Fra vrede til varme for særligt sensitive - 1-dagskursus i København

25/05/2019 - 10:00

Har du til tider svært ved at kontrollere din vrede? 

Så få viden og redskaber til at mindske overstimulation, så du kan håndtere din vrede. Bevidst, kompetent og positivt.

Kom på 1-dagskursus ved Martin August, psykoterapeut MPF. Forfatter til bøgerne 'Sensitive børn og voksne' og 'Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke'. 

Er det svært for dig at finde ro og slippe de negative oplevelser bagefter? Vrede, som ikke bliver håndteret bevidst og kompetent, kan overstimulere dit sensitive nervesystem og kalde negative sider frem i din personlighed.

Du får redskaber, som bygger på forskning i følelsesregulering, og du lærer, hvordan destruktiv vrede kan vige pladsen til fordel for en varm tilgang til egne og andres grænser. Via denne proces kan du mindske overstimulation, fremkalde positive sider af din sensitivitet og forbedre forholdet til dig selv og andre.

Kurset henvender sig til sensitive mennesker, der oplever, at destruktiv vrede – den udadrettede såvel som den indestængte – fylder for meget i deres hverdag.  Det er desuden velegnet for forældre til sensitive børn, som ønsker at blive bedre til at bevare en varm indstilling til deres børn i kritiske situationer.

Kurset foregår d. 25. maj 2019 kl. 10 - 15.30 i vores lokaler i Diakonissestiftelsens ejendom på Peter Bangs Vej 7A, 2000 Frederiksberg.

Pris: 1900 kr.
Nedsat pris for studerende, ledige og pensionister: 1400 kr.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig på vores hjemmeside: 

https://sensitiv.dk/vrede-til-varme-sensitive-mennesker-2/

__________________________

Læs mere om det at være særligt sensitiv.
Klik her: http://www.sensitiv.dk/




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Kursus i vredeshåndtering for sensitive. Læs mere