Se kontaktoplysninger og profil for Tim Ray

Har du sundt selvværd? Eller har du problemer med selvværdet? For at du kan svare på dette spørgsmål er vi først nødt til at se nærmere på hvad sundt selvværd er og hvad problemer med selvværdet er. For når du forstår forskellen mellem disse to ting (og hvad de bunder i) vil du også bedre være i stand til at se hvordan det står til med dig og selvværdet – og hvad du eventuelt kan gøre ved det.

Hvad sundt selvværd udspringer af
I en familie som er nogenlunde sund fortæller forældrene barnet – enten direkte eller indirekte gennem deres eget eksempel – at barnet har værdi blot fordi det eksisterer. Barnet eksisterer og er til. Og det er nok. ”Vi er glade bare fordi du er her,” siger de til barnet. ”Der er ikke noget du skal gøre for at være okay eller have værdi. Der er ikke noget du kan gøre. Du har værdi bare fordi du eksisterer.” Man kan sige at forældrene baserer deres egen og andres værdi på det man kan kalde for iboende værdi. Altså at man har værdi blot fordi man eksisterer. At værdi er noget medfødt og iboende. Noget man ikke kan få mere af. Og ikke kan få mindre af.

Som du måske allerede kan fornemme når du læser dette, er dette et meget stærkt udgangspunkt. Fordi det betyder at uanset hvad der sker eller ikke sker i ens liv, uanset om man vinder eller taber, uanset om man får pigen, drengen, prisen, pengene, drømmejobbet, ønskevægten og det halve kongerige eller ej – så er ens grundlæggende kerne uberørt. Folk hvis selvværd udspringer af en bevidsthed om deres egen og andres iboende værdi oplever og lever deres liv fra et meget stærkt fundament. De kan begå fejl og blive kritiseret, blive afvist og lide nederlag, føle smerte og tab, blive syge og svage – men det rører ikke ved deres grundlæggende selvfølelse. De har sundt selvværd.

Hvad problemer med selvværdet udspringer af
I modsætning til dette har vi så en familie hvor forældrene har problemer med selvværdet (og det har de fleste familier og forældre i større eller mindre grad. Ikke fordi de ikke ønsker dem selv og barnet det godt, men simpelthen fordi deres forældre også havde problemer med selvværdet). I en sådan familie giver forældrene barnet budskaber - enten direkte eller indirekte gennem deres eget eksempel - om at barnets værdi er afhængig af ydre ting og omstændigheder eller personlige karakteregenskaber og styrker. For eksempel barnets udseende eller vægt, hvor godt det klarer sig i skolen, hvor god det er til sport, intellektuelle præstationer, penge, status, succes, og så videre. Med andre ord, barnets værdi bliver koblet på nogle ydre, foranderlige ting eller personlige karakteregenskaber. Barnets værdi og andre menneskers værdi bliver noget man kan måle på en skala fra høj til lav.

Hvad sker der når barnet modtager og accepterer sådanne budskaber? Ja, så sker der det at barnet mister kontakt med sin følelse af iboende værdi, af at det har værdi blot fordi det eksisterer. Barnet begynder at måle sin værdi i forhold til en eller anden ydre skala som det har fået af sine forældre eller sine kammerater eller samfundet (som også i høj grad har koblet menneskers værdi på hvad vi har og gør og opnår). Barnet begynder at sammenligne sig selv med andre (eller forældrene sammenligner det med andre). Barnet ser for eksempel hvor godt det klarer sig i skolen i forhold til sine klassekammerater. Hvis barnet klarer sig bedre end andre (og det har koblet sit selvværd på hvor godt det klarer sig i skolen) kan det føre til at barnet føler sig ”bedre end” og ”mere end” andre. Det kan føle sig overlegent, arrogant, se ned på andre. Hvis barnet klarer sig værre end andre (og det har koblet sit selvværd på hvor godt det klarer sig i skolen) kan det føre til at barnet føler sig ”værre end” og ”mindre end” andre. Det kan føle sig underlegent, mindreværdigt, se op til andre. Og sådan kan det ske med en hvilken som helst ydre, foranderlig omstændighed eller karakteregenskab som vi baserer vores selvværd på. Det er ikke fordi der er noget i vejen med at have en realistisk vurdering af og værdsætte vores styrker og gaver, de ting vi har arbejdet for og opnået. Men problemer opstår når vi forbinder disse ting med vores selvværd.

Både ”højt selvværd” og ”lavt selvværd” er vrangforestillinger
Dette betyder også at både det vi kalder for ”højt selvværd” (at føle sig bedre end andre) og det vi kalder for ”lavt selvværd” (at føle sig værre end andre) er udtryk for problemer med selvværdet. Fordi ingen af dem udspringer af bevidstheden om iboende værdi. Og både ”højt selvværd” og ”lavt selvværd” fører til problemer såsom usikkerhed og angst, en følelse af adskilthed fra andre, perfektionisme, skam, jalousi, mindreværd, arrogance – ja, listen er lang. Og ofte også til problemer med sunde grænser såsom at føle sig bedre end andre og overskride andres grænser, eller føle sig værre end andre og lade andre overskride sine grænser. Og så er der nogen som veksler mellem at føle sig ”bedre end” og ”værre end” andre. Men uanset om vi har ”højt selvværd” eller ”lavt selvværd”, eller vi veksler mellem disse to tilstande, så udspringer det af det samme. At vi fejlagtigt har baseret vores egen og andre menneskers grundlæggende værdi på nogen ydre, foranderlige ting eller personlige karakteregenskaber og styrker. 

