På 100-året for kvindernes internationale kampdag - It's a woman's world

Jeg bliver altid meget overrasket når nogle af mine venner i ramme alvor siger at de da synes ”det går ganske fint med ligestillingen mellem mænd og kvinder i vores samfund.” Når de siger det, undrer jeg mig nogle gange over om de måske lever på en helt anden planet end den jeg lever på (i hvert fald i en helt anden tankeverden)! 

Men da jeg altid er åben for hvad folk siger, besluttede jeg mig for et stykke tid siden for at lave et lille tanke-eksperiment, for at se om mine venners udtalelse virkelig holder stik. Jeg lavede et tanke-eksperiment, hvor jeg forestillede mig hvordan verden ville se ud, hvis det var kvinderne der styrede verden på samme måde som mændene styrer verden i dag. 

Her er mit lille tanke-eksperiment, som jeg kalder for ”It’s a woman’s world” (med tak til James Browns gamle soul-hit ”It’s a man’s world”). Læs det – og døm selv hvordan det står til med ligestillingen i dag...

It’s a woman’s world
I ”a woman’s world” er samtlige verdens statsoverhoveder kvinder (på nær Tysklands enlige svale) og kun en brøkdel af verdens ministerposter er besat af mænd. Resten af de vigtigste politiske poster sidder kvinderne solidt på.

I erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er der også lang vej til nogen form for ligestilling mellem kvinder og mænd. Kvinderne sidder på stort set alle topposterne i erhvervslivet og det er stadig noget af et særsyn at se en mand på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne – mændene er som regel stadig sekretærer eller receptionister. Og selv om mange mænd har besluttet sig for både at jonglere karriere, ægteskab, børn og familie, og nogle få af de mest ihærdige mænd nu er ved at gøre deres indtog som ledere, er det stadig kun meget få mænd der får lige så meget i løn som deres kvindelige kolleger.

Selv om det ikke står nedskrevet i loven nogle steder er de forskellige erhverv også tydeligvis kønsopdelte. Der er næsten kun mandlige sygeplejersker, sekretærer, jordemødre, tandlægeassistenter, kosmetologer og frisører – og de få kvinder der har turdet vove sig ind i disse traditionelle ”bløde mandefag” må ofte døje med at blive kaldt ”lebber”, ”gutterpiger” og andre lidet flatterende skældsord.

I militæret står det om muligt endnu mere galt til med ligestillingen. Israel er stadig det eneste land i verden hvor både kvinder og mænd har værnepligt, men ellers er der kun værnepligt for kvinder i verdens andre lande, og de fleste steder er mænd fuldstændig forment adgang til det ærefulde hverv at forsvare sit moderland med sit liv og sine lemmer.

Der er heller ikke nogen trøst at hente hos Gudinden for mændene. Alle verdens religiøse organisationer er 100% ledet af kvinder – og her er der slet ikke noget at tage fejl af: Her har selveste Gudinden dekreret det. Lige siden sin grundlæggelse for snart to tusinde år siden har den hellige romersk-katolske kirke, som er baseret på Vor Frelser Joan Kristus’ liv og lære, været ledet af en kvindelig pave, og alle ærkebiskopper, biskopper, præster og andre gejstlige i kirken er 100% kvinder. Her har mænd ingen adgang. Deres eneste håb om frelse er at blive munke, gå i kloster, tage Joan Kristus til hustru, og sige Modervor dagen lang. Indenfor buddhismen, som ellers har ry for at være en af verdens mest tolerante religioner, er der heller ikke megen ligestilling at hente. Den 14. Dalai Lama er – lige som samtlige sine tretten tidligere inkarnationer – kvinde, og der er stort set ingen mandlige lamaer (buddhismens religiøse ledere har en pudsig tilbøjelighed til næsten udelukkende at blive genfødt som kvinder).

En af verdens mere jordnære ”religioner” – sportsverdenen – er også totalt domineret af kvinder og det er et særsyn at se en mandesport pryde sportsektionernes forsider. De eneste der har formået at bryde igennem sportens kønsbarrrierer en lille smule er håndboldmændene (selv om de dog stadig har en kvindelig landstræner).

Med så få muligheder og så lidt medbestemmelse indenfor politik, erhvervsliv, religion og andre af livets områder, er der ikke noget at sige til at mændene i desperation tyr til det eneste aktiv de har som kvinderne begærer: Deres kroppe. Den mandlige mode-, kosmetik, slanke- og fitnessverden er en milliardindustri, opretholdt af hundredvis af millioner af mænd, hvis primære fokus i livet er at gøre deres kroppe så smukke og tiltrækkende som mulige for kvinderne. I den vestlige verden har dette ekstreme fokus på mandekroppen ført til at store procentdele af den mandlige befolkning (især de helt unge mænd og drenge) lider af forskellige former for spiseforstyrrelser, anoreksi, bulimi – og i mange tilfælde dør mændene eller bliver alvorligt lemlæstet af det der populært kaldes for ”muskelsplat”, hvor mænd træner deres overkroppe så meget og tager så mange steroider at deres muskler til sidst eksploderer i træningscentret.

I reklameverdenen bliver mænds kroppe også brugt som blikfang til at sælge diverse produkter og ydelser, og der er næsten ikke den reklamesøjle hvor man ikke ser en mere eller mindre afklædt mand med svulmende muskler og frække, fyldige læber totalt stjæle billedet fra det reklamerede produkt (hvad var det nu det var? En ispind – nå ja!).

