Frygter du forandring?

Mit foredrag i forgårs igangsatte nærmest chok bølger, hvor en deltager i flugten glemte tasken. Var det min intention? Nej, tvært imod ;-) eftersom jeg talte om forudsætningen for et endnu bedre liv og virkelig ændre på det, også kræver særlig opmærksomhed på graden af indre ro. Ellers vil stress og uro, der for alle føles ubehageligt i længden, medføre at vi sætter en god udviklingsproces i bero, fordi ubehaget overskygger lysten til forandring.

At det for nogen var så provokerende skyldes selvfølgelig også modtagegruppen. I dette tilfælde var de fælles om en høj uddannelse og ledighed. Det er en midlertidig og usikker situation, der i sig selv kan være stressfuld.

Sååå, her var en god læring.

Måske ikke svært at forstå at noget af det første jeg gjorde næste dag var at gøre dias forløbet endnu skarpere. Alt skulle stå krystal skarpt, så balancen mellem det nye og gamle ikke tipper, og flugtmekanismen aktiveres.

Det er egentlig et godt billede på vores egen personlige udvikling, hvor vi kan have lysten til forandring.

Men hvad hjælper det, hvis angsten for forandring er større?

Ikke meget… når nu

angst er følelser, vi ikke tør mærke.

-jo mere bange vi er for at mærke følelserne, desto større er angsten, og hvem har lyst til, at denne bliver større?

Så derfor er tryghed et overset og livsnødvendigt behov.

Ønsker du derfor forandring i dit liv, så sørg for at give dig selv endnu mere omsorg og så trygge rammer som muligt.

Eller grib nogle farver og bare nedfæld det indre pres eller den uro der ind imellem opstår - uden at have tanke på form, farve eller udseende. Det at udtrykke sig og komme af med presset er lige her essensen.

”Græsset er ikke bare grønnere på den anden side af hækken. Selvfølgelig er græsset grønnest dér, hvor du vælger at vande og pleje det.”

God vanding i livet 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Frygter du forandring? Læs mere