Ingen har nogensinde prøvet at have sex med et andet menneske

Engang for mange år siden mødte jeg en kvinde som jeg følte mig stærkt tiltrukket af. Tiltrækningen var åbenbart gensidig og efter lidt dates og flirten frem og tilbage oprandt det store og længe ventede øjeblik hvor vi endelig skulle have sex. Mine forventninger var på det tidspunkt blevet ret så høje, men til min store overraskelse var det slet ikke så fantastisk og ah ah ah at have sex med hende som jeg havde regnet med (selv om jeg gjorde mig umage for at give den hele armen – eller rettere sagt begge arme). Af en eller anden grund tændte hun mig bare ikke, der var ikke den der elektricitet, intensitet, glød, som man nogle gange kan opleve når man har rigtig god sex. Det hele føltes bare lidt fladt. Så det forhold endte meget hurtigt.

Nogle måneder efter mødte jeg en af mine venner som jeg ikke havde talt med i et stykke tid. Jeg spurgte ham hvordan det gik og han fortalte med stor begejstring at han fornylig havde mødt den mest fantastiske kvinde. Min ven var fuldstændig høj og fortalte hvordan han og den nye kvinde i hans liv for et par dage siden havde været i seng sammen for første gang. Han sagde at det havde været den mest intense og ekstatiske seksuelle oplevelse han nogensinde havde haft. At han havde oplevet et lys og et nærvær og en samhørighed som han aldrig før havde oplevet med nogen anden kvinde. Det her var kvinden i hans liv, sagde han, det var han overbevist om.

Mens min ven med et kæmpesmil på læberne fortalte om sin uforglemmelige, fantastiske første sexnat, begyndte det langtsomt at gå op for mig hvem den kvinde han fortalte mig om var... Det var hende jeg havde haft sex med for nogle måneder siden! En gang sex som jeg havde oplevet som værende en temmelig flad og kedelig affære!

Er det ikke bare interessant! Det var den samme kvinde, de samme bryster, de samme kønsdele, samme hår, samme make-up, samme stemme, som bevægede og opførte sig på samme måde... Men to forskellige mænd havde haft to vidt forskellige oplevelser af hvordan det var at have sex med hende. Den ene mand oplevede det som en temmelig tam og kedelig affære. Mens den anden mand oplevede det som en fuldstændig ekstatisk åbenbaring!

Hvad var forskellen? Hvorfor var disse to mænds oplevelser af at have sex med præcis den samme kvinde så vidt forskellige? 

Denne hændelse viste mig noget meget interessant om den aktivitet som vi mennesker kalder for sex. Nemlig at ingen nogensinde har prøvet at have sex med et andet menneske. Det eneste vi oplever når vi har sex er vores egen tankegang omkring det som sker. Og det er vores tankegang omkring det som sker der afgør vores oplevelse af det som sker – ikke det som i virkeligheden sker.

Hvad er sex?
For hvad er sex i virkeligheden? Hvad sker der i virkeligheden når to mennesker har sex? Det er faktisk ganske enkelt og slet ikke noget mysterium. Det eneste der sker er at to kroppe rører hinanden, gnubber sig mod hinanden, presser sig mod hinanden, bliver varme, sveder, bryst mod bryst, læber mod læber, blodet ruller i årerne, kønsdelene svulmer op og bliver fugtige, pikken glider ind og ud af skeden, musklerne begynder at trække sig sammen og... Sex er i virkeligheden en ganske uskyldig gang ”lagengymnastik”. Så uskyldigt som at lave strækøvelser eller svømme sig en tur i havet eller danse eller trække vejret. Det er det sex er.

Det er tanken der tæller
Men hvis sex i virkeligheden ikke er andet end en uskyldig gang lagengymnastik, hvad er det så der gør at vi mennesker oplever sex på alle mulige forskellige måder? 

Som hændelsen med min ven og den kvinde vi begge to havde været sammen med viste, ligger årsagen til vores vidt forskellige oplevelser af sex i vores tankegang. Det er din tankegang der afgør hvordan du oplever sex. Du har en række tanker og overbevisninger om hvad du synes er ophidsende og sexet og godt. Og hvis sex lever op til dine tanker og overbevisninger, hvis din partner gør og siger lige de ting du mener er ophidsende og skønt, så oplever du sex som værende ophidsende og skønt. Og hvis din partner ikke gør og siger de ting du mener er ophidsende og skønt, så oplever du sex som værende ikke-ophidsende, ikke-skønt, du føler dig ikke tændt. 

