Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

Så står du her. I begyndelsen af et nyt år. Udviklet og stærk. Som et lysende individ i det moderne samfunds hektiske magtkamp. Med løsninger og svar på det perfekte liv. Med opskriften på succes på ti minutter, en guideline til fremdrift i privatlivet som i arbejdslivet. Udstyret med et væld af redskaber og teorier om det lykkelige liv og om vigtigheden af fokus på dig selv og din udvikling. Med håret i den postmoderne postkasse og føler dig mere og mere uforløst. Du har svaret, men har glemt spørgsmålet.

Du har med andre ord ramt den personlige udviklings endemål og aner så småt at dette simpelthen ikke kan være slutningen. At dette ikke er at leve lykkeligt. Men blot er at leve i en ensom tro på at lykken findes et sted derinde. Dybt i dig selv. Måske er det menneskeheden i dig der skal forløses – ikke mennesket. Det er mit håb at 2012 bringer den personlige udvikling ud af kravlegården og tager sine første vaklende skridt i den mere modne vi-udviklings verden.  

Personlig udvikling – et selvmodsigende begreb
Med et ganske kort kig på markedet for personlig udvikling, er det slående hvor kolerisk og mageløst individet forherliges. Hvordan ego’et bryder frem af metoder til at neddæmpe selv sammes magt. Indhyllet i en tåge af misforstået omsorg og higen efter den individuelle lykke. Indfedtet i østens vise ord, forvitret af individets diskurs. I den tibetanske dødebog er der intet ord for individet (kun i dårlige oversættelser) – simpelthen fordi individet er en kulturel bestemt kategori og ikke en naturgiven sandhed. Som en indisk meditationsmester engang sagde til mig ”Jeg kan ikke forstå hvorfor I vesterlændinge har så meget brug for at være alene, vi er jo alligevel altid i samhørighed”.

Den personlige udvikling er og bliver et selvmodsigende begreb – for ingen kan udvikle sig uden at påvirke mennesker omkring dem. Et bedre, og i mine øjne mere nuanceret udtryk, er Vi-udvikling.

I de sidste mange år, fra oplysningstiden igennem den industrielle revolution og frem til i dag, har individet stået som en milepæl i både den vestlige samfundsmæssige udvikling og i det der så rammende bliver kaldt for selv-udvikling. En betegnelse der er intet andet end en hyklerisk ulv i fåreklæder. Det er mit nytårsønske, at den personlige udvikling træder ud af sin barndoms sko, bliver moden og inddrager Vi’et som det væsentligste aspekt af udvikling.

Individets ukrænkelige rettigheder og menneskerettigheder ser jeg absolut som et gode. Det er væsentligt at det enkelte menneske har ret til lighed, frihed – men hvad med broderskab? Har den anden ikke ret til dit broderskab?

Vi-udviklingen omhandler at se dig selv i den anden. Omhandler at tage varer på den anden som var det dig selv – og dig selv som var det den anden. Dermed adskiller den sig fra den populistiske personlige udvikling hvor den enkeltes succes oftest står i forreste række. Fokus på fællesskab i stedet for individualisme er bestemt ikke nye toner. Adskillige mestrer fra Jesus, Buddha, Muhammed, til nyere som Dalai Lama, Meher Baba, Martinus og tænkere som Paul Ricoeur, Løgstrup og Fromm, har plæderet for det samme. Blot med andre ord.

Personlig udvikling – et tilfældigt nedslag i definitioner
Når jeg så hårdnakket påstår at en stor del af den personlige udvikling blot forherliger og styrker ego’et og det individualiserede samfund, er det blandt andet baseret på hvad der bliver lovet i den personlige udviklings navn. Eksemplificeret ved dette tilfældige uddrag fra en hjemmeside om personlig udvikling:

”Du er skabt til storhed og succes. Du er fuldstændig unik. Der har aldrig været én som dig på vores planet. Du har et utroligt og uudnyttet potentiale, der, når det bruges og udnyttes rigtigt, kan give dig alt, hvad du ønsker af livet.”

Hvilke løfter! Hvilken salig ordlyd for det sårede ego der har svært ved at finde sin plads i det postmoderne samfund. Javist – du er unik, men du er også et menneske som alle andre. Måske er du først og fremmest menneske og kun sekundært unik.

Eller hvad med denne fremstilling af personlig udvikling:

”Er du interesseret i personlig udvikling? Kunne du godt tænke dig at lære dig selv, dit indre, dit ubevidste, dine gode – og dårlige sider endnu bedre at kende. Drømmer du om at komme i en dybere dialog med dig selv, dine følelser og dit ”jeg”. Der findes rigtig mange muligheder!”

