Se kontaktoplysninger og profil for TEIT SORT ULDUM

AT LEVE MED FØLELSER
af TEIT ULDUM – psykoterapeut

Kan man købe sig fra indre tomhed?

Jeg er blevet skilt 2 gange, henholdsvis efter 16 års ægteskab og senest allerede efter 9 måneder. Meget forskellige ægteskaber og yderst forskellige skilsmisser – hvilket er en helt anden historie. Men noget der går igen, er en følelse af tomhed efter skilsmissen.

En følelse af at mangle noget. En knugende ubehagelig følelse af tomhed, sorg, forladthed, vrede og tristhed, men ind imellem også lettelse, glæde og forventning. Følelser som kan være svære at rumme, typisk midt i alle de praktiske udfordringer med flytning, bodeling, hensyn til børn, relationer til venner og familie, både ens egen og ægtefællens, og meget andet.

Måske netop fordi alle de her følelser ”kommer væltende”, midt i alt det logistiske kaos der let opstår i en skilsmisse, indkøb og levering af nye møbler, overdragelse af ny bolig og lignende, kan det være svært at håndtere alle følelserne hensigtsmæssigt på det aktuelle tidspunkt.

For mig sker der det, at jeg, i de mest pressede situationer, handler på en slags automatpilot og dermed holder følelserne nede, på den måde jeg lærte som barn. Jeg benytter mig altså af den overlevelsesstrategi, som jeg ubevidst har tilegnet mig 30-40-50 år tidligere.

For at klare mig bedst muligt, igennem diverse udfordringer, gør jeg det som umiddelbart dulmer min smerte hurtigst og mest effektivt. Følelserne bliver holdt nede og mærkes ikke, eller sanses kun sporadisk. I stedet kommer jeg i en tilstand af følelsesforladthed og tomhed eller angst. Denne tilstand vil jeg, for enhver pris, væk fra hurtigst muligt. Det er her mennesker med tendens til alkoholmisbrug kaster sig over flasken, eksrygerne begynder at ryge igen – og jeg shopper. Ikke vildt og uhæmmet, kun nødvendige ting som jeg mangler efter min skilsmisse – bilder jeg mig ind.

Men det der sker, er at jeg dulmer min tilstand af tomhed. Flygter væk fra alle de svære følelser af tristhed, sorg, forladthed, vrede, ect. og kompenserer ved at købe ting.

En del af indkøbene er jo nødvendige, eller relevante nok, men efterfølgende kan jeg se et mønster i, at jeg også har villet fylde et tomrum ud. Problemet er jo bare at det ikke hjælper. Den slags virker som at pisse i bukserne. Varmer i starten og derefter er det koldt, klamt og ulækkert.

Til de af mine medmennesker der personligt kender denne tendens, eller kender nogen som gør noget lignende, så kan man måske spotte om det er et misbrugsmønster, eller ej, ved at se på indholdet af indkøbene.

For mit vedkommende er der en tendens til, at det jeg køber falder lidt i samme kategori. Mine skabe og reoler er fulde af tøj, duge, glas, porcelæn, lysestager og bøger. Alligevel er det den slags ting jeg køber igen og igen.

For andre kan det dreje sig om værktøj, køkkenting, biler, cykeltilbehør, sko, smykker, strikkegarn eller hvad som helst.

Shopaholic kaldes det. Jeg elsker bare nye ting og ved næsten ikke noget bedre end loppemarkeder, hvor jeg har mulighed for at finde nye uundværlige dele til et af mine stel. Eller - min nyeste dille - at finde glas og tallerkener som er forskellige fra det jeg har - men matcher.

Jeg ved godt at det klogeste vil være at rumme, acceptere, udtrykke og/eller bearbejde mine følelser. Hvilket jeg også gør - før eller siden, men som Søren Kierkegaard skrev: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.