Så det eneste du oplever når du har sex er din egen tankegang. Du har en række tanker og overbevisninger om hvad det vil sige at have sex med denne person... ”Det betyder at han elsker mig,” ”det betyder at han ikke elsker mig,” ”det betyder at jeg er god,” ”det betyder at jeg ikke er god,” ”hun er en god elsker,” ”hun er ikke en god elsker,” ”han gør det rigtigt,” ”han gør det ikke rigtigt,” ”hun burde,” ”hun burde ikke”... Og disse tanker og overbevisninger er det som afgør om du oplever sex som værende ”godt” eller ”dårligt”. Din partner har absolut intet at gøre med din oplevelse af sex. Det er din tankegang der afgør din oplevelse af sex.

Sex uden forventninger
Hvordan ville det så være at have sex uden at have nogen som helst tanker, overbevisninger og forventninger om hvordan sex er eller burde være? Bare at være fuldstændig blank? Ville det ikke være vildt!

Men dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort. For det kræver selvfølgelig at vi ikke tror på vores tanker, at vi ikke har nogen forventninger, at vi ikke tænker på hvad der skal ske i fremtiden, om fem sekunder, om et sekund, men hele tiden er opmærksom på virkeligheden, på det som rent faktisk sker nu...

For eksempel... Noget som jeg kalder for ”hånd” lægger sig på noget som jeg kalder for ”bryst”. Noget som jeg kalder for ”krop” presser sig mod noget som jeg kalder for ”krop”. Der kommer lyde ud af noget som jeg kalder for ”mund”. Og nu lader jeg også bare være med at kalde noget som helst for noget som helst og oplever bare dette forunderlige vidunderlige som jeg ikke ved hvad er eller kan sætte ord på ske...

Og næste dag når en af mine venner spørger mig hvordan det var at have sex med dette noget som min ven kalder for en ”kvinde” vil jeg svare helt ærligt og med et stort smil på læberne: ”Det ved jeg ikke!”

Der er ikke nogen forskel på at have sex og masturbere
Denne iagttagelse af at ingen nogensinde har prøvet at have sex med et andet menneske, fordi det eneste vi oplever er vores egen tankegang, viser også noget andet interessant: At der ikke er nogen forskel på at have sex med et andet menneske og at masturbere helt alene. Fordi det eneste du oplever i begge tilfælde er din egen tankegang! Dette er også grunden til at nogle mennesker nogle gange oplever det som værende mere ophidsende at masturbere end at have sex. Fordi når man masturberer så lever ”virkeligheden” (det man forestiller sig) i det mindste op til ens ønsker og forventninger!

