Vi bliver frustrerede når der ikke er en løsning

Vi er så vant til at få gode råd, anvisninger eller rettesnore.

Det starter tidligt

Det får vi helt fra vi er små. Vi får fortalt, hvordan vi skal sidde i skolen, hvad vi skal læse, hvor meget, vi får opstillet regler om sprog, matematik og kemi. Vi skal sidde stille, lave lektier, gøre hvad der bliver sagt. 

Og når vi så skal til at tænke selv og bruge det vi har lært, så er vi allerede så kodede til at gøre, hvad der bliver sagt, at vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal gøre, når det ikke lige går efter planen.

Så længe det går efter planen, så er der som regel ingen problemer. Det er så snart tingene ikke flasker sig, eller går i en anden retning end vi havde forestillet os. Det er der, vi bliver forvirrede og tvivlrådige.

Her er det ofte, at vi så har brug for at finde nye løsninger, kunne være fleksible i forhold til fremtiden og lade os guide af vores såkaldte indre stemme, som vi har hørt skulle have svarene til os.

Den indre stemme har svarene, eller hvordan.....

Men denne indre stemme er altså ikke så nem at lytte efter som man måske skulle tro. Eller også er vi netop bare trænet godt og grundigt i at overhøre den - især hvis vi er blevet rigtig dygtige til at lytte til alle andre i stedet for os selv. Stemmen er ofte druknet i gode råd fra forældre, lærere og andre ydre autoriteter, som vi har troet havde mere patent på sandheden end os selv,

Så jeg tror, det er derfor, man kan opleve, det er svært, når der ikke er nogen retning eller klare guidelines. Fordi vi er så vant til, at nogen skal komme og fortælle os, hvad vi skal gøre. Eller fordi vi har overtaget en retning, som i virkeligheden slet ikke var vores egen. Og mange af os er så skolede, at vi helt har glemt, hvad den indre stemme har på hjerte.

Og i det nævnte blogindlæg handler det ikke om at give gode råd. Højst om at inspirere eller hjælpe med at huske på, hvad det er vi har glemt. At livet er uforudsigeligt, forvirrende og smukt i sin egen selvdannende proces. Og i virkeligheden er der ikke nogen udefra kommende guide, som skal fortælle dig, hvad dine næste skridt skal være. Dem må du selv finde. Du må selv gå vejen og føle dog frem i tågen, blæsten og i solen. Det er nemlig kun dig, som kan finde din retning, finde din indre stemme og lade det ske, som nu engang sker i dit liv uden at dømme det som godt eller skidt. Om det gælder karriere eller privatliv.

Jeg ønsker dig held og lykke på rejsen.

Kærlig hilsen

Helena

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Frustration når vi ikke kan høre vores indre stemme. Læs mere