Det citat minder mig om, at det ikke altid er muligt at bearbejde de følelsesmæssige oplevelser, her og nu, i de aktuelle situationer. Men at det kan være nødvendigt at komme videre i livet og så efterfølgende reflektere over og bearbejde oplevelserne.

Her vil jeg så alligevel gerne modsige mig selv lidt, for det er bestemt ikke hensigtsmæssigt at lade for mange oplevelser hobe sig op. Der kan let ske det at følelserne kommer til eksplosion, hvis de er blevet holdt nede for længe. Vi kender det nok alle sammen, at der er grænser for hvor længe vi kan undertrykke irritation eller vrede. Pludselig kan det gå ud over de forkerte, at nogen eller noget har irriteret os igennem længere tid.

På gode dage lykkes det mig, at være i tilstrækkelig følelsesmæssig kontakt med mig selv og derved løbende registrere, acceptere og/eller udtrykke de følelser der opstår i løbet af dagen. Men netop i pressede situationer, som i forbindelse med skilsmisser eller dødsfald, er det svært at følge med i disse følelsesskift, så der opstår let en ophobning af følelser, som så efterfølgende må genopleves og bearbejdes.

Når man samtidig, som jeg, er en type der trives med at være i kontakt med de store følelser og har en tendens til at svælge lidt i mindedage, så som årsdagen for både første og andet bryllup, så skal følelserne nok dukke op. Spørgsmålet er bare om de bliver bearbejdet, dyrket eller undertrykt?

Mennesker som fungerer på andre måder, særligt dem der har det lidt svært med følelser, vil formentlig have en tendens til at glemme de følelser som ikke er aktuelle. Problemet er bare at følelserne ikke forsvinder, de gemmes og lagres i vores krop, men aktiveres meget let ved nye forelskelser eller andre følelsesmæssige oplevelser.

Hvis vi alt for længe har lukket af, til vores indre verden af vrede, sorg, glæde og lyst vil det ofte føles meget overvældende, pludselig at mærke følelser som er relaterede tilbage til tidligere partnere, til forældre, chefer eller andre mennesker vi har haft relationer til. Så at ”lufte ud” i følelserne, med jævne mellemrum, kan være en god idé, eller ligefrem nødvendigt for mange af os.

Hvordan det gøres bedst, findes der mange svar på. Personligt veksler jeg imellem psykoterapi af forskellig art, kurser og workshops i personlig udvikling, danse- og kropsterapi, flowskrivning, daglig træning i mindfulness og ikke mindst mine fantastiske, inspirerende og dybe samtaler med mine nære venner.

Svaret på spørgsmålet jeg stiller i overskriften, ”Kan man købe sig fra indre tomhed?” er nok ikke ens for os alle. Men det er endnu ikke lykkedes for mig, at købe mig til lykke, men jeg kan dulme min smerte eller tomhed kortvarigt. Præcis som andre misbrugere gør, hvad enten det er overforbrug af alkohol, arbejde, orden, rengøring, tobak, narko, shopping, sport, sex eller noget helt tiende.

Hvordan vi hver især har nået frem til det misbrug (eller overforbrug) vi har, er naturligvis individuelt, men jeg tror, jeg lærte det som barn. Når min mor synes, jeg havde været en god dreng, fik jeg ind imellem en belønning. I form af slik eller ting hun købte til mig. Tænk hvis min belønning havde været kærlig opmærksomhed eller anerkendelse af mig som menneske? Det tror jeg bare ikke mine forældre havde lært, af deres forældre, at give.

Spørgsmålet er så hvad vi giver os selv, hver især, i dag? Møder vi os selv med anerkendelse, kærlig omsorg og forståelse, nedgørende kritik eller trøst i form af rusmidler, shopping eller noget helt fjerde?

Hvad vi hver især har behov for er individuelt! Jeg håber bare at alle ser mere end én mulighed.

__________________________

TEIT SORT ULDUM
Psykoterapeut
https://sorgogstress.dk/
TERAPIHUSET
Studiestræde 30A, 3.
1455 København K