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kerstin Molsted Hej Tim. I see what you mean... Men måske spiller andre faktore alligevel også ind. Jeg tænker på fx. spejleuroner. Altså den mere biokemiske del af sex. De signalstoffer vores dufte, lyde, bevægelser fremkalder hos den anden og omvendt. Mængden af aktive spejlneuroner hos ens partner og en selv... og alt det, det tilsyneladende sætter igang af kemiske reaktioner og overbevisninger og omvendt.... De bedste hilsner Kerstin
Hej kære Kerstin, Du siger at vores dufte, lyde, bevægelser fremkalder visse signalstoffer hos den anden og omvendt. Men er det sandt? Hvad er det der afgør at en anden persons dufte, lyde, bevægelser fremkalder visse signalstoffer hos en? Er det den anden persons dufte, lyde, bevægelser? Eller er det ens fortolkning (selvfølgelig ubevidst) af hvad disse dufte, lyde, bevægelser betyder (god/dårlig, tiltrækkende/utiltrækkende, osv.)? Hvordan kan det være at to forskellige mennesker reagerer vidt forskelligt (forskellige signalstoffer) på den samme persons dufte, lyde, bevægelser? Hvad kommer først? Hvad er årsagen til vores oplevelser? Ydre omstændigheder (såsom dufte, lyde, bevægelser, biokemi) eller vores fortolkning af ydre omstændigheder? Og hvis et menneskes specifikke biokemi er årsagen til det menneskes oplevelse af en anden person eller begivenhed – hvad er så årsagen til det menneskes specifikke biokemi? Hvad er årsagen til den fysiske krop i det hele taget? Hvad er årsagen til et menneske, et træ, en galakse – hele det såkaldt ”fysiske” univers? Kom det bare ud af ingenting (sådan som vore dages materialistiske overtro siger) – eller kom det ud af noget (bevidsthed/tanker)? Kan der være noget som helst uden en tanke? Når du sover om natten i drømmeløs søvn – eksisterer verden (inklusive din krop og dens biokemiske reaktioner) da? Når du sover om natten i drømmeløs søvn (ingen tanker) hvor er din krops biokemiske reaktioner da? Knus og kærlig hilsen Tim
Men Tim, er det sandt, at ingen nogensinde har prøvet at have sex med et andet menneske? Kunne det også være sandt, at en eller andet, på et eller andet tidspunkt, har haft sex med et andet menneske? Og Tim, hvis nogen har sex med andre mennesker, er det så sandt, at der ikke er nogen forskel på at have sex og at masturbere? de bedste hilsner - Poul-Erik
Ha ha – touche! Jeg er et menneske – er det sandt? Du er et menneske – er det sandt? Der er noget som er sex og noget som ikke er sex – er det sandt? Hvorfor er det ”ikke sex” når mine fodsåler kærtegnes af jorden, når min hud kærtegnes af havet, når min ven og jeg giver hinanden et kærligt kram...? Og hvorfor er det ”sex” når mine læber rører en kvindes læber og vi presser vores kroppe ind mod hinanden...? Tænk hvis vores sind ikke længere kun gav kontakt med kønsorganerne mærkaten ”sex”. Ville det hele så ikke bare være en stor totalorgasmelyksalighed i hvert nu øjeblik... Knus, Tim
Det kan vel godt være en totalorgasmelyksalighed i hvert øjeblik, afhængig af hvad vi hver i sær forstår ved "total", "orgasme" og "lyksalighed", og så sammensat til "totalorgasmelyksalighed", uden det behøver at være "sex". I min verden, er det "ikke sex", når dine, eller mine, fodsåler kærtegnes af jorden, fordi min opfattelse af sex og seksualitet har noget med et kønsliv og kønsdrift at gøre, og det kan såmænd også godt være at masturbere! Det kan i min verden godt være "ikke sex", når jeg giver en af mine venner et kram, eller hvis mine læber rører en kvindes læber og vi presser vores kroppe ind mod hinanden, men det kan også godt være sex! I min verden er vi spirituelle væsner, åndelige væsen, som har manifesteret sig i fysisk form, for at få menneskelige oplevelser; men så er vi jo også i nogen "forstand" "mennesker"! Men du kan altid spørge, er det sandt, kan du virkelig vide at det er sandt, og så bliver jeg dig svar skyldig! de bedste hilsner - Poul-Erik
Ha ha – og sådan kan vi blive ved :-) Men for nu lige at vende tilbage til det som denne artikel handler om... Nemlig overbevisningen om at vores oplevelse af at have sex (og jo lad os bare være enige om at ”sex” har noget med kønsdelene at gøre) har noget med vores partner at gøre. Man kan sige at selv om alle vores mærkater/tanker om denne ting kaldet for livet i bund og grund ikke er sande, fordi ingen tanke kan beskrive det som er... så er der jo ingen grund til at stille spørgsmål til disse tanker/mærkater, medmindre de gør os ulykkelige. Og grunden til at jeg gør opmærksom på at overbevisningen om at vores oplevelse af sex har noget med vores partner at gøre ikke er sand, er fordi denne overbevisning ofte gør os ulykkelige. For eksempel når vores partner ikke er der eller når vi ikke har en partner... eller selv når vi har en partner og vi lægger ansvaret for vores oplevelse af sex over på den anden (hun gør det ikke rigtigt, det ville være bedre hvis han gjorde sådan, osv.). Hvem ville du være uden tanken ”min partner har noget med min oplevelse af sex at gøre”?
Jeg er næsten sikker på, at du har ret (næsten; men jeg ved det ikke 100 pct.) i at vores overbevisninger om at vores partner, på den ene eller anden måde, skal udfylde/opfylde de mærkater vi har hæftet på livets forskellige aspekter, at vores omgivelser skal leve i/efter de bedømmelser vi hver i sær har foretaget for at være i "det gode liv", i dette tilfælde sex, ofte gør os ulykkelige! Måske jeg, uden tanken "min partner har noget med min oplevelse af sex at gøre", ville være! rigtig god weekend! kh Poul-Erik
Ahh Tim, har jeg ladet dig være alene for længe? :) Jeg er ikke enig med dig! (Hvis jeg ellers læser dig korrekt) Hvis man snæversynet kun ser sex som menneskelige kønsorganer der stimuleres fysisk, ja så er det nok rigtigt, at der ikke er nogen forskel på at masturbere og korpulere med et andet menneske. Og vil det sige, at sex først starter når kønsorganerne bliver stimuleret fysisk. Men hvis det er definitionen på sex, så er voldtægt og pædofili også sex. Og det har jeg meget svært ved at forlige mig med! For mig starter sex langt før den fysisk berøring, og kan kulminere med fysiske reaktioner, men ikke nødvendigvis. Og sidst men ikke mindst. Sex foregår mellem ligeværdige og konsensuelle mennesker. Sex når det er bedst, er "mindfucking" ;) khib
Hej Ib gamle dreng, godt at se at du er tilbage! Er ikke helt sikker på hvad det er du siger eller om du læser mig korrekt... Hele min pointe er netop at vores oplevelse af det vi kalder sex er ”mindfucking”. Med andre ord, at vi sjældent oplever det som virkelig sker i øjeblikket når vi har sex, fordi vi har så travlt med at køre historier af i vores sind om det der sker... Og det gælder jo ikke kun sex, men alt andet her i livet. Vi oplever sjældent det som sker eller det menneske som er foran os, vi oplever vores tanker og fortolkninger af det som sker... Knus, Tim

