Depression skader strukturen i hjernen, men du kan reparere den

Da jeg i sin tid læste artikler til mit speciale omhandlende epilepsi, stødte jeg på et helt nyt begreb kaldet ”neuroplasticitet”. Det indebærer et opgør med den hidtidige formodning om, at hjernen udvikler sig frem til voksenalderen, for dernæst at være et færdigt og ikke længere modificérbart netværk. Med andre ord; at hjernen skulle være et fysiologisk statisk organ.

Modsat hvad vi lærte for år tilbage, ved vi nu, at hjernen er en dynamisk struktur. Livet igennem skabes nye forbindelser. Denne viden er så utrolig vigtig, både når det drejer sig depression, hjerneskader og vaner.

Nye nerveforbindelser

Hjernen indeholder 86 milliarder neuroner eller nerveceller, der er forbundet på kryds og tværs, men det interessante er at du har en enorm indflydelse, på dine neuroners interne forbindelser      

Det giver i virkeligheden enormt god mening. Hvordan kan man ellers forklare at andre dele af hjernen så at sige ”tager over” når hjerneskadede patienter genvinder tabte færdigheder efter voldsomme ulykker. Det forklarer også hvordan de områder af hjernen, der påviseligt mindskes under perioder med voldsom stress og/eller depression, kan genvinde sin oprindelige størrelse. Men dette vender jeg tilbage til.

Den skabende hjerne

Lad mig illustrere det med et eksempel. Det svarer til at du er på din vej pludselig opdager, at den motorvej du normalt tager, er blevet spærret. Først bliver du bremset, og tænker at du ikke når frem i tide. Men så begynder du at finde ud af, der faktisk er andre veje til selvsamme destination. Det er sandsynligvis ikke veje, du kender til på forhånd, men når du de næste par dage må tage den alternative rute, bliver du mere og mere bekendt med den. Til sidst er ruten så indøvet, at du ikke længere behøver konsultere din gps eller dit kort for at finde frem. Du finder måske endda ud af, at du kan kombinere de små veje på et utal af måder.

Du har med denne udfordring netop skabt nye forbindelser i dit enorme netværk af hjernens nerveceller. Dette kan lade sig gøre, fordi din hjerne har evnen til at udvikle sig og skabe nye forbindelser hele livet igennem.  Men det kræver at du aktivt søger nye veje, nye tanker og nye udfordringer.

Gør du det samme hver dag, tænker de samme tanker hver dag, kører samme rute hver dag osv., sætter du ikke nogle nye forbindelser i gang. Aktiverer du derimod nye tanker ved aktivt at opsøge ny litteratur, samtaler der rykker dig ud af din vante gænge eller ændrer en af dine rutiner, så sker der noget.

Faktisk er det ikke kun nye forbindelser imellem allerede eksisterende neuroner din hjerne er i stand til at skabe, på din kommando. Der findes yderligere nogle områder hvor det har vist sig, at vi faktisk skaber nye nerveceller. Dette område hedder hippocampus.

Hjerneskade, depression og stress som fællesnævner

Hippocampus er en region i hjernen, der har at gøre med orienteringsevne, og skabelse af nye erindringer. Denne del af hjernen er også involveret i den sammenhæng der er imellem følelser og erindring. Oplevelser der er knyttet til en stærk emotionel oplevelse, skaber meget stærkere erindringer.

Dette område svinder ind ved langvarig påvirkning af stress og depressioner. Det er også i dette område vi ser de første tegn på Alzheimer. Det er samtidig et område der er større hos individer med autisme, der er særlig kendt for deres fabelagtige hukommelse. Hippocampus er desuden mindre hos en del mennesker der lider af skizofreni. Det skal her nævnes, at jeg på ingen måde har ekspertise til at udtale mig om skizofreni eller behandling heraf iøvrigt.

Den gode nyhed!

Det der er så fantastisk ved hjernens evne til reorganisering, er den grad af regeneration der kan ses når perioden med stress eller depression ophører, eller forbedres over tid.

Det er den selvsamme egenskab der kan udnyttes når vi ønsker at skabe varige ændringer i vores liv. Vi kan simpelthen omorganisere vores hjerne, bogstavelig talt.

Jo flere gange du øver dig på at holde fast i et nyt tiltag, jo mere styrker du dine nye nerveforbindelser, og jo større succes får du med gradvist at få indøvet en mere hensigtsmæssig adfærd, tanker eller følelser.

Og nej, det er ikke nemt. Det er ikke nok at have en bevidsthed omkring en problemstilling, men det er bestemt en start. Dernæst skal det indøves igen og igen og igen. Tankerne er hjernens sprog og tankernes karakterer afgørende for et sæt korrelerende følelser i din krop. Du lærer så at sige din krop hvordan den skal reagere på de tanker du giver den at arbejde med. Hver en tanke skaber øjeblikkeligt en masse forskellige stoffer, der transporteres rundt i hele din krop. Om det er stoffer der gavner eller skader din krop, er fuldstændig afhængig af den tanke der udløste den. Hver gang du tænker den samme tanke, forstærker du forbindelsen imellem de nerveceller der er ansvarlige for netop den tanke, og dermed for de stoffer der produceres i din krop.

 Jo flere gange du prøver, desto større succes

Dette betyder ikke at du skal slå dig selv i hovedet hver gang du falder i en gammel vane, et uhensigtsmæssigt mønster eller negative tanker. Positiv psykologi har rigtig mange gode egenskaber, men bagsiden af medaljen er for nogle, at de føler sig enormt utilstrækkelige, når en negativ tanke melder sig, og de ikke føler de kan komme ud af tankespiralen.

Meningen med denne information er i stedet, at du forhåbentlig får mere blod på tanden i forhold til at ændre nogle mønstre, fordi der bogstaveligt talt er en målbar ændring, for hver eneste gang det lykkes dig at sige nej til en cigaret, at dæmpe din vrede, at sige ja til en udfordring eller i det hele taget, at vove pelsen.

Du er den mester der står bag din hjerne og trækker i alle trådene. Det er en bevidsthed indeni dig, uafhængig af din hjerne, der aktivt beslutter hvilke tanker hjernen tænker.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at østrogen i den grad øger antallet af forbindelser til andre nerveceller især i hippocampus. Som tidligere beskrevet er der en stærk forbindelse mellem følelser og hukommelse. Når man ser på et tværsnit af hjernen er der et langt rigere netværk hos kvinder, end hos mænd. Der er måske her en forklaring på, hvorfor vi kvinder er så djævelsk gode til at huske hver enkelt episode, hvor vi har følt os trådt på, og derfor ofte er manden stærkt overlegen i tilbagevendende ”mand-skændes-med-følelsesladet-kvinde” diskussionerJ

Kærlig hilsen
Stine Luise 

Dette blogindlæg blev udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

             

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Depression og stress skader din hjerne - sådan reparerer du den. Læs mere