Psykoterapeut Alice Persson

Fuglen

Jeg vågner ved, at øreproppen triller ud af mit øre. Tror jeg da. For et par minutter senere kan jeg høre, at det ikke var øreproppens flugt, der vækkede mig, men larmen inde fra stuen. Jeg fornemmer på det manglende åndedrag ved siden af, at han er gået. Han er trillet ud af sengen på sin sædvanlige bratte måde og har sukket mandagsdybt. Glemte han at kysse mig farvel, eller...? Måske har jeg ligget på ryggen og snorket, så han har følt sig frastødt af mig? Selv om han påstår, at det ikke rører ham? Men nej, jeg ved godt, hvorfor han måske er lidt misfornøjet. Det er fuglen.

Lige siden jeg drømte om den skriggrønne fugl, som var flyttet ind i et stort voliere hjemme hos mig, har jeg været besat af tanken om at eje en spurvepapegøje i kraftige glade farver.
Det er ikke længere nok at betragte musvåger og tårnfalke gennem vinduet, mens de står musende i luften og finder føde, og misundelsen over deres overblik griber mig. Nej, længslen efter den lille grønne fugl er blevet så stærk efter drømmen, at jeg har tegnet den på terapeutuddannelsen. På min tegning er fuglen i bur.

– Har du en lille fri fugl indeni, du trænger til at slippe løs? spørger læreren.

Jeg stirrer på hende og mærker efter i kroppen, om hun har ret. En dyb vejrtrækning tager sin plads. Og jo, der er noget om snakken. Jeg skal have taget mig sammen til at forlade det job, hvor jeg ikke trives, og finde mig et andet, hvor jeg kan udnytte mine evner, have det sjovt og stå inde for mig selv.

Min mand gider ikke dyr.
– Der er for mange problemer med sådan et kræ.  – Hvem skal passe den, når vi tager på ferie? Den sviner overalt og skræpper op. Og så har jeg jo allerede en papegøje!
Jeg slår ud efter ham, og han hiver fat i mig på den dér måde, jeg godt kan lide. Holder mine hænder, så jeg kan mærke hans styrke, og jeg bliver svag i knæene og forventer at blive kysset. Det er dejligt at blive kysset og omfavnet, når verden bliver for truende.

Alligevel insisterer jeg på at få en skriggrøn spurvepapegøje ind i vores forhold. Nu er det lykkedes, og han tager det pænt, min mand. Så han var sikkert ikke sur, da han gik i morges. Jeg sover tungt på den tid og har nok modtaget farvelkysset i søvne.

Støjen har taget til. Den lille fugl skælder ud og skraber i bunden af buret, og den bider i tremmerne, så det larmer uudholdeligt.

Den vil ud i friheden. Ud og have kontakt og finde mening, anerkendelse og sammenhold.
Ligesom jeg. Ud og se i øjnene, at det ganske vist føles farligt at forlade det trygge liv som godt betalt funktionær, men at livet som nyudsprunget psykoterapeut vil bringe mig derhen, hvor der er inspiration og virkelyst.

Det er på tide at få åbnet lågen.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

ja åben lågen, du, flyv højt :o)

Fuglen