Tim taler med Tollum – om sexede kvinder

Lige som hobbiten Smeagol i Ringenes Herre har en indre kritisk/dysfunktionel stemme ved navn Gollum der forpester hans liv, har jeg en indre kritisk/dysfunktionel stemme som jeg nogle gange kalder for Tollum. Her er en af vores samtaler – om sexede kvinder:

Tollum: Har du set den lækre sild?

Tim: Hvem?

Tollum: Hende i de høje ”knep mig” hæle, selvfølgelig, er du blind!

Tim: Hvad med hende?

Tollum: Har du lagt mærke til hvordan hun ser på dig? Jeg tror der er bid!

Tim: Det er ikke noget for mig.

Tollum: Hvad mener du! Det er alletiders chance. Se hvor sexet og selvsikker hun er. Åh, det kunne være så godt!

Tim: Hvordan kunne det være godt?

Tollum: Åh, din tumpe, du ved godt hvad jeg mener. Hvis du kan få hende til at være vild med dig, give dig anerkendelse, betyder det at du er god og okay!

Tim: Gør det det? Jeg troede at jeg allerede var god og okay bare som jeg er?

Tollum: Drop nu det Getting Real halløj! Du ved godt hvad jeg mener. Du er en sølle orm og på ingen måde okay eller god.

Tim: Hvad er det der ikke er okay ved mig?

Tollum: Skal jeg nu til at minde dig om det igen. Du har problemer og ting du har det svært med. Nogen gange gør det ondt.

Tim: Ja, og hvad så?

Tollum: Og det betyder at der er noget i vejen med dig!

Tim: Gør det det?

Tollum: Selvfølgelig gør det det! Men her er løsningen: Hvis bare du kan få hende der til at synes om dig og blive tiltrukket af dig, vil al smerten forsvinde og du vil være okay og god.

Tim: Ellers tak. Jeg har prøvet det jeg ved ikke hvor mange gange før, og da jeg vågnede op næste morgen var smerten der stadig. Plus tømmermænd.

Tollum: Lad nu være med at være sådan en dødbider. Det kunne være så sjovt. Prøv lige at se hvor lækker hun er. Og hun er vild med dig, det tror jeg.

Tim: Det er ikke noget for mig.

Tollum: Ikke noget for dig! Prøv lige at se hvor sexet hun går klædt. Alt ved hende skriger ”knep mig”!

Tim: Netop. Hun har sikkert lige så dårligt selvværd som mig. Og det har jeg prøvet før. To sårede sjæle i et parforhold. Det kan kun ende smertefuldt.

Tollum: Åh, kom nu, det kunne være så sjovt.

Tim: Det er netop lige det det ikke kunne være. Og desuden ved du godt hvad det er jeg nu går efter. En kvinde som er lidt mere psykologisk moden, en som jeg har fælles værdier med, en hvor vores forhold er baseret på venskab og respekt, og ikke bare på tiltrækning og sex.

Tollum: Åh, det lyder så kedeligt. Kom nu, kom nu, kom nu ... Bare et enkelt hurtigt dyp. Kom nu, kom nu, kom nu ...

Kærlig hilsen
Tim Ray, forfatter og foredragsholder

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Om sexede kvinder. Læs Tim Ray's blog på Levlykkeligt.dk