Ked af det og at kede sig - to sider af samme sag for børn og unge

En del af de børn og unge der kommer i sandplay terapi hos mig, har det til fælles, at de ikke kan lide at kede sig. Hvem kan i øvrigt det? De har det med at sidde med TikTok, Youtube, spil mm i laaamg tid ad  gangen - uden egentlig at lægge mærke til så meget andet, end at de føler sig underholdt og distraheret. 

Det kan jo være ok - for en stund. Jeg tror i øvrigt, at mange af os voksne også 'doper' os selv med 'ting' og 'underholdning' på telefonen.

Det jeg har lagt mærke til, og som denne blog handler om, er hvor meget, det at undgå at mærke kedsomhed tit og ofte dækker over ulysten, til at mærke den underliggende ked af det-hed!

Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at gå væk, fra det der er svært, sørgeligt og bekymrende. Men disse følelser forsvinder ikke, ved at lade som, de ikke er der. De bliver med at poppe-up. Efterhånden på ubelejlige tidspunkter. Mere larmende. Måske med helt nye udtryk? som angst, depression, lavt selvværd, rastløshed, kontrol, tankemylder mm.

Min erfaring er at blidhed, nænsomhed, nysgerrighed og en stille og rolig åbning ind til det oprindeligt svære, giver en forløsning. En opløsning. En løsning.

Sandplay rummet, med alle figurerne, sandkasserne i bordhøjde med henholdsvis vådt og tørt sand, min tilstedeværelse med ro, erfaring og respekt, gør at det sorgfulde, triste og svære kan få et udtryk. Kan få et sted at være, i nogle tydelige rammer, som kan holde og rumme. Alt kan få lov at være. Intet er for stort. For småt. For uhyggeligt. For kedeligt. For sørgeligt.

Når vi sammen ser kedsomheden - ked af det-heden i øjnene. Er det det lidt som med et mareridt. Inde i ens egne tanker forbliver mareridtet stort og skræmmende. Når det deles og fortælles til en anden, forandre det sig. Bliver mindre uhyggeligt. Det føles godt ikke at være alene, og at en anden må vide hvordan det er inde i mig.

Sådan er det også med ked af det-hed. Det har godt af at blive delt, talt om og ganske som i eventyrene, forvandler ked af det-heden sig. Hvad bliver den så forvandlet til? Tja, måske indsigt? måske er det tid at sige til/fra overfor nogen/noget? Måske er det ok at kede sig en gang i mellem? Måske er ked af det-heden ikke så skræmmende mere? 

Min pointe er, når uro, rastløshed, kontrol, tankemylder, selvværdsproblemer, angst og depressive tanker fylder alt for meget i tankerne. Når løsningen bliver at dope sig selv med mad/ingen mad, cutting, for meget online mm. Så må en alarm klokke godt ringe. Så er det tid til at få hjælp. 

Som voksne - som forældre, er det vores opgave og pligt at hjælpe vores børn og unge.

 Kh 
Helle Møller Jensen

 

__________________________

Terapi for børn ved Helle Møller Jensen
Læs mere her: https://balanceilivet.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Terapi til børn og unge - ked af det og at kede sig. Læs mere