Traumer og hvordan mærkes det i kroppen

Da jeg var en lille pige på ca. 5 år så jeg for første gang min mor blev kørt væk med ambulancen – jeg husker jeg sad i køkkenvinduet og kiggede ud – jeg kunne ikke se min mor eller ambulancen, men jeg vidste den kom efter hende. Hvor min far var husker jeg ikke. Jeg ser bare mig selv sidde og kigge ud og mærker smerten i kroppen.  Mange detaljer er væk af min hukommelse, men kroppen husker og mærkes ubehageligt. 

Jeg har mange eksempler fra min barndom, hvor jeg i dag ved jeg har fået et traume.   

Jeg havde aldrig tænk på, min krop bar på så meget fra dengang, før jeg påbegyndte min terapeutiske uddannelse på Kempler instituttet.

Jeg husker første dag jeg sad på uddannelsen og vores underviser fortalte at vi skulle forvente det blev hårdt psykisk. Jeg tænkte hvad skal jeg arbejde med, udover at jeg havde mistet min far i en ung alder? Da det blev min tur i runden, steg min puls og jeg kunne mærke en knude i mave, da jeg skulle fortælle kort om mig selv.  

Jeg er vokset op med en mor som var meget syg pga. gigt, kræft og ”dårlig nerver” som man kaldte det dengang. I min familie blev ting talt om bag en lukket dør og når døren åbnede, vidste jeg bare at der ville ske noget som jeg ikke blev inddraget i. Ofte var min mor væk uden jeg vidste hvorfor og min far gik rundt hjemme og var trist. 

Min ældste storesøster og hendes mand blev mine bonusforældre. Hvad har haft stor betydning og stadig har for mig i dag.  Jeg arbejdede med min historie i terapi over mange gange – men jeg kunne ikke slippe kontrollen og jeg oplevede stadig at min krop gik i alarm uden grund. Jeg reagerede voldsomt og mistede overblik.

Jeg gik i et følelses flashback som betyder at jeg reagerede følelsesmæssigt på noget gammelt i mit nevesystem og ikke i forhold til det jeg oplevede i situationen. 

Min KROP havde brug for hjælp men hvordan? 

Da jeg senere i mit liv står midt i en svær livskrise på grund af en skilsmisse, kommer min redning til at få kontakt til kroppen. 

Jeg startede op på en uddannelse i Somatic Experiencing, der er en metode til at arbejde kropsligt med de oplevelser jeg bar på fra min barndom, samt den livskrise jeg stod midt i. Det blev en ændring for mig personligt og i mit faglige liv, som jeg gerne vil dele med dig som måske går med et traume i kroppen eller som kender nogen, der har brug for hjælp til at levet livet igen…

Hvorfor sætter traumer sig i kroppen 

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet at blive alvorlig bange, får et chok/traume eller opleve noget ubehageligt. Igennem vores liv kan disse oplevelser sætte sig i vores nervesystem og delvis begrænse os i vores måde/mulighed at leve livet på. Signalerne vi mærker i kroppen, kan være tegn på at vores nervesystem stadig er i alarmberedskab efter en traumatisk oplevelse. Vores fornuft ved godt faren er overstået, men kroppen reagerer følelsesmæssigt med ubehag og utryghed og vi skal bruge en masse energi på at holde sammen på os selv.  Veldokumenteret forskning viser, at langtidshukommelsen begynder allerede før fødslen, så dermed kan et nyfødt barn godt være stresset når det bliver født.  

Vi kan allerede som baby opleve chok og traumer under selve fødslen, som gør at babyen har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og forståelse af dens reaktioner.

I svære tilfælde kræver det behandling, hvor SE metoden har vist gode resultater, hvor barnet er kommet i bedre trivsel og udvikling.

Kroppen bliver lammet  Hvis man føler sig truet på livet, viser kroppen mange reaktioner. Vores reptilhjerne, der normalt tager sig af alle de ikke viljestyrede processer i kroppen, bliver kickstartet.

Reptilhjernen sørger for at kroppen bliver klar til enten at løbe eller kæmpe. På det plan reager vi ligesom dyrene. Kan man ikke flygte eller kæmpe træder det mest primitive forsvar i kraft – fastfrysning. 

Et traume opstår ofte af en tilsyneladende dagligdags hændelse.  Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen og hvor voldsomt traumet er for den enkelte.  

Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen i kroppen og nervesystemet.   