Kære venner,med al fare for at bidrage til ordgejl... så tror nok lige at det er her at kæden springer af. Sex, hvad der sker i selve akten, er ligesom fx humor; enten er det godt eller vi griner rent faktisk af det.

Begynder vi at analysere hvorfor vi havde fantastisk sex, eller det modsatte, eller hvorfor vi grinte, bliver det ligesom noget andet. Sex og humor kan ikke forklares.Tim, ikke for at blive belærende, men jeg tror du gør klogt i helt grundlæggende at skelne mellem tænkning og handling (læs fx noget Kierkegaard, det var denne distinktion der gør ham verdensberømt). Vi tænker og handler ikke på samme tid, det er ligeså usammenlignelige størrelser som at opleve fx Paris og så læse om det - ikke dermed sagt at du ikke har prøvet sex.

Men det mentale indhold, dine tanker, forestillinger osv, betinger ikke din oplevelse - virkeligheden, som du ikke kan tænke dig til på forhånd, betinger derimod din oplevelse- selvom det er en uargumenteret sandhed blandt tilhængere af spiritualitet at det forholder sig modsat. Som jeg ser det er succesfuld sex, eller det modsatte, og kemien når vi møder mennesker, grundløs. Går det godt, behøves ingen forklaring, men går det skævt, så begynder behovet for forklaringer at melde sig - omfanget er selvfølgelig afhængig hvor intellektuel et gemyt man er.

Lets face it: du havde jo angiveligt ikke skrevet det du gør, havde det ikke været fordi at du var rystet over at din ven med den samme kvinde havde oplevet det stik modsatte. Summa summarum. Du havde en dårlig oplevelse, derfor begynder du automatisk at ville forklare. Forklare, vel at bemærke, noget som ikke kan forklares: mysteriet om det der sker mellem mennesker når de mødes.

For du er vel ikke ude i at man også kan have det godt ved at kneppe naboens hund bare man imens forestiller sig at det er Marilyn Monroe. Tim, alle dage har der været forskel på forestillinger og virkelighed. Vores mentale indhold (tanker, forestillinger) er statiske af natur. Virkeligheden er i bevægelse = problemet er at vi ikke kan tænke bevægelse. Det betyder her: at du ikke på forhånd kan betinge din oplevelse af virkeligheden da det forholder sig omvendt - .... somehow it seems like you have mixed that up! Gang på gang læser jeg i alt hvad du skriver at virkeligheden er lig vores forestillinger.

Du laver derved en cirkelslutning fordi du dermed bare siger at forestillinger er lig forestillinger. Og så har du intet sagt. Du glemmer hvad forestillingerne skal holdes op imod for overhovedet at være forestillinger. Nemlig virkeligheden.

