Nytårs forsæt

Nytårsforsæt.

Skab et sundere og mere lykkeligt liv: Planlægning af nytårsforsæt med fokus på selvkærlighed og selvomsorg.

Nytåret er en oplagt tid til at reflektere over vores liv, sætte mål og planlægge forandringer. I stedet for de traditionelle nytårsforsæt, der ofte drejer sig om at tabe sig, spise mindre chokolade eller andet. Kan vi i år overveje at lægge vægt på selvkærlighed og selvomsorg. At passe på os selv er ikke kun vigtigt for vores fysiske helbred, men også for vores mentale velvære. Her er nogle skridt, du kan tage for at planlægge nytårsforsæt, der fremmer selvkærlighed og selvomsorg.

1. Selvreflektion:

Første skridt er at tage dig tid til at reflektere over dit liv. Hvad er vigtigt for dig? Hvad giver dig glæde? Hvordan er du god ved dig selv? Bliv kærligt nysgerrig på områder, hvor du føler behov for mere kærlighed og omsorg, både fra dig selv og andre. Men i lige så høj grad giver kærlighed til og omsorg for andre, stor glæde i dit eget liv.

Helt praktisk: Er du vandt til at mediterer, kan du fremover tage selvkærlig omsorg med i dine meditationer; Se, oplev, mærk, hvordan du fyldes med varme og lys.

Har du ikke en daglig meditationspraksis, kan du gøre følgende; Sæt dig på sengekanten inden du sover. Luk dine øjne, forestil dig en behagelig solskinsdag. Det dufter af sommer. Der er lyden af fugle eller blomsterbier i nærheden. Solens varme 'pakker dig ind'. Forestil dig, at solens varme gør dig godt og giver dig næring.

2. Definér realistiske mål:

Sæt realistiske, kærlige og omsorgsfulde mål, der er opnåelige. Det kan være små dagelige rutiner, der løfter dig, glæder dig, eller er godt for din krop og sjæl.

Helt praktisk: Drikker du te? Sæt vand over til teen. Vent og kig mens vandet koger. Gør kop eller kande klar med te. Lad teen trække, mens du kigger på. Sæt dig et rart sted. Nyd din te. Nyd din tid.

Går du ture? Tag tøj på der passer til årstiden og dagen. Bestem dig for at gå i 10 min. Gå ud. Gå langsomt. Lyt. Se. Duft. Mærk. Vær nysgerrig og opmærksom.

3. Prioritér selvkærlighed:

Planlæg regelmæssige øjeblikke for selvforkælelse. Dette kan være alt fra at tage et varmt bad, læse en god bog eller gå en tur. Selvforkælelsen handler mest om øjeblikke, eller små stunder til dig, som ikke involvere ret meget andet end dig. Altså ikke et udstyrsstykke. Det er så livgivende at tage tid til at nære dit sind og din krop.

Vi har vænnet os til at 'tro' at SoMe og telefon tid er selvforkælelse. Det giver et kortvarigt boost at kigge på andres liv og handlinger. Den reelle selvkærlige pause kommer uden telefonen. Når du omsorgsfuldt giver dig selv lov at dvæle, lade tanker og følelser få frit løb. Så har du prioritéret selvkærlighed.

4. Søg støtte fra andre:

Del din nytårsforsæt med andre. Meld dig til en gruppe. Snak med en kollega, ven eller familiemedlem. Det er godt at have 'vidner' og støtte personer. Det kan være afgørende for at opretholde motivationen og holde fast i din egen kærlige omsorg for dig selv. Vi har alle brug for støtte og hjælp.

5. Lær af dine erfaringer:

Vær åben over for at justere dine mål i løbet af året. Livet ændre sig, og det er godt og selvkærligt at tilpasse dine forsæt i overensstemmelse med livets gang. Efterhånden finder du også ud af, hvad der virker og er godt for dig. Vær tålmodig med dig selv. Det er i høj grad egenomsorg.

 

Ved at fokusere på selvkærlighed og selvomsorg i dine nytårsforsæt, kan du skabe en mere bæredygtig og meningsfuld forandring i dit liv. Husk det er en rejse. Hvert skridt tæller mod et sundere og mere kærligt liv.

Godt nyt år

Kærlig hilsen fra Helle

__________________________

Terapi for børn ved Helle Møller Jensen
Læs mere her: https://balanceilivet.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Nytårs forsæt