Sådan udvikler du dit talent

Mange af os, følger ikke hjertets vej, af frygt for at fejle. Af frygt for at se, vi måske ikke mestrede det, vi troede var et talent, så godt og succesfuldt som vi troede.

Men bare fordi vi har et talent, en stærk hengivenhed eller lyst til at udfordre et bestemt område, betyder det jo ikke, at det bliver en stor succes i første omgang. Ofte skal der flere forsøg til, men det man lærte af de første par forsøg er guld værd. Også selvom vi ikke kan se det, når vi sidder midt i et kuldsejlet projekt.

Der findes utallige eksempler på ekstremt talentfulde artister, der gang på gang har rendt panden mod en mur, når de endnu en gang ikke fik udgivet deres digtsamling, deres billeder ikke vandt anerkendelse osv. Men har de dedikationen og vedholdenheden kommer det helt sikkert til at lykkes!

Dit talent behøver slet ikke, have karakter af et klassisk kunsterisk udtryk, for at vi kan bruge begreber som kreativitet og inspiration. Det kan også være du drømmer om at etablere et rejsebureau, åbne din egen butik, blive professionel hundelufter eller noget helt, helt andet.

Talent er et begreb der skal udvikles, passes, plejes og ikke mindst læres! For det betyder ikke, at der ligger et færdigt eksemplar på en opskrift indeni os, der bare kan søsættes og så ellers klare sig selv- fordi vi er født med en evne, indenfor et eller flere områder. I nogle tilfælde, er det ikke engang et talent, men til gengæld en enorm vilje og lyst, og i sådan et tilfælde er det viljen, lysten og den store interesse for det valgte område, man trækker på, for at lykkes med sit projekt.

I andre tilfælde kan man bruge enorme mængder af tid, på at lokalisere det talent eller den ide, der skal til, for at fodre vores hengivenhed til et bestemt område i vores liv.

Essensen er, at du simpelthen skal give den indre impuls du har, mulighed for at få en stemme. Hvis ikke du kan mærke den, har du ikke mærket eller lyttet ordentligt efter! For alle har denne indre impuls, følelse eller indre stemme- der prøver at komme igennem til dit fysiske udtryk. Bliver den overhørt og ignoreret, er det den sikre vej til en tung følelse af, at der virkelig mangler noget i vores liv.

Derfor, skal du være meget meget lydhør over for de impulser, der rører sig i dig. Forhold dig åben overfor input hele tiden, og forsøg at lade din kritiske side, få så lidt taletid som muligt. Vær klar til at kaste hundrede bolde op i luften, og se hvordan de flyver rundt, og hvor de lander. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal opgive dit job, og kaste alt overbords. Slet ikke. Men der er altid mulighed for tankeprocesser uanset hvor du står, der i sidste ende kan munde ud i, at du tager et stort skridt i en helt ny retning.

Det kan også være, du åbner op for nye ideer der får liv i din fritid. Den glæde du får søsat, når sjælen får lov til at danse, bevæge sig og udtrykke sig igennem din fysiske krop, kan give så meget glæde, at alle de almindelige hverdagsting ikke længere synes så grå.

For pludselig kan du måske finde inspiration i alt hvad du ser og møder omkring dig!

Kærlig Hilsen

Stine Luise  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Udvikling af talent. Læs hvordan på Levlykkeligt.dk