Se kontaktoplysninger og profil for Tim Ray

Jeg troede engang at det at være bevidst og psykologisk moden havde noget at gøre med hvordan ens liv var og med hvordan man havde det. Men efterhånden som jeg blev mere psykologisk moden (!) begyndte det at gå op for mig at psykologisk modenhed ikke har noget at gøre med hvad der sker i ens liv eller med hvordan man har det. Psykologisk modenhed har noget at gøre med hvordan man forholder sig til det der sker i ens liv og hvordan man forholder sig til måden man har det på.

Lad mig illustrere dette ved hjælp af et eksempel: Lad os sige at du kommer på arbejde om morgenen og bliver kaldt ind til chefen, som meddeler dig at han desværre er nødt til at afskedige dig på grund af nedskæringer. Dette kommer som lidt af et chok for dig. Du kører hjem og føler dig en smule rystet.

Den psykologisk umodne person tror (som regel ubevidst) at hans eller hendes værdi som menneske har noget at gøre med hvad han gør og opnår og har, og af hvad andre synes om ham. Så for ham føles fyringen som et kæmpe nederlag og fører til intense følelser af lavt selvværd og skam. Han føler sig flov og lader måske endda (så længe han kan slippe afsted med det) være med at fortælle andre at han er blevet fyret. Hans selvværd har fået et kæmpe hug og han er nede til tælling.

Den psykologisk modne person derimod ved at han eller hun har værdi uanset hvad han har eller ikke har, gør eller ikke gør, opnår eller ikke opnår, og uanset hvad andre synes om ham. Så selv om fyringen kommer som noget af et chok og han måske føler sig rystet, er hans selvværd stadig intakt. Hans kerne er uberørt. Han ved at han har værdi lige meget hvad der sker, så for ham er fyringen og dens konsekvenser en mere perifær ting, noget som måske er besværligt og udfordrende, men hans grundlæggende selvværd er uberørt. Han har det stadig godt med sig selv. Og han har ikke noget problem med at fortælle andre at det er det der er sket.

Den psykologisk umodne person har også svært ved at sætte og opretholde sunde grænser. Så når han kommer hjem og hans kone minder ham om at det er i aften de har en aftale om at gå i teatret med nogle af vennerne, siger han ikke nej tak og aflyser, selv om det er sådan han virkelig har det. Eller hvis han vil aflyse og hans kone prøver at presse ham til at gå, er han ikke god til at sige nej, så det ender med at han går i teatret alligevel og har en frygtelig aften hvor han (foruden at have det rigtig dårligt i forvejen på grund af sine tanker og følelser om fyringen) nu også har en masse vrede mod sin kone som han har givet lov til at overskride hans grænser. Eller hvis han er i stand til at sætte en grænse og sige nej, gør han det måske på en verbalt aggressiv måde – ”Lad mig nu være i fred, din dumme kælling!”

Den psykologisk modne person derimod har sunde grænser. Så når han kommer hjem og hans kone minder ham om aftenens aftale, siger han nej tak på en venlig, men bestemt måde. ”Jeg ved godt at det var det vi aftalte, skat. Men fyringen har virkelig slået mig ud. Jeg kan mærke at jeg har brug for at være lidt alene og lige fordøje det.” Og hvis hans kone forsøger at presse ham til at gå med forskellige retfærdiggørelser, er han stadig i stand til at sætte sin grænse på en venlig, men bestemt måde. ”Ja, jeg ved godt at du virkelig har glædet dig. Det har jeg også. Og jeg kan mærke at det er bedst for mig at aflyse og blive hjemme i aften.” Og sådan fortsætter han roligt og kærligt, indtil konen giver op.

Den psykologisk umodne person har også svært ved at eje og udtrykke sin egen virkelighed – hvordan han eller hun virkelig har det. Virkeligheden er at han er rystet over fyringen, og måske også føler sig flov og skamfuld over det. Men det anerkender og respekterer han ikke. Måske bagatelliserer eller benægter han sine sande følelser. Tag dig sammen, mand, siger han måske til sig selv.

Den psykologisk modne person derimod er i kontakt med sin egen virkelighed, med hvordan han eller hun virkelig har det. Han anerkender og respekterer det faktum at han føler sig rystet over fyringen. Han har ikke modstand mod sine følelser eller undertrykker dem. Og han passer på sig selv i forhold til det.

Den psykologisk umodne person har også svært ved at anerkende og få dækket sine behov og ønsker på en sund måde. Så selv om det han virkelig har brug for efter chokket over fyringen er at ligge lidt på sofaen og tale med sin kone om hvordan han det, hverken anerkender han hvordan han har det eller beder sin kone om det han kunne tænke sig. I stedet for drikker han en kvart flaske whisky, går ud og flirter på en bar, og kommer hjem i en herrebrandert klokken tolv om natten. (Eller han bider det hele i sig og sidder hele aftenen og skumler i teatret med vennerne!).

Den psykologisk modne person derimod anerkender og forstår at få dækket sine behover og ønsker på en sund måde. Han ved at det han har brug for lige nu er ligge lidt på sofaen og tale tingene igennem med sin kone. Og det siger han til hende. Og hvis hans kone ikke kan eller vil give ham det han har brug for – sørger han for at få sit behov dækket på en anden sund måde. Måske ved at ringe til sin bedste ven og gå over til ham og tale om hvad der er sket.

Den psykologisk umodne person har også problemer med at udtrykke sin virkelighed, hvad der sker for ham eller hende – på en moderat og balanceret måde. Han ser alt i sort eller hvidt, himmel eller helvede, enten-eller. Så efter fyringen tænker og siger han ting som: ”Fuck, det er jo helt ad helvede til. Jeg får aldrig et nyt job. Hvad skal der ske med os? Vi ender jo på gaden...” og så videre og så videre. Han gør alt meget værre end det virkelig er, til en katastrofe af uoverkommelige proportioner – og som et resultat af det føler han sig meget ængstelig og bange. Livet virker uoverkommeligt og skræmmende.

Den psykologisk modne person derimod udtrykker sin virkelighed, hvad der sker og hvordan han eller hun har det – på en moderat og balanceret måde. Så efter fyringen tænker og siger han for eksempel: ”Det var noget af et chok. Jeg var rigtig glad for det job. Det er ærgerligt, men jeg skal nok få et nyt job. Og hvem ved, måske det nye bliver endnu bedre. Det kan godt være vi er nødt til at skære lidt ned på udgifterne i et stykke tid. Og måske vi bliver nødt til at aflyse skiferien. Men det klarer vi. Jeg har prøvet at være uden job i en periode før og det klarede vi jo.”

Så som du kan se fra ovenstående eksempel er der en verden til forskel på hvordan den psykologisk umodne og den psykologisk modne person forholder sig til (og dermed oplever) sit liv og de ting som sker for ham eller hende. Det som sker for den psykologisk umodne person og den psykologisk modne person kan være præcis det samme (for eksempel at blive fyret fra sit job). Men den umodne og den modne person forholder sig til (og oplever dermed) den samme situation markant forskelligt.

Det samme gælder enhver anden situation eller omstændighed som et menneske kan komme ud for her i livet. Den psykologisk modne person kan få en alvorlig sygdom, miste alle sine penge, blive skilt, lide nederlag – og vil stadig have en grundlæggende følelse af at have værdi og være okay, formå at sætte sunde grænser, være i kontakt med og dele hvordan han virkelig har det, anerkende og få dækket sine behov og ønsker på en sund måde, og udtrykke sin virkelighed på en moderat og balanceret måde.

Dette er rigtig gode nyheder. For uanset hvor meget vi prøver at kontrollere vores liv, kan ingen af os kontrollere hvad der sker for os eller hvordan vi har det. Sygdom, fyring, afvisning, nederlag, problemer, chok, smertefulde følelser, er noget som vi alle møder og oplever, uanset hvor hårdt vi prøver på at undgå det. Men vi kan arbejde på måden vi forholder os til og dermed oplever de ting som sker i vores liv. Vi kan arbejde på at blive mere bevidste og psykologisk modne mennesker. Dette er ikke nødvendigvis nogen nem eller hurtig opgave. Men det kan lade sig gøre. Og resultatet er – som du kan se fra ovenstående eksempel – alle anstrengelserne værd.