

Reagerer dit særligt sensitive barn voldsomt, hvis du tænder lyset om morgenen?
Eller hvis du starter støvsugeren?
Kradser tøjet eller genererer mærkerne?
Hvad med sand eller små sten i skoene?
Eller sand på kroppen, når I er ved stranden?
Driller syningerne i strømperne?
Kan dit barn ikke holde høj musik ud?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af det her, så er dit barn højst sandsynligt fysisk sensitivt.
Hvad er nu det for noget med fysisk sensitivitet?
Er mit barn ikke bare særligt sensitivt? - hvad er nu det for noget med en fysisk sensitivitet? Er det nu også noget, jeg skal forholde dig til?
Det kan være overvældende at have et særligt sensitivt barn og skulle forholde sig til, at barnet er "anderledes" end andre børn. Når jeg sætter anførelsestegn omkring anderledes, er det, fordi jeg synes, at anderledes tit får sådan en negativ klang. Det er en dårlig ting at være anderledes, og vi skal helst passe ind. Vi må ikke stikke for meget ud. Det synes jeg er synd.
At være anderledes er for mig en smuk ting. Eller det er det blevet - efter jeg har lært om den særlige sensitivitet og fundet mig selv til rette med den. Efter at jeg har lært at fokusere på fordelene ved at være særligt sensitiv - for dem er der mange af.
Sensitive børn skal lære at se det smukke ved sensitiviteten
Og det er dér, vi skal have vores særligt sensitive børn hen. Så de lærer at se det smukke ved at være sensitiv og ikke kun det dårlige. Der kan være mange udfordringer, når man er særligt sensitiv, og udfordringerne kommer tit til at fylde. Og når udfordringerne fylder, så er der ikke så meget fokus på de smukke sider af sensitiviteten.
For at kunne se de smukke sider bliver vi nødt til at lære om sensitiviteten - hvad er det for en størrelse? Hvad kendetegner den? Og ikke mindst hvad kan jeg gøre for at hjælpe mit barn med de udfordringer, der er, så de ikke fylder så meget? Så jeg kan møde mit barn med forståelse i stedet for irritation, når der er noget, der ikke lige kører så let, som det gør for andre børn? De fleste med et særligt sensitivt barn kender institutions- eller skolestartsproblematikken. Man kommer meget let som forælder til at kigge på de andre børn og tænke: Hvorfor skal det være så svært for mit barn? Hvorfor kan han/hun ikke bare .... hvis bare ...
Det er utroligt vigtigt med forståelse, når man har et særligt sensitivt barn - ja for alle børn, kan man sige, men især for de særligt sensitive, fordi de tager alting så dybt ind og lettere end mindre sensitive børn kommer til at føle sig forkerte. Hvis vi som forældre forsøger at lave vores sensitive barn om eller ikke accepterer eller forstår sensitiviteten, kan det føre at barnet bliver meget selvkritisk, får mindre selvværd, indre uro, stress og bliver dårlig til at passe på sig selv.
Så det er altså rigtigt vigtigt at sætte sig ind i, hvordan dit barn er sat sammen, så du kan møde det med forståelse og hjælpe dit barn med at håndtere den særlige sensitivitet. Det er noget, der skal læres. Den særlige sensitivitet giver nogle udfordringer, fordi det samfund vi lever i lige nu, kører i et meget højt gear og vægter udadvendthed og multitasking meget højt. Så man skal som særligt sensitiv gå imod strømmen og finde sin måde at være i samfundet på.
4 forskellige typer af sensitivitet
Man kan opdele den særlige sensitivitet i 4 forskellige typer af sensitiviteter. Den åndelig sensitivitet, overgangssensitiviteten, den emotionelle sensitivitet og den fysiske sensitivitet. I det her blogindlæg vil jeg beskrive den fysiske sensitivitet, men jeg kommer helt sikkert til at skrive indlæg om de andre typer på et senere tidspunkt. Som særligt sensitiv vil der være én eller to af typerne, som er dominerende, og mange gange har man alle fire i en eller anden grad.
Det giver en meget større forståelse af det særligt sensitive barn, når man ved, hvilke typer der er dominerende. Det bliver lettere at møde udfordringerne og endda kunne forebygge nogle af de reaktioner, der normalt kommer fra barnet og dermed bringe barnet i bedre trivsel.
Hvad kendetegner det fysisk sensitive barn
Der er en del kendetegn ved det fysisk sensitive barn, som er gode at kende.
Hvis man ikke selv er fysisk sensitiv, kan det være rigtigt svært at sætte sig ind i det ubehag, som det fysisk sensitive barn føler, når det bliver udsat for nogle af de her ting. Og ikke kun ubehaget, men også graden af det. Jeg plejer at sige, at det føles som tortur. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er også voldsomt at være i og føles meget ubehageligt.
Det er vigtigt at tage det alvorligt og møde barnet med forståelse. Følelsen og ubehaget er reel. Barnet er ikke ude på at være besværlig eller uopdragent. Børn vil helst samarbejde og ønsker ikke at være til besvær. Man kan sige, at mennesker, som ikke er fysisk sensitive, vil kunne sige pyt, det går nok og deres sanseapparat vil ret hurtigt sige, så nu har jeg vænnet mig til det, og det er ok. Når man er fysisk sensitiv, føles det, som om man ikke kan tænke på andet end ubehaget – tøjet, der kradser, mærket der driller osv. Kroppen sender hele tiden signaler, der siger, at der er fare på færde.
Derfor vil du også opleve, at det fysisk sensitive barn vil kæmpe en kamp for at understrege vigtigheden af det, det føler. At ubehaget er virkeligt og ikke bare noget, barnet kan sige pyt til og glemme. Hvis barnet ikke mødes med forståelse, vil det meget tit resultere i et raserianfald – simpelthen fordi det er så vigtigt for barnet at blive forstået og komme ud af situationen.
Hvad kan man gøre for at hjælpe sit fysisk sensitive barn
Når man først forstår forskellen på de 2 scenarier, der er - 1. jeg gider ikke have de sokker på og 2. at barnet hele tiden får signaler fra kroppen om, at det her er ubehageligt, jeg kan ikke holde det ud - så er det nogle gange lettere at forstå, at barnet ikke giver op. Det gør det også lettere at møde barnet med forståelse. Det er første skridt – forståelsen og anerkendelsen af barnets ubehag.
Som jeg har nævnt nogle gange i det her indlæg, handler det meget om at lytte til sit fysisk sensitive barn og tage det alvorligt, også selvom det kan være svært at forstå. Dit barn tager ikke kampene for at være på tværs, men fordi det simpelthen ikke kan holde situationen ud - barnet bliver overstimuleret og viser derfor ikke den bedste side af sig selv – det er vigtigt at huske.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer