Rundt eller firkantet bord?

 

Rundt eller firkantet bord?

 

Når de gælde feng shui har det ingen betydning i sig selv, om bordet er rundt eller firkantet. Det er energierne i og omkring os, der vægter. Det gør ikke feng shui værdiløs – tværtimod det er stadig et stærkt værktøj på vejen mod vore mål. Men det kan ikke stå alene.
 

I forbindelse med mit mangeårige arbejde og erfaringer med feng shui har jeg gjort mig nogle tanker om vores eget ansvar for de energier vi bevæger os i.

 

Energi er som en dyne der favner os. Den kan være blød, kold, behagelig, ubehagelig – og meget mere. Vi er selv ansvarlige for, om vi vil nære den eller transformere den - dynen.

 

Jeg har et stykke tid tænkt på hvordan jeg kan formidle mine tanker om energiers oprindelse og påvirkning i vore omgivelser.

 

Anledning til virkelig at få sat ord på fik jeg forleden, da jeg var til ”foredrag” med Dalai Lama.

Jeg kender mange mennesker der har været til maratonmøder med Dalai Lama der har været timer og dage. Og jeg har altid hørt hvor fantastisk og transformerende det har været. Derfor måtte jeg prøve det bare én gang.

 

Og det blev så i lørdags i Lund i Sverige. Jeg havde håbet at der ikke ville komme så mange til stede, da det ikke var København. Snydt. Der var ca. 3000.

 

Det er flere måneder siden, jeg købte billetten og jeg glædede mig meget. I søndags, da vi skulle af sted var jeg virkelig dårlig, men jeg tog alligevel af sted med mine venner - jeg VILLE møde Dalai Lama. Møde er så meget sagt. Vi sad på 27 række, hvilket jo ikke er så langt væk – men det var Dalai – han var en lille prik i horisonten, så tak for storskærme.

 

Det sekund jeg satte mig blev jeg frisk på et splitsekund. Der var helt roligt hallen i al den tid det tog 3000 mennesker at finde deres pladser og der var helt roligt mellem klapsalverne.

 

Det var 1 ½ time med spørgsmål og svar. Der var ikke noget ophøjet over indholdet, men Dalai Lamas måde at tale og svare på, hans humor og selvironi var det, der gjordet det. Han er meget ydmyg og meget enkel i sine svar. Og skal vi tage det konkrete, må det være det der er hans karisma*. Men så er der jo også energien – den vi ikke kan tage og føle på. Der var helt klart en meget behagelig ”stemning” som mærkedes inden han kom ind på scenen, en healende stemning, som jeg giver skylden for at jeg straks fik det bedre. Uden at være bevidste om det, er vi mange der bliver draget af denne energi, som helt klart er karismatisk.

 

Denne beroligende, behagelige og healende energi tog jeg med mig hjem og spredte i mine egne omgivelser. Og jeg har været frisk lige siden.

 

Og nu kommer jeg til det, jeg egentlig vil skrive om – vores eget ansvar i de energier vi skaber omkring os, og de energier vi spreder i vore omgivelser. Vi er effektive energispredere og -samlere med eller uden karisma.

 

Hvis du i lang tid er tung eller i dårligt humør, vil det sætte sig i dine vægge, møbler og mere – billedlig talt. Du tager det med dig når du går ud af døren og du tager det med dig hjem igen, og i værste fald tager du også andres dårlige energi med i købet. Så har du både din egen og andres energi som kan holde dig fast, og som gør det svært for dig at komme fri af det.

 

Hvad kan du gøre for at komme ud af denne cirkel?

-         der er tankens kraft. Den taler vi hele tiden om, som om vi tror på den, og alligevel hænger vi måske fast i gamle dysfunktionelle tankemønstre

-         der er rengøring, hvor du slipper af med gammelt tungt skidt som nullermænd og andet

-         der er udluftning, som ilter og cirkulerer luften

-         der er vederkvægende musik

-          og jeg sikker på at du selv har nogle gode redskaber du bruger, når du skal vende bøtten

 

En altoverskyggende ting er vores fællesansvar i at løfte energien gennem det vi siger og tænker. Vi kender det – er det gråvejr så sukker alle og beklager sig over det, og jo flere der stemmer i jo større bliver den kollektive misfornøjelse, så det kan være svært for den enkelte at holde humøret oppe.

 

Og så en dag når solen endelig skinner så jubler vi – i 5 minutter – og så siger vi puhhhh hvor er det varmt. Det er skønt at solen skinner, bare det ikke var så varmt.

 

I det store og hele så skaber vi selv og sammen med andre energier der kan være tunge og svære at komme uden om – eller lige modsat gode og opløftende energier. Det er en stor opgave, men en opgave der lønner sig, at forsøge i dit eget lille område eller felt at stræbe efter det konstruktive og opbyggelige udsyn, så du kan være med til at skabe nogle gode rammer for dig selv og andre.

 

For når vi løfter alene eller i flok, kan vi næsten flytte bjerge – det er det jeg tror der sker, når så mange mennesker mødes for at træffe Dalai Lama, vores energi får et boost. Han er personificeringen af det gode i os selv og i livet, og han har et overskud stort nok til at løfte 3000 mennesker, der så til sidst løfter sig selv.

 

Skal vi se det ud fra et feng shui synspunkt, så kan det være lige meget om et bord er firkantet eller rundt. Hvis energien er grundlæggende god eller grundlæggende dårlig så vil det fæstne sig til omgivelserne, som vil spejle det tilbage. Hermed mener jeg ikke, at vi skal være ligeglade med materialer, farver og former, jeg mener kun at den energi vi tilfører vore omgivelser har en massiv betydning.

 

Bær du på dårlig energi eller er der dårlig energi omkring dig, så forsøg at ændre det til gavn først og fremmest for dig selv. Det giver dig et overskud du derefter kan dele ud af til dine omgivelser. Og så kan du anvende feng shui til at forstærke eller forankre, det du er ved at bygge op.

 

Vi må løfte alene og i flok.

 

God fornøjelse med energiarbejdet.

 

Zandra Henningsen

HenningsenCo

 

 

* Her er en del af en tolkning af ordet karisma fra Wikipedia: Karisma (fra græsk: χάρισμα charisma ("foræring")) er et svært definerbart begreb som bruges om en person i betydningen at vedkommende har talent for at få andre folks positive opmærksomhed

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Først - skab den gode energi - dernæst brug feng shui til at forankre den