

En aften for ikke så længe siden spiste jeg middag med en af mine ekskærester. Snakken faldt (som den jo ofte gør!) på mænd, kvinder og parforhold... Og på et tidspunkt røg det pludselig ud af mig, ”Jeg har altså virkelig medlidenhed med jer kvinder! For jeg kan stort set ikke komme på en eneste mand som jeg ville have lyst til at være i et parforhold med hvis jeg var kvinde!”
Og det var virkelig sandt. Da jeg sad og talte med min eks om kvinder og mænd slog det mig pludselig at næsten alle de mænd jeg kender eller kunne komme i tanke om simpelthen er så ubevidste, usikre, overfladiske, fuldstændig ude af kontakt med deres indre, og dårlige til at kommunikere med sig selv og andre (for nu bare at sige en smule om hvor fortabte de fleste mænd er)!
Neanderthalere i jakkesæt!
Små drenge i voksne mænds kroppe!
Godt nok er de fleste kvinder heller ikke særlig bevidste – men mændene, de tager altså prisen!
Kort tid efter middagen med min eks så jeg et afsnit af den amerikanske TV-serie ”The L Word”, om lesbiske kvinders (kærligheds)liv i Los Angeles. På et tidspunkt siger en af kvinderne (som er biseksuel og ikke har haft så meget held med kvinderne her på det sidste) at hun er blevet så desperat at hun kraftigt overvejer at se sig om efter en mand i stedet for.
Til det udbryder alle hendes lesbiske veninder forfærdede i kor: ”Det mener du vel ikke!? Mænd er simpelthen så kedelige!”
Og der er altså noget om det som vores kære lesbiske veninder siger. For vores kollektive overbevisninger om hvad det vil sige at være en rigtig mand er simpelthen så begrænsende og konsekvenserne af disse overbevisninger er ofte så ulykkelige (og kedelige!) – at jeg nogle gange undrer mig over hvad I kvinder ser i os mænd? (Altså bortset fra at vi har den dersens ting mellem benene, men det kan man da altid ordne med en dildo...)
Ja... godt jeg ikke er kvinde!
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerKære Schanne,
Du siger at mænd og kvinder er forskellige... Men du siger ikke noget konkret og specifikt om hvordan mænd og kvinder er forskellige?
Kan du sige mig hvordan mænd og kvinder helt konkret og specifikt er forskellige (altså på det indre plan. Det er indlysende at mænd og kvinder har visse forskelle rent fysisk)?
Kærlig hilsen Tim