I pornofilmene står det lige så galt fat med ligestillingen. Her er det som regel tydeligt at mændene er sexobjekter for kvinderne. De mandlige pornostjerner er altid flotte og veltrænede, mens kvinderne som regel ser mindre godt ud. Hvis man altså overhovedet ser dem. Som regel fokuserer kameraet 99% af tiden på mandens ansigt der lystigt gnasker i kvindens kusse. Og sjældent har man set en pornofilm der ender med at manden ejakulerer i kvindens ansigt. Hver eneste pornofilm ender med det obligatoriske ”cum shot” hvor kvinden får en stor orgasme lige i mandens ansigt, som på dette tidspunkt er fuldstændig gennemblødt af kusse og kussesafter. Det er da også efterhånden blevet fuldstændig stuerent at vise pornofilm i de sene nattetimer med to eller flere mænd der lystigt tungekysser, slikker hinandens brystvorter, pikke og nosser, fylder hinandens munde og røvhuller med diverse dildoer, og selvfølgelig til sidst gennemknepper hinanden i røven. Mens det stadig er totalt tabu at vise to kvinder der gør det samme – fy for fanden!

Når det gælder udseende og tøjstil er der absolut heller ingen tvivl om at det er kvinderne der styrer showet. Det er helt normalt at se en mand i kjole eller nederdel, høje hæle og strømpebukser, med smykker og make-up på selv den mest konservative arbejdsplads. Men hvis en kvinde derimod formaster sig til at gå med jakkesæt eller andre traditionelt mere ”maskuline” klæder bliver hun straks hængt ud som ”transvestit” eller ”lebbe” (hvis hun da ikke bliver fyret på stedet eller gennembanket af sine kvindelige medsøstre).

Indenfor film- og musikbranchen er der heller ikke megen hjælp at hente i form af mandlige rollemodeller. Hollywoods underholdningsmaskine spytter den ene actionfilm ud efter den anden med lutter kvindelige hovedrolleindehavere. Skal man gøre sig håb om en filmkarriere i Hollywood som mand er det enten som kvindens smukke, hjælpeløse og skrækslagne modpart – eller som hendes gamle far. Og i MTVs uafbrudte strøm af musikvideoer gør man end ikke noget forsøg på at skjule hvor galt det står til med kønsrollerne. I hver anden musikvideo spiller en sort kvindelig rapper med musklerne, guldringene og de dyre biler, mens en mindre hær af mere eller mindre afklædte mandlige ”gigoloer” lystigt ”shaker” deres ”ass” lige op i kameraet.

Hvis man som mand ikke kan finde ud af at begå sig i verden på disse vilkår kan man selvfølgelig altid ty til prostitution, og sexhandlen har kronede dage. Unge drenge fra Østeuropa og Asien bliver smuglet til de rige vestlige lande, hvor de bliver solgt i tusindvis til et villigt og købestærkt publikum af liderlige kvinder.

Ældre mænd har det skam heller ikke for sjovt. Det er helt igennem acceptabelt at se en ældre kvinde med en yngre mandlig partner, mens man som mand stadig bliver betragtet som dybt pervers hvis man tager sig en yngre kvindelig partner.

Det er stadig også mere eller mindre uhørt at en mand inviterer en kvinde på date. Her er alt ved det gamle: Det er kvinden der fører an. Når kvinden inviterer en mand på date gælder der en masse uskrevne regler for at være en ægte kvinde. Hold døren for manden, hiv stolen ud for ham, tag hans jakke af og på, før an i dansen – og betal for regningen. Hvis daten udvikler sig til et forhold ligger det som regel også altid i luften at det er kvindens opgave at give manden gaver, blomster, chokolade og andre tegn på hendes påskønnelse.

Hvis mændene ikke makker ret og accepterer disse forhold, holder kvinderne sig ikke tilbage for at bruge vold og gennembanke deres ægtemænd, kærester (eller sønner). En stor del af den mandlige befolkning har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt (ofte af kvinder i flok), og der kommer stadig flere centre for voldtægtsofre og hjem for voldsramte mænd.

Med sådanne massive begrænsninger på deres udfoldelser i det ydre er der måske ikke noget at sige til at mændene i desperation og fortvivlelse vender blikket mod det eneste som de kan kalde for deres eget – nemlig deres indre – og den spirituelle/alternative/selvhjælpsverden er et af de få områder hvor der er et massivt overtal af mænd. Faktisk er det et særsyn at se en kvinde til en af de mange kurser, foredrag og workshops som den spirituelle verden tilbyder, og de få kvinder der har modet til også at vende blikket indad og arbejde med sig selv, bliver som regel mødt med hovedrysten og hån af deres hårdkogte medsøstre.

Ja, ”It’s a woman’s world” – der er ingen tvivl om det...

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
som du dog kan sætte det på spidsen. Der er ikke meget ligestilling. Du glemte at nævne at det oftes er mændene der tager den lange orlov med børnene da de jo tjener mindst og det også er dem der står for hovedparten af husholdningen,og ofre sig til at blive hjemme og passe syge børn.
Tak for påmindelsen! Endnu en af de skævheder som vi er blevet så vant til at vi tager dem for givet!
På 100-året for kvindernes internationale kampdag - It's a woman's world