alle undertrykte folk der pludselig oplever en oprejsning, en ny mulighed, en chance.
Tillykke til os alle. For vi vil mærke at nye friske vinde blæser over verden, vinde der er bærere af en ny tid. En ny tid hvor vi ikke splitter folk med retorik der dæmoniserer og nedgør anderledes tænkende.

Så kan man sige: ja lad os nu se hvad han formår, Obama. Hmm. Det er ikke det væsentlige, synes jeg. Det væsentlige er hans evne til at forene. Forene omkring den ny tidsånd, han kalder frem i mennesker. Dét kan skabe ændringer i verden. Ændringer kan både komme fra regeringerne, men kraften og bevægelsen må vækkes i hvert enkelt menneske. Du og Jeg.

Jeg håber inderligt og tror på at levlykkeligt.dk er også er en af de platforme hvor vi er sammen om en større sag, en større bevægelse, som nu har fået ekstra vind i sejlene: nemlig at vække vores indre kraft, at samle fokus på det positive, det som forener. At give os selv redskaber og nye tænkemåder, der kan hjælpe os til at leve lykkeligt, der hvor vi nu engang er.

Lad de nye vinde blæse, og lad altid kærlighed og medfølelse vinde, når du føler splittelse
Kærligst Signe Saxe Jessen

Konfliktmægler og partner i levlykkeligt.dk

__________________________

Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk

Medstifter af Levlykkeligt

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Signe Jeg sad og tænkte da jeg læste dit indlæg, som i øvrigt er meget vedkommende, der er så dybe sandheder i det. Tænk hvis børnene i skolen lærte konfligtmæling? wau, sikke meget nyt der kunne opstå? Det ville kunne lade sig gøre at undervise dem i det eller hvordan? Du er jo eksperten her - mener du også det? Eller hvordan forholder det sig? Kærligst Merete
Jo det kan bestemt lade sig gøre og er allerede gjort mange steder som en større indsats mod mobning i skolerne.

Se dette link fra dcum http://www.dcum.dk/neobuilder.2006032312123743000041141.html
Her er også en uddybende pdf om mægling i skolen med en beskrivelse af de metoder vi bruger i Center for Konfliktløsning.

Det viser sig at børn ofte er rigtig gode til at mægle mellem andre børn, når de har lært det. Med børn som mæglere undgår man også den ubalance i magten, som kan komme idet en voksen kommer ind over. Ja så det er nogle rigtigt gode indsatser der sker på det område, og det er skønt for børn at få forståelse for at løse konflikter fredeligt, når de er kørt fast.

Kærligst Signe __________________________

Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk

Medstifter af Levlykkeligt

Gå med ind i en ny tid