Har du et sundt forhold til dine behov og ønsker?

Har du et sundt forhold til dine behov og ønsker? Eller har du problemer med det? For at du kan svare på det er vi først nødt til at se nærmere på hvad det vil sige at have et sundt forhold til sine behov og ønsker. For når du forstår dette vil du også være bedre i stand til at se hvordan det står til med dig og dine behov og ønsker – og hvad du eventuelt kan gøre ved det hvis der er lavvande på den front. Først det grundlæggende:

Vi har alle visse behov og ønsker. Behov er de grundlæggende ting vi behøver for at overleve såsom mad og drikke, et sted at bo, tøj på kroppen. Der er også behovet for at få ordentlig lægehjælp og tandpleje når vi har brug for det. Der er behovet for at administrere vores penge og vores økonomi på en fornuftig måde. Fysiske behov såsom at kramme og røre hinanden, og seksuelle behov. Og åndelige behov såsom behovet for at føle sig forbundet med noget større end en selv. 

Foruden det har vi alle også visse ønsker. Vores ønsker kan vi inddele i to kategorier. Der er de store ønsker såsom hvad vi gerne vil arbejde med, hvem vi gerne vil være i et parforhold med, hvor vi gerne vil bo, måske ønsket om at flytte til et bestemt land eller sejle jorden rundt, eller ønsker om kreative udfoldelser eller at starte en ny forretning. Og så er der de små ønsker såsom hvilken film vi gerne vil se i aften, hvad vi vil have til aftensmad, de fede nye sko vi gerne vil have. 

Så vi har altså alle sammen behov og ønsker. Hvad vores specifikke behov og ønsker er kan være forskelligt fra person til person. Men vi har alle behov og ønsker. Det er en naturlig del af at være menneske.

Når forældrene lærer barnet at passe på sine behov og ønsker
I en familie som er nogenlunde sund anerkender forældrene at barnet har visse behov og ønsker. Jo yngre barnet er, jo mere er det forældrene som opfylder barnets behov og ønsker. Men i takt med at barnet vokser og bliver mere selvstændigt, lærer forældrene gradvist barnet hvordan det selv kan tage ansvar for at få opfyldt sine behov og ønsker på en sund måde. Samtidig med det lærer barnet også at det – hvis det er passende og føles rigtigt – kan bidrage til at andre kan få deres behov og ønsker opfyldt. Barnet lærer det man kalder for sund indbyrdes afhængighed.

Hvad problemer med at passe på vores behov og ønsker udspringer af
I modsætning til det har vi en familie hvor forældrene ikke lærer barnet at passe på sine behov og ønsker på en sund måde. Det kan enten være gennem den måde forældrene behandler barnet på eller indirekte gennem deres eget eksempel – for eksempel hvis mor eller far ikke er gode til at passe på deres egne behov og ønsker. Dette kan for eksempel ske ved at barnet – når det giver udtryk for sine behov og ønsker – bliver ignoreret. Eller hvis barnet – når det giver udtryk for hvad det har brug for – bliver skældt ud eller skammet ud, eller får at vide at dets behov og ønsker er ”forkerte” eller ”dårlige” eller en belastning for forældrene. Eller hvis forældrene simpelthen ikke er der og hjælper barnet med at få opfyldt sine behov og ønsker.

En anden variation af problemer med behov og ønsker er når forældrene går over i den anden ekstrem og hele tiden tager sig af alle barnets behov og ønsker, og ikke gradvist lærer barnet selv at tage ansvar for at opfylde nogle af sine behov og ønsker. Barnet bliver for afhængigt af sine forældre og lærer aldrig at gøre noget selv.

Når børn ikke lærer at passe på deres behov og ønsker på en sund måde kan det senere som voksen komme til udtryk på forskellige måder:

1) Man bliver afhængig
Hvis man aldrig har lært selv at tage ansvar for og passe på sine behov og ønsker, kan man blive for afhængig af andre til at opfylde ens behov og ønsker. Man bliver hjælpeløs og lægger alt ansvaret for at få opfyldt sine behov og ønsker over på andre. 

2) Man bliver anti-afhængig
Hvis man som barn fik et budskab om at ens behov og ønsker var forkerte eller uønskede kan man komme til at forbinde det at have behov og ønsker og bede andre om hjælp med at opfylde dem, med stor smerte og frygt. Hvilket kan få en til at blive anti-afhængig. Man prøver selv at opfylde alle sine behov og ønsker, og beder aldrig andre om hjælp og støtte med det. Man isolerer sig og opsøger og interagerer ikke med andre som kan hjælpe en med at opfylde sine behov og ønsker på en hensigtsmæssig måde.

3) Man ved ikke hvad ens behov og ønsker er
En tredje uhensigtsmæssig konsekvens af ikke at have lært at passe på sine behov og ønsker på en sund måde er at man har behov og ønsker, men man ved ikke hvad de er. At have behov og ønsker var som barn forbundet med så stor smerte eller skam at man til sidst mistede kontakt med hvad man havde behov for eller ønskede. Ikke at man ikke har behov og ønsker – det har man. Men man kan ikke længere mærke hvad de er.

