

Om at give mens vi vokser, livsformål og om at være gode nok.
Der bruges i mange debatter i tiden energi på, om der er for meget ”jeg” og ”mig” og for lidt ”vi” og fællesskabsfølelse i vores samfund.
Men måske det slet ikke handler om et for meget eller for lidt af et jeg-fokus eller et vi-fokus. Måske dét i virkeligheden kan være med til at afspore, hvad det muligvis egentlig også handler om.
Hvis man er barn af en tid, hvor vækstparadigmet har kørt sin gang og profitmaksimering og konkurrencestat er det man er opvokset i, har hørt, læst om og har målt sig og er blevet målt i forhold til, så kan man jo næsten begynde at tro på, at sådan er verden. Og at konkurrencestaten og vækstparadigmet er sådan livet er, med både såkaldt velfærd, produktudvikling af den enkelte medarbejder, dehumanisering, du er din egen lykkes smed, hurtigere , højere, længere, bedre, endnu bedre, vi giver den lige en tand til.
Ikke så sært at mange af os så reagerer med at have stress i kølvandsstriben.
Den amerikanske psykolog Claire Graves, der er ophavsmand til den evolutionspsykologiske teori i bogen ”Spiral Dynamics” om at kulturers værdier akkumuleres i mennesket og naturligt påvirker dets bevidsthed, mener i kraft af sin forskning at kunne påvise, at vi med et antal årtiers mellemrum bevæger os fra ”jeg” til ”vi” til ”jeg” til ”vi” etc. At vi som artsvæsener efter meget ” jeg”, har behov for noget balancerende ”vi”. Og efter meget ”vi”, længes vi efter noget balancerende ”jeg”. Og der er vel heller ingen, der siger, at det behøver være et enten-eller.
Og man kan næsten høre det. Hvor velment og ansvarligt intentionen end er, så kan man fortabe sig totalt i alle de her overvejelser om helheden og tendenserne og årsagerne og virkningerne, og tiden der går med arbejde og børn og skilsmisser, og hovsa der var lige et gråt hår på toppen af issen, hjælp jeg er ved at blive gammel. Overgangsalderen truer. Jeg vil have mine østrogener tilbage(hvis man er en kvinde, og mit testosteron (hvis man er en mand).
Vi kan nemt fortabe os, hver især og sammen. I daglig sammenligning med andre, i endeløse ørkenlandskaber af hele tiden at skulle være den allerbedste udgave af os selv – hurtigere, højere, længere, bedre, endnu bedre. Konstant at følge omgivelsernes krav og forventninger, Det er jo for mange nærmest en mindre ironman hver dag, hvis ikke en full blown én. Det kan vi selvsagt ikke holde til. Men vi har vænnet os til, at det er sådan. Så meget, at en del af os næsten uden at tænke over det faktisk har accepteret det som et grundlæggende livsvilkår.
Ikke så sært, at vi i sådan noget konkurrencestats præstationsmylder bliver nødt til at tænke en del jeg. Det er jo det jeg, konkurrencestaten og vækstparadigmet konstant udsætter for pres og for forventninger om forandringsparathed i døgndrift. Vi bliver nødt til også at tænke jeg, og passe på os selv, vi skal jo overleve.
Men det har sin pris at være en del af konkurrencestaten, som de fleste oplever, de er nødt til at være, for hvad er alternativet. En snigende meningsløshed indfinder sig, humøret daler langsomt, så langsomt at vi næsten ikke lægger mærke til det. Humoren krymper sig. Og vi kan meget nemt tabe det virkeligt essentielle af syne, nemlig eksempelvis at sanse, hvad vores intuitive intelligens rent faktisk sikkert længe efter bedste evne har forsøgt at kalde på os for at overbringe af vigtig information, som eksempelvis: ”DU ER GOD NOK og der findes en anden vej”. Man behøver ikke konstant hurtigere, højere, længere og hele tiden hænge i en klokkestreng, hænge over en pc, ipad, mobiltelefon, snakke med kunder i Kina, når resten af familien sover, og det skulle man egentlig også selv, med andre ord være til rådighed hele tiden.
Vores intuition, vores intuitive intelligens og også kroppens intelligens ved meget mere, end vi sikkert nogensinde kommer til at vide. Den er det en rigtig god idé at lytte til. Livet er kort, og vi skal have et godt liv. Vi er gode nok, og jo der er da sikkert masser, vi kan justere på. Men vi skal huske at nyde livet og påskønne det, mens vi har det. Og det ved vi godt. Men det kan være udfordrende ikke at lade sig influere af et vækstparadigmes og en konkurrencestats hjernevask om konstant vækst, og parametrene for hvad der gør, at man er et værdifuldt menneske, som gør en forskel. Og er god nok, gør det godt nok,
Men lytter vi til vores intuition, og lader os lede af dens kalden, lader den lede os til vores kald, til vores livsformål, for sådan ét er jeg ret overbevist om, at vi hver især har, så er vi rigtig godt og meningsfuldt på vej. En vej hvor vi i krop og sjæl begynder at kunne få oplevelser af, at vi giver OG vi vokser af det. Vi ikke bare giver og giver og bliver trætte, udmattede og udhulede. Næ, vi kan bære os selv oppe. Vi har fået fat i et stykke indre bæredygtighed, hvis kilde med stor sandsynlighed er uendelig. Og vi har den lige ved hånden Vi skal bare skabe så meget ro, at vi kan lytte og høre, hvad vores intuition siger og kalder os til. Måske man kan gå så langt som til at sige, at vi faktisk har et ansvar for at lytte til den. Et ansvar, der rækker ud i det store fællesskab og ud over os selv. Det engelske ord for ansvarlighed kan måske lede os lidt på vej – responsibility - the ability to respond = evnen til at respondere = ansvarlighed. Og den evne til at respondere har vi heldigvis alle sammen. Og meget ofte, når vi giver os selv et ledigt øjeblik og lytter, er der stor og glad sandsynlighed for at høre vores intuition sige: ”du er helt okay, lige præcis sådan som du er.”
Og vi kan jo heldigvis støtte os selv og hinanden til at finde den ro indeni og lytte til kaldet. Insistere på at der er en anden vej, et andet livsformål. At vi er gode nok. På at give mens vi vokser. Sammen.
Helen Eriksen, erhvervspsykolog, forfatter og kursus- og foredragsholder
PS: hvis du fandt min blog interessant vil du måske også være interesseret i dette: Find dit Kald - livsglæde og livsformål. Kursus på Fyn
__________________________
Erhvervspsykolog Helen Eriksen
Stress, arbejdsglæde og trivsel foredrag og kurser.
Se mere på https://www.heleneriksen.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer