Vinger af voks

Spiritualitet har altid interesseret mig. Også fra jeg var alt for ung. Dengang kunne jeg blive meget højtflyvende og mildest talt idérig om verdens sammenhæng. Siden jeg fik min datter og mange andre erfaringer i mit liv er jeg landet på jorden og det er en stor gave.

Jeg mener at det at være spirituel er en lang rejse, en dybtgående indre transformation hvor du langsomt erkender dine mørke og lyse sider, accepterer dem og integrerer dem i dig på en bevidst måde. I dag er jeg meget ydmyg over for at kalde mig selv spirituel. Om vi er det eller ej - er det ikke op til andre at afgøre? Når vi møder et spirituelt menneske mærker vi det.

Jeg læste forleden i den lille bog Ren lykke af den katolske præst Anselm Grün. Han skrev noget jeg smilede over og som jeg synes kunne være en kærlig påmindelse til os alle om det at være spirituel - eller spiritualitetens akilleshæl. Det kommer her:

Vinger af voks

"Nu om dage er der mange som på et alt for tidligt tidspunkt bliver tiltrukket af spirituelle veje. De tror de kan gå disse veje uden først at have gået den besværlige selverkendelsens vej, nemlig i mødet med deres egne skyggesider. Munkene advarer os mod en himmelstormenne spiritualitet. Så vil det alt for let gå os, som det gik Ikaros, der byggede vinger af voks, fløj og styrtede ned, da han kom for tæt på solen. De vinger, som vi bygger os, før vi har mødt vores egen virkelighed, er kun af voks. De kan ikke bære os." 

Kærligst Signe

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kan man blive for tidligt tiltrukket af det spirituelle? Men enig i, at man ikke skal kaste sig for tidligt ud i det at flyve. Det kræver selverkendelse vej, og jo længere man går af den vej, jo mere ydmyg bliver man. Men måske mener Anselm Grün med tidligt, ikke at det skal måles fra fødsel, men fra det tidspunkt, hvor du begynder din spirituelle sti? Kærlig hilsen Shaman
Tidlig må være et udtryk for om man er klar, og da man pr. definition altid gør det rigtige (også selv om det ikke ser sådan ud i øjeblikket) så er den vej man vælger altid den rigtige, og altid på det rigtige tidspunkt. Når vi kigger tilbage på begivenheder i vores liv, som var "forkerte" da de skete, så ser vi at vores liv ikke kunne være sådan som det er nu, uden de begivenheder. Livet er en række beslutninger om at flyve - de fleste gange "fejler" man, og det lærer man så mere af, så man er bedre rustet til at flyve højere næste gang. Kærlig hilsen Ejvind
Jeg kan godt se Anselm Grüns pointe. Forventer man engle kor hele vejen til himmelen, bliver man skuffet. På den spirituel rejse, er det nemlig indlagt stop ved helvedes porte, og er man ikke klædt på, kan man blive brændt. For de fleste vil det dog ikke være det store problem. Med mindre man kaster sig hovedstups ind i praktiseringen med overdreven engagement og uden vejledning (eksempelvis overdreven meditation), vil selve rejsen forberede en gradvis på de udfordringer der kommer. Men varmt bliver det helt sikkert...
Spirituel er vi alle - vi er alle spirituelle væsner, det ligger indbygget i selve skabelsen. Vi bliver født her på kloden som spirituelle væsner der har en fysisk krop som sjælen og ånden kan agere igennem. Ikke omvendt. Om vi vedkender os vores spiritualitet kan være det store spørgsmål. Men på et eller andet tidspunkt vågner eller vækkes vores spiritualitet og her er Signe inde på noget af det rigtige. Hvis ikke vi føler os rede til at åbne for denne dimension så kan vi heldigvis næsten altid bestemme selv ( og dog ikke altid) Det er jo det smukke og fine ved det. Der findes ikke rigtigt eller forkert her - der findes valg og dette valg er vi helt frie til selv at tage. Alle børn fødes med en åbning til deres spiritualitet, denne åbning lukkes der i de fleste tilfælde af for under opvæksten. Flere gange i vores udviklingsforløb "banker" spiritualiteten på igen og da kan man gøre præcis som Signe gjorde lukkede af for den men for dem der aldrig lukker af for den men følger den livet igennem, kan det være en meget en meget smuk oplevelse. Der er ikke kun en vej til spiritualiteten, heldigvis , men mange veje, heldigvis ,men en ting har flere af jer ret i, ingen sund spirituel udvikling uden selvudvikling. Kærlig hilsen Merete
Hej igen kom lige til at tænke på at det må være lykken at have hovedet i himlen og benene på jorden. kærligst Merete
Det er netop jordforbindelsen jeg synes er så vigtig. Tror jeg selv lukkede lidt af for det spirituelle i sin tid, da jeg mærkede at jeg mistede jordforbindelsen af det. Så ja, fødderne på jorden og hovedet i himlen :-)Tak for den.
Det kan være svært, at gennemskue hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Der var een der sagde, livet leves forlæns men forståes baglæns :-)
Vinger af voks