En ting som er vigtig at forstå i denne sammenhæng er at folk der virker meget selvsikre kan have lige så mange problemer med selvværdet som folk der virker meget usikre. Tag for eksempel de to venner Hans og Jørgen: Hans har (ubevidst) koblet sit selvværd på hvor mange penge han tjener. For et stykke tid siden mistede Hans sit job og han har ikke været i stand til at få et nyt job endnu. Det har blandt andet betydet at han har måttet skære kraftigt ned for sit forbrug og sin levestandard. Sælge sin bil og køre på cykel i stedet for. Droppe de dyre middage og skiferierne. Og ikke nok med det, Hans’ selvværd har også fået sig et ordentligt hug. Han føler sig meget usikker og ”mindre end” nogle af sine gamle kolleger som stadig har job og godt med penge.

Hans har en ven ved navn Jørgen. Lige som Hans har Jørgen også (ubevidst) koblet sit selvværd på hvor mange penge han tjener. Og lige for tiden tjener Jørgen rigtig mange penge. Hans forretning går strygende og pengene strømmer ind. Han lever det gode liv og kører fra møde til møde i sin dyre bil. Og ikke nok med det, Jørgen føler sig også meget selvsikker og ovenpå. Set ude fra kan det måske virke som om at Jørgen har højt selvværd. Men har han virkelig det? Hvis du ser nærmere på det vil du se at Jørgen har lige så skrøbeligt selvværd som hans ven Hans. Fordi Jørgens selvværd, præcis lige som Hans’, er baseret på noget som er uden for ham selv – nemlig penge og materielle ting. Og det er et meget skrøbeligt fundament at basere sin identitet og sit selvværd på. For hvad vil der ske hvis Jørgens forretning en dag ikke går så godt og han ikke længere har så mange penge? Ja, så vil hans selvværdsfølelse sandsynligvis tage sig et alvorligt dyk. Så selv om Hans virker meget usikker og Jørgen virker meget selvsikker, er de to venner i virkeligheden lige usikre. De har begge to lige store problemer med selvværdet.

Problemer med selvværdet kan gøre det svært at modtage kritik
En af grundene til at mange af os er bange for kritik er at vi tager det personligt. Når nogen kritiserer os eller giver os feedback på noget vi har gjort, tolker mange af os det som en kritik af vores værdi som menneske. ”Jeg løste ikke den opgave optimalt eller begik en fejl – og det betyder at jeg ikke er et godt menneske” tænker mange mennesker ubevidst om kritik og at begå fejl. Og denne fejlagtige kobling gør det selvfølgelig skræmmende at få kritik eller feedback eller blive konfronteret med det faktum at vi alle er mennesker og af og til begår fejl eller gør ting som er knap så hensigtsmæssige.

Men når vi lærer at adskille kritik af det vi gør (hvad enten den kritik komme fra andre eller fra os selv) fra vores iboende værdi som menneske, bliver det også meget nemmere for os at modtage (og give) kritik og feedback.

Ja, jeg kan godt se at jeg kunne have løst den opgave bedre. Ja, jeg begik en fejl. Ja, det var ikke så hensigtsmæssigt. Ja, jeg har det svært med det. Ja, jeg er ikke perfekt. Og?

Sundt selvværd fører til sunde grænser
Når vi forstår hvad problemer med selvværdet bunder i kan vi også bedre forstå hvad den grundlæggende kur mod disse problemer er. Kuren er at koble vores egen og andres værdi fra ting og omstændigheder som er uden for os selv eller foranderlige, og fra vores personlige karakteregenskaber, styrker eller svagheder. Og i stedet se at vores og andres værdi ikke er noget som er forskelligt fra andre eller foranderligt. Vi har alle værdi blot fordi vi eksisterer. Iboende værdi. Intet kan give os mere af den. Intet kan give os mindre af den. (Dette betyder ikke at vi ikke kan have mål her i livet og gøre det bedste vi kan. Men det betyder at vi har værdi uanset om vi opnår vores mål eller ej.)

Når vi ser dette holder vi hovedet højt og går frem i verden med dyb respekt for os selv og alle andre, uanset hvem vi er og uanset hvem de er. Vi behandler os selv og alle andre med lige meget respekt. Vi forstår at vi selv og alle andre har lige meget ret til at være her og til at leve vores liv som vi nu gør. Sundt selvværd fører til sunde grænser.

Denne artikel er en del af en artikelserie om ”de fem kerneområder” – selvværd, grænser, virkelighed, behov og ønsker, mådehold.

Artiklerne er min fortolkning og videreudvikling af Pia Mellodys pioner arbejde med de fem kerneområder.

Klik nedenfor for at læse de andre artikler:

Sundt selvværd og sunde grænser (introduktion til artikelserien)

Ejer og rummer du din virkelighed? 

Har du et sundt forhold til dine behov og ønsker?

Er du ekstrem eller moderat i din tankegang?



Tim Ray
Forfatter, underviser og facilitator
www.beamteam.com