Kærlighedens Sprog

Hvornår ved du, at du er elsket? Måden hvorpå du viser din kærlighed til en partner, fortæller om hvordan og hvornår du selv føler dig elsket. Hvad vi gerne selv vil modtage i kærlighed, projekterer vi til den anden og partneren gør omvendt det samme. Men når parternes kærlighedenssprog er forskellige, kan der opstå mange misforståelser i parforholdet som følge af, at den ene så at sige, spørger i øst og den anden svarer i vest, ofte med det resultat at ingen af dem føler at deres kærlighed bliver imødekommet. Og her er kendskabet til vores eget repræsentationssystem nøglen til at afværge disse misforståelser. For hvis du ikke selv kender dit ”udtryksystem” svarer det til, at du taler russisk og uden den mindste overvejelse antager at din partner gør det samme, selv om denne rent faktisk taler urdu! Nu er det så heldigt at kommunikation kan oversættes, og ordbogen til Kærlighedens Sprog er den mindste! Dit repræsentationssystem er dit primære ”sansesystem” hvormed du opfanger indtryk fra dine omgivelser, bedst forstår emner og selv udtrykker dig på. Ved f.eks. at lægge mærke til de ord du bruger når du er i samtale med andre, vil du blive overrasket over, at et bestemt repræsentationssystem gør sig gældende. Det kan være at du ofte bruger ord som: ”Set fra mit/dit synspunkt... ...Det ser ud til... …Billedlig talt...” ”Det du siger... …Hører du... ...Jeg forstår... ...Jeg er lutter øren...” ”Det føles... ...Har en god/dårlig fornemmelse... ...Det gør mig glad/ked af det...” osv. Har du et kinæstetisk repræsentationssystem, vil dit kærlighedssprog også oftere blive udtrykt gennem fysisk berøring, så som knus, kys og et lille klem når du passerer din partner. Er det visuelt, kommer kærlighedssproget gerne til udtryk i noget der kan ses, f.eks. blomster, gaver, luftkys og kærlige blikke. Er dit kærlighedssprog derimod auditivt, fortæller du det gerne med ord og ofte også gennem musik. Dette er her skitseret meget enkelt og tydeliggøres i nedenstående eksempel: ”En auditiv mand fortæller dagligt sin visuelle partner, hvor pragtfuld hun er og hvor meget han elsker hende. Alligevel klager hun over at han ikke elsker hende, for tsk! godt nok siger han det, men han viser det aldrig! Samtidig bliver manden med tiden mere og mere usikker på hendes kærlighed, da hun aldrig siger at hun elsker ham, hvilket hun synes er noget frygteligt pjat, for hun holder hjemmet pænt og rent, anretter hvert måltid kunstfærdigt og sørger i det hele taget for, at alt er smukt, så det kan enhver da se! Den visuelle kvinde bliver så utilfreds, at hun vælger en ny partner, som viser sig at være kinæstetisk og til gengæld overdænger hende med kys og kram og kærlige klap i rumpen hver gang han går forbi. Men ak. Selv i dette forhold tvivler hun på kærligheden og bliver utilfreds. For hun vil have blomster, chokolade og gaver og det eneste hun synes at få, er fnidder af hans konstante berøringer! Han derimod, bliver mere og mere frustreret over, at hendes modtagelighed for hans berøringer daler i samme takt som antallet stiger af nipsgenstande.” Da vi først og fremmest udtrykker os selv via vort eget repræsentationssystem, er det netop de samme udtryksformer, vi forventer at få igen af partneren i et parforhold. At blive bevidst om sit eget repræsentationssystem er det ikke blot en øjenåbner for mange til egen selvindsigt, men også et powerfuldt redskab til at imødegå og forstå sin partner og samtidig gøre det en hel del lettere, at kunne sætte vidvinkel på vores sansers objektiv, når vi vil forstå en partner med et andet repræsentationssystem end vor eget. Knus og håber at nogle kan bruge dette konstruktivt. Zana __________________________