En interessant virkelighed, fuld af kompleksitet og uudgrundelighed, som jeg fornemmer du ikke ønsker at stille dig måbende undersøgende overfor. Det er i grunden synd. For virkeligheden og vores handlinger (og de medfølgende og ofte uforudsete konsekvenser som er vores virkelighed) er det egentlig interessante - og det som reelt gør os klogere - på alt det vi ikke forstår... Sokrates som i en sen alder måtte erkende at det eneste han vidste var at han vidste mindre og mindre... om hvad: netop virkeligheden. 

Mener du at det forholder sig omvendt (at forestillinger betinger virkeligheden, som så ikke er virkeligheden, men igen bare forestillinger, din cirkus-cirkelslutning), vil jeg sige at du er ude i magisk tænkning.... ligesom børn der tror de kan styre verden - bare fordi de ønsker det.

Kære Tim: acceptér tingene (virkeligheden som den er og viser sig) som de - og slip for hovedpinen. Lad os forundres med accept over de unikke dele af virkeligheden vi hver især oplever på vores livsvej.

Mange hilsener

Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Kære Frøken Fortuna, Enten så har du misforstået hvad jeg skriver eller også så har jeg ikke forklaret godt nok. Min pointe er netop at der ER forskel på virkeligheden (altså det som er og sker i dette øjeblik, det som ikke kan forklares eller forstås med ord) – og så på vores tanker, historier og forestillinger om det som er og sker i dette øjeblik. Det at to mennesker kan have så vidt forskellige oplevelser af præcis den samme oplevelse (for eksempel at være sammen med den samme person, at blive skilt, at brække et ben, at blive fyret fra sit job, at vinde en million kroner i lotto...) viser netop at det ikke er virkeligheden (altså det som virkelig sker) der bestemmer vores oplevelse – men vores individuelle, personlige, subjektive fortolkning af det som sker. Det jeg blot prøver at illustrere med mit indlæg er at så mange af os (inklusive mig selv) ofte ikke oplever det som er og sker lige nu (for eksempel sex) fordi vi er så knyttede til vores tanker om det der sker. Overskriften ”Ingen har nogensinde prøvet at have sex med et andet menneske” er også ment som en spøgefuld provokation. For selvfølgelig har vi alle sammen prøvet at have sex med et andet menneske. Spørgsmålet er bare hvor meget vi er tilstede med det der virkelig sker og hvor meget af tiden vi er opslugt af vores tanker. Faktisk så er sex en af de få steder hvor mange af os (i hvert fald i korte tidsrum) ”slukker” for tankerne og bare er og oplever. Det er faktisk derfor så mange af os er så vilde med sex! Men hvad nu hvis vi kunne have det samme intense fokus på nuet, på det som er og sker lige nu, når vi tager opvasken, når vi står i kø i Irma, når vi børster vores tænder? Ville sex så ikke få hård konkurrence om vores gunst :-) Kærlig hilsen Tim
Hej venner,

Flere har åbenbart svært ved at forstå hvad det er jeg virkelig mener med min artikel, for eksempel har jeg lige fået følgende e-mail,

"Kære Tim,
Jeg så lige din tossede artikel på LevLykkeligt, om at man har sex med sine egne tanker.
Hvad bliver der af energi, sexuel polaritet, modsætningen mellem maskulin-feminin energi?
Er energien kun tilstede ift. hvilke tanker, man tænker? (jeg tror, det er omvendt)
Og jeg tror nu personligt, det har noget at gøre med de blokeringer, der i takt med ens prægning har sat sig fast i kroppen - og de blokeringer går direkte ind & trigger den andens blokeringer, fordi de har deres helt eget liv & ved de kan bli' forløst, hvis man formår at forbli helt åben i den sexuelle aktivitet med den anden - og det ka' man sateme ikke gøre ved at onanere...der får man jo bare rejst en sexuel energi & så lader man den sive ud af en ventil...og så er man mer' afslappet!
Jeg syn's, du må argumentere lidt bedre for det ;-)
Og god masturbationslyst til dig!"

Det har fået mig til at indse at jeg måske ikke har været så god til at forklare hvad det er jeg mener i den artikel, så jeg prøver lige igen at sige det kortfattet...

