Hvis Jesus var på Facebook ...

... ville han starte med at oprette en profil:
Jesus Kristus
Guds Søn hos Vorherre


Derefter ville han skrive et par friske statusopdateringer såsom:
Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.


Det ville flere på Facebook helt sikkert
Synes godt om
og kommentere:
Buddha Spot on Jesus!
Krishna Vorherre nice!
Gandhi Tak! Den låner jeg lige ...


Derefter ville Jesus hurtigt få 12
Venneanmodninger
fra nogle friske fyre ved navn:
Simon Peter, Andreas, Jakob den ældre, Johannes, Filip, Bartholomæus, Thomas, Matthæus, Jakob den yngre, Thaddæus, Simon Zelotes og Judas.


Fire af Jesus’ Facebook venner ville være meget flittige til at
Dele
hans statusopdateringer:
Matthæus, Markus,, Lukas og Johannes
(omend de til tider ville komme med lidt forskellige fortolkninger af hans ord!)


Dernæst ville Jesus oprette en offentlig begivenhed:
Bjergprædikenen
som flere på Facebook ville melde sig til.


Jesus ville fortsætte med at skrive tankevækkende statusopdateringer og få flere og flere venner (og fjender) på Facebook. For ikke alle ville være lige begejstrede for de ting han skrev. Især dem der var med i Facebook Gruppen
Farisæerne
ville være godt mugne:
Det er sgu lidt for frelst for mig ...
Guds Søn ... klap lige hesten ik’
Der er nok nogen der har selvtilliden i orden!!


Også andre på Facebook ville være stærkt kritiske over for Jesus’ ytringer:
Den katolske kirke Hvem har givet dig lov til at tale direkte med Gud?!
Information Verden har fået en ny sekt ...


Men Jesus ville bare fortsætte med at skrive sine friske statusopdateringer og være Facebook venner med Gud og hvermand, ludere og lommetyve ...


Det ville der være mange på Facebook der ikke synes godt om – og det ville vælte ind med grove
kommentarer:
Hvordan kan du tale om kærlighed og samtidig være ven med den luder!?


Til det ville Jesus svare:
Den af jer, der aldrig har gjort noget dumt, skal skrive den første fordømmende kommentar om  hende.
Så ville der pludselig blive helt stille på Jesus’ væg.


Til sidst ville Facebook Gruppen Farisæerne udtænke et skummelt komplot for at få Jesus fjernet fra Facebook.


Til at begynde med ville det se ud som om det lykkedes for dem at få slettet Jesus’ profil på Facebook. I hele tre dage ville Jesus være
off-line
Mange af Jesus’ Facebook venner ville være skuffede. Havde det hele bare været tom snak? Havde hans vand til vin og helbredelses mirakler bare været et kløgtigt publicity stunt fra hans branding afdeling?


Folk ville begynde at gå videre med det som de nu engang taler om på Facebook:
Julegaver, påskeferie, kirkebryllupper, min søns konfirmation (men ikke et ord om Jesus!) ...


Selv Jesus’ 12 oprindelige Facebook venner ville begynde at tvivle. Den eneste af Jesus’ Facebook venner der ikke ville opgive troen ville være Maria Magdalene. Dag og nat ville hun våge over Facebooks
Nyheder


Og pludselig ville det ske! Efter at have været off-line i hele tre dage ville Jesus genopstå med en helt ny Facebook profil:
Jesus Kristus – Vor Frelser


The rest as they say ... will be Facebook history!


Tim Ray, forfatter og foredragsholder

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Anderledes indlæg. Tak.

Kære Tim,

Fantastisk smukt, og kreativt samt super godt set.

Nogle kunne sikkert forledes til at tro, at du blot er ude på at lave "gas" med Jesus, men dem som eventuelt gør det, misser pointen.

Smukt, tak.

Kh.

HCA

Hæ, kanon indlæg!

Tak for en forrygende kreativitet - og for at dele den med os :-)

Du er for sej!

Jesus på Facebook - så ville han... Læs mere på Levlykkeligt.dk