Hvor er fællesskabet? Hvor er spørgsmålet om du vil i dybere dialog med menneskeheden i dig. Hvorledes skinner menneskeheden igennem i denne fremstilling af udvikling? Det sælger måske ikke? I Hvert fald ikke nok til at den personlige udviklede underviser kan købe det lækre økologiske hus med rolig havudsigt og langt til storbyens jag, som han jo så inderligt ønsker. 

Alt denne fokus på individet kan og skal, i mine øjne, forstås i sammenhæng med den udvikling samfundet er i. En udvikling som bestemt ikke fremkalder optimisme og håb om en bedre verden i broderskab. Jeg ved at der er rigtig mange mennesker der kæmper en indædt kamp for fællesskabet. Det være sig både ved det politiske højbord, men i særdeleshed på græsrodsplan. Hvornår dukker dette fællesskab og broderskab op i den personlige udvikling? Den skimtes – javist – men er ikke toneangivende.

Elsk din næste som du elsker dig selv
Når den personlige udvikling skal træde ud af barndomsårene og imod en moden Vi-udvikling, kræver det naturligvis en forvirret teenager periode. En periode hvor du tør lade forvirring genopstå og stille spørgsmålstegn ved om det du har fået fortalt er rigtigt – og måske endda har følt har været rigtigt. Stille spørgsmålstegn ved alt det ævl og kævl om individuel lykke, veje til succes og meditation på DIN indre kerne. Lad forvirringens klare lys skinne ind i kategoriernes helvede og lad dig tvivle endnu engang. Med samme intensitet som satte dig i gang med din personlige udvikling. Lad din nysgerrighed og opmærksomhed ændre fokus og rettes mod menneskeheden i dig, i stedet for mennesket i dig.

Vi-udvikling gør dette. Lader mennesket i dig være en del, men ikke det hele. Og støtter dit fokus på både helheden og individet i dig. Giver dig ro til at lade angsten genopstå og styrke til at lade individets kræft svækkes, men ikke forsvinde.

Jesus’ vise ord om at ”Du skal elske din næste som du elsker dig selv” er stadig en fin retningslinje. Mange mennesker elsker deres næste, men elsker ikke sig selv. Igennem den personlige udvikling lærer de at de SKAL elske sig selv – men hopper direkte i den modsatte grøft og elsker kun sig selv. Eller i hvert fald sig selv før alle andre. Vi-udvikling er balancen hvor du både elsker dig selv og din næste. Og elsker dig i din næste, som din næste i dig. Elsker menneskeheden og ikke blot mennesket.

Lad de gode forældre i dig komme til orde
Ved at anerkende at din udvikling altid vil påvirke andre og at dette OGSÅ er dit ansvar, er du langt på vej. Ved at anerkende at verden ikke giver dig det du ønsker, men det menneskeheden i dig har behov for. Ved at se igennem den personlige udviklings barnlige øjne og skimte den voksne Vi-udviklings verden i stedet for den store disk med bland-selv slik foran dig. Ved at tage det barnlige jeg i hånden, tage vare om angsten og give menneskeheden i dig lov til at vise vejen frem. Dit jeg ved hvad det vil have, men kun menneskeheden i dig ved hvad dit jeg har godt af at få. Som de omsorgsfulde forældre der kan sige nej til sit barn og alligevel stråle af kærlighed og visdom. Netop fordi de ved hvad der er bedst for barnet og ikke lader barnet bestemme alting selv. Lige sådan må du lade menneskeheden tage mennesket i dig i hånden, give mennesket lov til at føle angst igen og træde ind i den voksne menneskeheds rækker.

De gode forældre anerkender barnets behov, men siger alligevel nej til det fem-årige barn der, tre minutter før aftensmad, står foran fryseren og skriger efter en is. De ved at barnet har bedst af at få den næringsrigtige aftensmad og ikke den selvlysende is fuld af e-numre og tilsætningsstoffer. På samme måde må menneskeheden i dig sige nej til mennesket, når det står foran det postmoderne samfunds scenarie af kurser og veje i den personlige udvikling. Kurser, selvhjælpsbøger og markedsøkonomisk tænkning der er fuld af tilsætningsstoffer, e-numre og phthalater, men ikke rummer den næring som menneskeheden med sikkerhed ved, at der er til mennesket om tre minutter. Pas på du ikke bliver for mæt inden.

Alt godt
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF og fast artikelskribent på levlykkeligt.dk