Vi mennesker husker tilbage på begivenheden og forsøger at forstå os ud af traumet med hovedet. Det kan gøre vores bearbejdning vanskelig, da vi kan have svært ved at forstå vores instinktive reaktioner i kroppen.  Kigger vi på de vilde dyrs reaktioner eller ser en naturudsendelse på tv, ser vi nogle gange byttedyrene ryste kraftigt efter faren er drevet over, for derefter at løbe af sted eller vise vrede eller raseri, som for os kan virke umotiveret og uforståeligt. Dyrene har deres instinktive måde at komme af med overskydende energi på og få afsluttet den fastfrosne forsvarsreaktion og faretruende situation.   

Et ubearbejdet traume kan for os mennesker vise sig igennem symptomer, som panikangst, depressioner og hukommelsesproblemer og andre psykosomatiske symptomer, som vi umiddelbart ikke forbinder med et ubearbejdet traume eller chok.  

Måske har du en fornemmelsen at der er noget som tager din energi og kroppen føles ikke helt fri. Den føles som om den overlever og passer på meget af tiden. Det kræver rigtig meget energi og du kan opleve større træthed og humør svingninger.   

Når du så tænker på hvordan dit liv er lige nu-  hænger det ikke sammen med hvordan kroppen føles og mærkes.Familien trives, du har et godt arbejde, har venner som betyder noget for dig, du oplever mange dejlige ting med dig selv, med børnene og din partner.  

Hvorfor mærkes det så ikke sådan inden i? jeg burde jo være glad og levet livet.  

De to kontraster/modpoler dræner dig og skaber ubalance i dit nervesystem.   

Vores autonome nervesystem har to systemer som skal arbejde sammen for at skabe balance i kroppen.

Det parasympatiske og det sympatiske.   

Det sympatiske nervesystem er aktivt, når du er stresset, belastet, presset…. 

Når det sympatiske nervesystem er aktivt,

Kan du opleve: 

  • Høj puls 
  • Hurtig vejrtrækning, 
  • Sved og gåsehud, tørhed i munden, 
  • Øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m. 

Det parasympatiske er vores afslapningssystem.  

Det skaber balance og normal tilstand i kroppen.  

Det bygger kroppen op, når du spiser, sover, slapper af, mediterer og laver afslapningsøvelser.  

Når det parasympatiske system er aktivt 

Vil du opleve 

  • Rolig puls,
  • Langsomt åndedræt, 
  • Lavt blodtryk 
  • Rolig hjerneaktivitet. 

Eksempel fra min klinik  

En Kvinde på 38 år har opsøgt mig da hun oplever hendes krop hele tiden er spændt op, hun er sensitiv over for lyde og har brug for at have kontrol hele tiden. Hun føler ikke hun kan slappe helt af trods hun forsøger at arbejde med vejrtrækningen, holde pauser m.m. Det bliver meget værre når hun forsøger at slappe af og være i ro, så bliver hun urolig og kroppen spænder op.

Det er svært at falde i søvn og hun vågner mange gange op i løbet af natten. Jeg spørg til hendes historie helt tilbage til hendes fødsel. Hun fortæller at hun under sin fødsel svævede mellem liv og død, at hun var meget lille da hun blev født. De troede ikke hun klarede det. Hun har kæmpet for at overleve fra første gang hun skulle starte på at leve livet.   

Da hun fortæller mig historien spørg jeg til hvad hun mærker i kroppen, hun fortæller hun spænder op i hele kroppen, glemmer at trække vejret, sveder og fryser og har det ubehageligt. I terapien arbejder vi med hendes fødsels ved at skabe en ny historie i kroppen så den kan opleve at komme trygt til verden uden at kæmpe for at trække vejret.

Undervejs får hun mange kropslige reaktioner som gør at hun kommer af med den fastlåste energi hun har båret på i alle de år.  

Efter 2 behandlinger skriver hun til mig at hun gerne vil aflyse den 3 behandling, da hun oplever at hun nu kan leve livet og har fået energien tilbage og en ro hun aldrig har mærket.  I mange år har hendes sympatiske system været stresset og gået frys så det parasympatiske ikke kunne fungere optimalt. Der var en stor ubalance.  

Efter behandlingen arbejder de to systemer sammen som gir et balanceret nervesystem og kroppen føles mere fri og i bevægelse.   

Vi mennesker skal lære at tænke kroppen som en helhed, vi skal lære at mærke kroppen når vi handler og tænker. Vi skal holde pause så de tre hjernehalvdele kan nå at tale sammen så vi får reageret på det vi oplever i stedet for at ville forstå og handle os ud af oplevelsen. 