Uden vores tanker og historier – hvad er der så? Så er der bare virkeligheden tilbage, det som er her og nu og for evigt, og som ikke kan beskrives med ord. Kald det Gud, ubegrænset kærlighed, energi, enhed, Kraften... Det er alt hvad der er, det er det som du og jeg og alt er... Og når vi ikke er knyttede til vores tanker og historier, når vi ikke tror på vores tanker, så oplever vi vores sande kærligheds-lyksaligheds-natur. Nogle af os oplever sådanne øjeblikke uden tilknytning til vores tanker når vi er fuldstændig tilstede i en smuk naturoplevelse, når vi danser, når vi leger med et barn, når vi er kreative... og rigtig mange af os oplever glimt af den tilstand når vi har sex. Og det er jo netop derfor så mange af os er så vilde med sex. Fordi den ”tankeløshed” som mange af os oplever når vi har sex giver os et glimt af vores sande natur.

Men hvorfor oplever vi så ikke vores sande kærligheds-lyksaligheds-natur hele tiden? Det gør vi ikke fordi vi er så knyttede til og identificerede med vores tanker. ”Det er rigtigt, det er forkert, det er godt, det er dårligt, det burde ske, det burde ikke ske” og så videre og så videre. Denne tilknytning til vores tanker og den stress og ubehag som den medfører tager vi også ofte med os ind i soveværelset, når vi har sex med vores partner. Nogle gange i så høj grad at vi slet ikke oplever det som virkelig sker, at vi slet ikke oplever os selv eller vores partner. Og det er derfor jeg – lidt i spøg – siger at ingen nogensinde har prøvet at have sex med et andet menneske.

Giver det mere mening?

Huuey, Tim det bliver bedre og bedre ;-) Altså Tim, mennesker er karakteriseret ved at være bevidsthed: dvs. at vi er i et FORHOLD til virkeligheden: vi har ikke en direkte tilgang til virkeligheden, ligesom dyr eller fx en plante som identiske med det de er, nemlig natur.Hvis vi også også var, eller kunne blive, identiske med noget, ville vi ikke være bevidste om det: ved en idiot at han er idiot? Hvis ja, så er han det ikke. Hvorfor? Fordi han i et forhold til etiketten "idiot" - og dermed ikke identisk med det.

Hvorhen vil jeg hen med det? Altså: Mellem os og verden er der altid et billede, en tanke osv. fordi vi er bevidsthed - også når vi danser, har sex eller hvor det ellers er at vi "oplever" at være tankeløse: men det er stadig tanker, blot er det tanker der fylder os med glæde - undertiden så meget så vi siger at "vi glemmer os selv".

Der er altså "virkeligheden i sig selv", som vi i egenskab af at være bevidste ikke har direkte tilgang til, og så "virkeligheden som den forekommer os"; populært kaldet subjekt-objekt relationen. Den virkelighed du taler om, fri for tanker, er nok mulig ... i en tilstand efter lobotomi.

Kh Frk. Fortuna

__________________________

Frk. Fortuna

Hej Tim, Jeg synes det er interessant at høre om forskellige meninger om sex. Der er sex og der er elskov. Sex sker når vi er styret af tanker og kroppens biologiske stoffer og målet er orgasme. Og ja, det er bare et ord. Elskov er noget andet. Det er nærvær, åbne sanser, uden forventninger og fantasier. Det handler om at gi slip og være i nuet, og der er ingen mål. Det er den optimale intimitet du kan opnå med et andet menneske. Det kræver ærlighed og sårbarhed at kunne det. De fleste mennesker bruger sex som en flugt fra intimitet og nærvær. Og det er jo fedt at flygte en gang i mellem, men du har ret i at det er en flugt fra reality. Og hvad sker der engentlig når vi tør at stoppe op midt i sex-agten og bare føle det der er her og nu. Måske er det i grunden angst eller skam der flygtes fra. Og så er det jo mere behageligt at blive i nydelsen og begæret, end at føle på ubehagelige følelser. I sex bruger vi hinanden som object til vores egen nydelse, og flugt. Uanset om det er sex eller elskov, så er der ikke noget forkert i nogen af dem. Jeg synes bare det er vigtigt at vi er beviste om vores sexuelle mønstre, og hvordan vi udlever dem. Ellers blir det hurtigt til udnyttelse eller overgreb. Og her taler jeg ikke kun om mænd der udnytter kvinder, men også omvendt. Kh FF
Hej Tim og alle I andre som har skrevet jeres kommentar. I min verden er seksualitet nøje kædet sammen med elskov, som ikke bare har med krop at gøre - men som er nøje kædet sammen med dyb kærlighed og sjælelig forbundethed. Elskoven er et møde - en overgivelse - en given slip - en væren - en dans i given og modtagen - som både kan opleves i mødet med et andet menneske og i mødet med f.eks. naturen, i meditation, i kreativ kunstnerisk udfoldelse og bøn - og i mødet med vores egen sjæl - det guddommelige i os hver især - et møde med altet. Elskovens healende, nydelsesfulde, udviklende, åbnende og vidunderlige energi starter langt før klimaks og fortsætter langt efter. Kh. Annalise