4) Man forveksler et behov med et ønske
En fjerde variation af problemer med behov og ønsker er at man (ubevidst) prøver at få opfyldt nogle dybere behov gennem at opfylde sine ønsker. For eksempel hvis man har et dybt behov for nærhed og tryghed, men ikke kan finde ud af at få det opfyldt på en sund måde. Kan man i stedet ubevidst prøve at dække dette behov ved at opfylde sine ønsker – for eksempel ved at shoppe meget eller spise meget. Det er også her forskellige former for afhængighed og misbrug kommer i spil. Fordi en del af det vi kalder for afhængig adfærd – hvad enten det er til alkohol eller stoffer, sex eller mad – ofte er et forsøg på at tilfredsstille et dybere behov.

Problemer med at passe på vores behov og ønsker og sunde grænser
Hvis vi har problemer med at passe på vores behov og ønsker kan det også føre til problemer med at have sunde grænser. For eksempel kan det gøre det svært for os at være assertive og sige fra. For hvad nu hvis den anden reagerer med at forlade os? Hvis vi ikke kan finde ud af at passe på vores behov og ønsker på en god måde kan dette være meget skræmmende. Og sabotere vores evne til at være assertive. Eller måske har vi så svært ved at passe på vores egne behov og ønsker at vi kommer til at overskride andres grænser i et forsøg på at få dem til at gøre det vi vil have.

At passe på dine behov og ønsker fører til sunde grænser
Derfor er en vigtig del af at have sunde grænser at lære at være i kontakt med vores behov og ønsker og tage ansvar for at få dem opfyldt på en sund måde. For når vi er gode til at passe på vores behov og ønsker, når vi kan praktisere sund indbyrdes afhængighed, bliver det også meget nemmere for os at afholde os fra at overskride andres grænser og beskytte os selv hvis andre overskrider vores.

Hvordan gør man det i praksis? En af de huskesedler mange af mine klienter får med sig hjem lyder således:

1) Det er dit job at finde ud af hvad dine behov og ønsker er. Spørg dig selv: Hvad er mine behov eller ønsker i denne situation eller på dette område af mit liv?

2) Det er dit job at finde ud af hvem der vil være en passende person til at opfylde dette behov eller ønske (en passende person er en der både er i stand til det og vil det). Spørg dig selv: Hvem vil være en passende person til at opfylde dette behov eller ønske? Der er grundlæggende tre muligheder:
- Dig selv. (For eksempel: Du kan selv meditere en halv time hver morgen.)
- En anden person. (For eksempel: Du kan bede en tandlæge om at give dig god tandpleje.)
- Dig selv og en anden person.  (For eksempel: Du kan spørge din partner om han har lyst til at gå til tango med dig en gang om ugen.)

3) Det er dit job at spørge den anden om han eller hun vil være interesseret i at opfylde dit behov eller ønske. Spørg den anden og husk når du gør det:
- Vælg et passende tidspunkt at komme med din anmodning på. Spørg ikke når I er trætte og stressede eller når I er sure eller oppe at skændes. Spørg når I begge har tid og der er god stemning.
- Husk at din anmodning består af to komponenter. Budskabet og indpakningen. Og at indpakningen er lige så vigtig (hvis ikke vigtigere) end budskabet. Hvis din anmodning kommunikeres som en kritik eller en anklage er det sandsynligvis det eneste den anden vil høre, uanset hvor fornuftig din anmodning måtte være. Så det kommer du sikkert ikke langt med. Men hvis din anmodning pakkes ind i respekt og kærlighed og kommunikeres som en venlig anmodning er der langt større sandsynlighed for at du bliver hørt. ”Jeg kunne godt tænke mig det og det. Hvordan kunne vi gøre det?”
- Giv den anden tid til at tænke over sit svar. Lad være med at forvente eller kræve at han eller hun skal beslutte sig eller svare lige med det samme. ”Tænk over det, skat.” Og følg op på et andet passende tidspunkt.

4) Hvis den anden ikke er i stand til eller vil opfylde dit behov eller ønske – så gå tilbage i tænkeboksen og spørg en anden passende person.

Denne artikel er en del af en artikelserie om ”de fem kerneområder” – selvværd, grænser, virkelighed, behov og ønsker, mådehold.

Artiklerne er min fortolkning og videreudvikling af Pia Mellodys pioner arbejde med de fem kerneområder.

Klik nedenfor for at læse de andre artikler:

Sundt selvværd og sunde grænser (introduktion til artikelserien)

Har du sundt selvværd?

Ejer og rummer du din virkelighed?

Er du ekstrem eller moderat i din tankegang?
 



Tim Ray
Forfatter, underviser og facilitator
www.beamteam.com

  __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Forældrene bør lære barnet at passe på sine behov og ønsker? Tim Ray på Levlykkeligt.dk