Hvad kan vi selv gøre hvis vi udsættes for en chokerende oplevelse?

Hjælp til selvhjælp 

Når vi udsættes for en chokerende oplevelse enten personligt eller som vidne sættes kroppen i akut alarmberedskab, og reaktionerne kan opleves meget overvældende. Selv efter at situationen egentlig er overstået, vil kroppen typisk kunne reagere, som om vi stadig befinder os i situationen. Det kan være nyttigt at vide, at man efter en chokerende oplevelse kan have en følelse af total uvirkelighed og opleve sig som tilskuer – "det er ikke mig det her sker for". Dette kan følges af hjælpeløshed og forvirring i det ene øjeblik og hypervagtsomhed, tvivl og uro i det næste. Som en hjælp til dig, der har brug for akut støtte lige efter den overvældende oplevelse, kan følgende 6 punkter anvendes som vejledning:

 

1. Sæt dig ned i nogle rolige omgivelser, gerne sammen med en person, som du føler dig tryg ved. Personen skal være til stede uden at tale for meget eller stille spørgsmål.

2.Sig til dig selv og til hinanden, at situationen er overstået, og at du er sikkerhed nu.

3. Lad blikket hvile på noget, der er godt at se på i din nærhed. Lyt til lydene omkring dig. Fald til ro i omgivelserne, før du gør noget andet.

4. Tænk på og forbind dig med noget i dit liv, der er trygt og godt. Brug tid på at registrere kroppens signaler og accepter dem. Det kan være puls, smerter / sug i brystet, maven, prikken / strømning eller andet. Mærk jordforbindelse gennem fødderne. Læg mærke til din vejrtrækning og følg den uden at kontrollere den.

5.Læg mærke til, hvordan de forskellige signaler i kroppen ændrer sig over tid.

Det er naturligt for kroppen at frigive den overvældende overlevelsesenergi, som er blevet mobiliseret i situationen, ved at ryste, vibrere, svede, fryse, klapre tænder m.m. og ofte følges det med heftig gråd. Lad det ske, lad være med at forsøge at styre eller kontrollere. Kroppen har brug for at slippe belastningen lige præcis på den måde, selvom det kan opleves meget ubehageligt! Hvis muligt er det godt at have en tryg person til at understøtte processen. 

6. Afslut med at orientere dig i rummet omkring dig. Lad blikket vandre og falde til ro ved noget behageligt at se på. Vent med at handle til du har mest muligt ro.

I dagene efter:

Vær sammen med andre. Lad være med at sove alene, hvis du føler dig utryg. Mennesker er "flokdyr", og vi har brug for hinanden for at føle os trygge efter belastende situationer. Det er vigtigt at du har nogen at tale med, om hvad du føler og tænker ved situationen. Men lad være med at gå for meget ind i hændelsen enten ved at tale med alle mulige om det skete eller ved at følge for meget med i medierne, hvis der er mediedækning. Forskning viser, at det kan virke retraumatiserende. Gør dagligdags ting, sørg for hvile og spis regelmæssige måltider. Tag pauser fra oplevelsen og opdag, at du faktisk kan gå ind og ud af situationen. Foretag dig rare ting med gode venner eller familie. Dine egne ressourcer er den største styrke.

Det der giver dig glæde og energi kan hjælpe dig tilbage til en bedre balance. 

At gå med et traume kan ofte forveksles med Angst, depression og stress samt mange psykosomatiske symptomer, det er derfor vigtig at du tænker efter om en chokerende oplevelse kan have udløst de symptomer, du går med i kroppen.  Du kan også være en af dem, som ikke kan huske hvad der er sket fordi oplevelsen var så voldsomt at dit nervesystem er gået i kraftig frys, Her kan SE metoden have stor effekt da den arbejder med at skabe tryghed i kroppen vis kroplig behandling, som gør at kroppen igen tør åbne sig og tø stille op og mærke sig selv igen.  

Håber du har fået en lille indblik i hvad traumer er og hvordan det mærkes.  

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Inge,

Du ramte mig i hjertet, ville være fantastisk at gå i supervision/terapi hos dig.

Kender du en i København der er rigtig dygtig, som du har lyst til at anbefale eller er du her nogengange og holder f.eks. kurser, så er jeg meget interesseret.

kh

Hanne

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Chok og traumer - hvordan mærkes det i kroppen. Læs mere