Fra ekstraordiNÆR, mod NÆR-hed

For mig er det at være ekstraordinær, outstanding eller et pragteksemplar ikke noget mål. Jeg bliver naturligvis både rørt og begejstret, når Jonas Vingegaards ekstraordinære præstation bringer ham til tops. Han er noget særligt og bruger sin evne og sit taltent ekstraordinært.

For rigtig mange af os andre. Mange af dem jeg møder i min praksis. Bliver presset om det 'ekstra' ofte for meget. Mange børn og unge møder høje forventninger. Om at yde ekstra godt. Hele tiden forsøge at leve op til mors og fars forventninger. Måske er det ikke formuleret tydeligt hvad forventningerne er - og det bliver derfor endnu sværere, at leve op til.

Dette pres, dette 'ekstra' har i høj grad brug for en modpol. Noget der trækker i en mere menneskelig, nær og kærlig retning. Ingen hverken kan eller skal yde, sejre og bevise noget hele tiden.

Jeg tror på at, og ser igen og igen, hvor vigtigt og super dejligt, den sidste del af ordet 'ekstraordiNÆR' er. Nær, nærhed og nænsomhed kan få skønne sider frem i os alle.

Mit ønske og min hensigt med tiden her efter sommerferien, er at minde mig selv, mine børn og mand, mine klienter og dem jeg kender. Minde dem om at slippe tøjlerne i søgen efter det ekstraordinære og tillade mere af det nære.

Hvordan?

Vi har sikkert forskellige ideer og forslag til nærhed? Nogle af mine er:

'Vil du se mig spille mor?' - ja, jeg vil gerne sidde sammen med dig og se dig spille :-)

'Skal vi bage cookies sammen mor?' - ja da 

'Jeg har sådan brug for at sidde tæt op ad dig' - dejligt, kom her

'Jeg er så ked af det, jeg er alt for presset, fortravlet... jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?' - jeg vil gerne være sammen med dig om at finde nogle veje.

Og mange andre episoder.

Giver det mening?

Rigtig god sommer/sen-sommer. Jeg ønsker dig masser af NÆRHED.

__________________________

Terapi for børn ved Helle Møller Jensen
Læs mere her: https://balanceilivet.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Vær nær, tæt på og i kontakt med dit barn.