Hej venner, Det er også rigtigt hvad Sexperten FF siger at mange af os (i hvert fald delvis) ubevidst bruger sex til at forsøge at flygte fra ubehagelige følelser. Ganske lige som en alkoholiker eller narkoman bruger alkohol eller stoffer til at forsøge at flygte fra sin egen smerte. Det er derfor jeg nogle gange siger at ”sex er det største narkotika i vores samfund”. Men lige som med alkohol eller stoffer er den beruselse eller dulmen af smerte som sex med den motivation giver kun ganske kortvarig. Lige så snart flirten, sexakten, orgasmen er ovre vender smerten tilbage. Og måske endda med større kraft. Fordi man oven i den smerte som man oprindeligt prøvede at flygte fra så også har tilføjet den smerte der kommer af at dyrke sex – ikke med udgangspunkt i kærlighed (som er baseret på at man er hel som man er), men med udgangspunkt i frygt og smerte (som er baseret på en vrangforestilling om at man ikke er hel som man er). Hvis du kunne tænke dig at blive mere bevidst om hvilket udgangspunkt du dyrker sex fra kan du prøve at lade være med at dyrke sex i et stykke tid – f.eks. 3 måneder. Det vil sige inklusiv ingen masturbation, seksuelle fantasier, flirten, daten, osv. Hvis du har det dårligt med ikke at have sex, hvis du føler ubehag og smerte, irritation, mere stress og ængstelse, mm. – er det sandsynligvis et tegn på at du (i hvert fald delvis) bruger sex til at flygte fra en eller anden smerte. Hvis du har det helt fint med ikke at have sex, hvis du føler dig lige så glad og tilfreds som altid – er det sandsynligvis et tegn på at du ikke bruger sex som en flugt. Hvis du har det endnu bedre end du plejer ved ikke at have sex – er det sandsynligvis også et tegn på at du bruger sex til at flygte fra en eller anden smerte. Det kan være et tegn på at der er en kløft mellem dit generelle bevidsthedsniveau (som er mere funderet i ægte kærlighed) og det udgangspunkt som du dyrker sex fra (et bevidsthedsniveau som er funderet i en følelse af ufuldkommenhed). Og selvfølgelig er det heller ikke så sort-hvidt. For mange af os er det udgangspunkt som vi dyrker sex fra en blanding af ægte kærlighed og så et ubevidst forsøg på at dulme vores smerte. Men at prøve ovenstående eksperiment i nogle måneder med fuld bevidsthed på hvordan du har det med det kan virkelig være meget lærerigt! En af de ting man opdager hvis man virkelig dyrker ned i dette eksperiment og kombinerer det med god bevidsthedstræning er at sex er stærkt overvurderet i vores samfund! Man kan sagtens leve og være lykkelig uden at dyrke sex. Og man sagtens føle dyb kærlighed og intimitet og nærvær med andre mennesker uden at have sex med dem. For kærlighed og nærvær har ikke noget at gøre med hvad den fysiske krop gør eller ikke gør. Kærlighed og nærvær (enhed) er vores sande natur. Og når du virkelig ser det oplever du kærlighed og nærvær med alt og alle. Ekspedienten i Irma, bænken i parken, Jorden, træerne, HT-bussen... se det kan man kalde en orgasme der vil noget! Og når du ser og dvæler i din sande kærlighedsnatur bliver sex faktisk rimelig uinteressant. Det er som om du selv er solen og sexakten er en lille tændstikflamme. Jo du kan da godt gøre det, men gider man virkelig bruge tid og energi på det når alt er en stor kærlighedsorgasme fra morgen til aften...

Ingen har nogensinde prøvet at have sex med et andet menneske