Relationskvalme - er det et hverdagsvilkår for dig?
”Relationskvalme” Smag lige på ordet, og fortæl mig (helt ærligt) om du ved, hvordan det føles?
Først for nyligt er ordet havnet hos mig. En af deltagerne til mit foredrag ”Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress” beskrev sin tilstand efter en lang arbejdsdag fyldt med professionelt relationsarbejde.
Læs mere om gode relationer lige her: www.goderelationer.dk
Jeg elskede det fra første sekund (ordet – ikke tilstanden.) For det beskriver uhyrlig præcist oplevelsen af at være fyldt til randen med ikkeselvvalgt samvær på andres præmisser.
Det er det, vi sælger, når vi arbejder med mennesker.
Vores samvær. Oveni købet i form af følelsesmæssigt nærvær, som er hovedingrediensen i omsorg og pædagogisk arbejde.
Somme tider hænger vi indsatsen op på knager af værktøjer eller redskaber.
Men det ændrer ikke det faktum, at det, der bliver slidt ved overdreven brug, er os selv.
Og overdreven brug er underdrevet beskrevet.
Når luften fiser ud af ballonen
Relationskvalmen genkender jeg selv.
Alt for godt.
Følelsen af at have været sammen med mennesker hele dagen, som jeg ikke selv har valgt, ikke selv kan bede om at gå og ikke kan være helt mig selv sammen med. Uden at gå på kompromis med opgaven og min (nødvendige) professionelle tilgang til indsatsen.
Følelsen af at være fyldt helt op til halsen af andres liv. Andres alvorlige virkelighed.
Og være drænet for energi. Drænet for overskud.
Husker med gru, når jeg efter en lang (og god) arbejdsdag med givende samtaler, relationer og nærvær der lykkes og velplaceret formidling fandt mig selv siddende i bilen på parkeringspladsen om eftermiddagen.
Som en ballon, der pludselig mistede luften.
Faldt sammen.
For så igen at suge lidt luft ind på vejen hjem (ok, det ved jeg godt, at balloner ikke selv kan…) og på forunderlig vis finde en reservetank med halvslidt energi til husbehov.
Så resten af dagen med min familie derhjemme kunne overleves.
Ikke leves, men overleves.
Kvalme er et grundvilkår…
”Hjemme hos os ved vi godt hvad det betyder, når den anden har det der blik i øjnene. Snak ikke til mig. Bed mig ikke om noget. Præsenter mig ikke for noget, som jeg skal involvere mig i eller tage stilling til. …”
Sådan fortalte hun med smil i stemmen. Deltageren ved foredraget, som lærte mig ordet.
Hun tænkte, at relationskvalme er et naturligt grundvilkår for ”hjertearbejdere”.
Noget vi må tage med, som en del af præmissen. Uden at pive. Og indrette vores liv efter det.
Ligeså naturligt som sved og højere puls, når du træner, ikke? Det vænner du dig til. Og det bliver mindre slemt, når du træner mere.
Sådan tænkte jeg også selv. De der dage på parkeringspladsen.
Sådan virker relationskvalme-mekanikken bare ikke.
Du vænner dig til den, ja.
Men den mindskes først, når du ændrer din måde at arbejde på.
Men hvorfor ændre noget?
Lad mig sige det kort:
-
Det er livsfarligt, når kvalmen fortsætter og ikke rigtig slipper taget. (Jeg behøver ikke sige ordene ”stress” og ”udbrændthed”, vel?)
-
Du kan ikke være rigtig nærværende, når du er fyldt op til randen.
-
Du kan ikke bevare overblik og metaperspektiv, når det hele kører rundt i hovedet på dig.
-
Du kan ikke være en god relation og sparringspartner, når du trænger allermest til en lang pause.
-
Du kan ikke gi’, når du ikke har mere at gi’ af.
-
Du kan ganske enkelt ikke gøre det ordentligt. Det, du for alt i verden så gerne vil. Hjælpe, støtte og gøre en forskel.
Der er (livsvigtige) grunde nok til at stoppe op.
Mærke kvalmen.
Finde vejen til en anden måde at arbejde på.
Og begynde at leve igen.
Hvor længe endnu vil du have kvalme?
Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer