For lækker til love – TV-program om unge med sindslidelser

TV3 viser TV-program om unge med alvorlige sindslidelser. Programmet hedder ”For lækker til love”. 

Det mest forunderlige ved programmet er at ikke kun de medvirkende, men også program-tilrettelæggerne ser ud til at være seriøst mentalt forstyrrede. Hvis TV3 Puls’ mission er at give den danske ungdom endnu mere forvirring, angst og selvhad end den allerede har – så er det her et stort skridt i den retning.

Jeg foreslår et nyt TV-program som modvægt til de vrangforestillinger ”For lækker til love” spreder i det danske land. Programmet kunne passende hedde ”FRA lækker TIL love”. I programmet følger vi en række unge mennesker i deres søgen efter at opnå mere bevidsthed og forståelse af hvad det vil sige at være menneske:

- Tony er 23 år og ivrig praktiserende af meditation og mindfulness. En af hans gode venner lider af sklerose og er svært handicappet. I programmet følger vi deres ærlige samtaler om hvad livet kan bestå af for hans ven, eftersom vennen ikke længere kan gøre mange af de ting andre mennesker kan.

- Birgitte er 19 år og lige startet på psykologstudiet. Hun interesserer sig især for sammenhængen mellem vores tankegang og afhængighed og misbrug. I programmet følger vi hende deltage i en række møder for ”Voksne Børn af Alkoholikere og andre dysfunktionelle familier”. Birgitte lærer om de smertefulde konsekvenser af at være vokset op i et alkoholisk eller andet dysfunktionelt hjem.

- Hans er 21 år og buddhist. En af hans store forbilleder er Dalai Lama. I programmet følger vi Hans mens han besøger nogle af de døende på et hospital og taler med dem om hvilke overvejelser de gør sig nu hvor de snart skal dø.

- Trine er 16 år og programmets yngste deltager. Trine har i flere år lidt af spiseforstyrrelser og også skåret i sig selv. I programmet følger vi hende arbejde med en ældre kvindelig terapeut. Og vi hører om den usikkerhed og selvhad der ligger til grund for Trines destruktive adfærd – blandt andet TV-programmer som ”For lækker til love”.

Kh
Tim Ray

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Tim,

Kan ikke være mere enig. De forskellige reality programmer er med til at fordreje virkeligheden for vores unge mennesker. Jeg skrev selv en blog for nogle uger siden om Reality Genrationen som den bliver kaldt.
Hvordan skal unge mennesker lære, at forholde sig til livet og de eksistentielle vilkår som det stiller, når alt de ser i fjernsynet handler om ydre værdier og ikke om indre værdier.
Jeg vil rigtig gerne se DIN tv udsendelse om de fire ugen mennesker fra virkelighedens Danmark, som forholder sig til livet på den reflektive måde, på godt og ondt.  


Bedste hilsner
Bjarne 

For lækker til love – TV-program om unge med sindslidelser